Brugen af isolationsfængsling er gået amok


Kronik bragt i Politiken 11. november 2018

Af Kim Østerbye, Forbundsformand, Fængselsforbundet; Peter Scharff Smith, professor og fængselsforsker; Karin Verland, læge og direktør for DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur


Vi har i over hundrede år vidst, at isolation i fængsler er farligt og skadeligt for de indsatte. Så hvorfor bruger vi det stadig mere? Brugen af isolation som straf – den såkaldte strafcelle – satte Danmarksrekord sidste år.

I 1842 afleverede den danske Fængselskommission en grundig beretning og indstillede til, at man indførte to forskellige isolationssystemer i landets fængsler. Kort efter besluttede kongen, at man skulle følge kommissionens indstilling, og det mest ekstreme isolationssystem, den ”philadelfiske model”, blev indført for alle såkaldte ”forbedringshusfanger”. For at gøre en lang historie kort, så gik det ualmindeligt dårligt, og tusindvis af indsatte blev i årenes løb syge og nedbrudte af isolationen. Allerede på det tidspunkt havde man for længst opgivet ideen om at isolere indsatte de fleste steder i udlandet. Og da man omkring 1930 endelig opgav troen på isolation ”som forbedring af de indsatte” i Danmark, så fortsatte man i stort omfang med at bruge isolation blandt de varetægtsfængslede.

Først sidst i 1970’erne kom der for alvor debat om isolation under varetægtsfængsling. På det tidspunkt begyndte man i Danmark at debattere det uhensigtsmæssige i at anvende isolation under varetægt for at beskytte politiets efterforskning. Og i løbet af 1990’erne begyndte Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller Straf (CPT) at besøge fængsler og arresthuse over det meste af Europa. Her opdagede de, at udstrakt brug af isolation under varetægt var et besynderligt skandinavisk fænomen. I samme årti udkom et meget grundigt dansk studie, som endnu engang dokumenterede isolationens skadevirkninger.

Alt dette førte over fire årtier til en række reformer, der gradvist har nedbragt anvendelse af isolation under varetægt markant. Det er vældig positivt, for siden da er vores viden om isolationens skadevirkninger kun blevet bekræftet: Isolation af mennesker er farligt og kan føre til både psykisk og fysisk nedbrud af den indsatte.

Netop derfor er det meget bekymrende, at isolation som straf (strafcelle) i danske fængsler sidste år satte Danmarksrekord. Forskningen viser nemlig, at isolationsfængsling har store, negative sundhedsmæssige konsekvenser. Det skyldes helt basalt den manglende sociale kontakt, når den indsatte mod sin vilje anbringes helt isoleret fra andre mennesker. Isolation kan blandt andet medføre angst, depressioner, og øger desværre også risikoen for forsøg på selvmord. Unge og psykisk sårbare er i højere grad i risiko for at pådrage sig alvorlige skader som følge af isolationsfængsling. Isolation øger også risikoen for indlæggelse i psykiatrien. Heldigvis er der da også studier, som viser, at det psykiske helbred kan forbedres, når de indsatte kommer ud af isolation. Indsattes reaktioner på isolation under fængselsophold kan desværre også genfindes i forsøg hos dyr. Senest har amerikanske neurologer påvist, hvordan isolation af et andet socialt dyr, nemlig rotten, påvirker rotternes hjerners funktion markant. Normalt vil en sådan konklusion fra et dyreforsøg få både politikere og myndigheder til at reagere med forbud og initiativer i sundhedsmæssige sammenhænge.

Med den udbredte brug af strafcelle og isolation i danske fængsler halter Danmark også efter de internationale normer og klare anbefalinger fra en række FN-komiteer. FN vedtog allerede for første gang i 1955 helt basale minimumsstandarder for, hvordan frihedsberøvede mennesker skulle behandles. Reglerne blev revideret i 2015 og går nu under betegnelsen The Mandela Rules. De angiver et klart forbud mod isolation af mindreårige og sårbare grupper, som for eksempel gravide kvinder og personer med psykiske eller fysiske handicap, ligesom isolation i mere end 14 dage også skal være forbudt. FN’s Torturkomite har adskillige gange understreget, at isolationsfængsling kan udgøre umenneskelig og nedværdigende behandling. Ifølge komiteen må formålet med isolationen ikke være, at den indsatte placeres i isolation som en strafferetlig sanktion. Og for tre år siden opfordrede komiteen Danmark til at bringe den danske lovgivning i overensstemmelse med internationale normer og afskaffe isolation af mindreårige og brug af isolation som straf i fængslerne.

Virkeligheden er dog den, at indsatte i danske fængsler ifølge nuværende lovgivning kan idømmes en disciplinærstraf, som indebærer ophold i isolation (strafcelle). Dette sker dagligt i danske fængsler. En indsat kan fuldstændig imod al viden og fornuft anbringes i strafcelle i helt op til 4 uger. Strafcelle kan anvendes som disciplinærstraf overfor indsatte, der er udeblevet efter udgang, har indsmuglet eller indtaget alkohol eller stoffer, overtræder rygeforbuddet, har nægtet af afgive urinprøve, har indsmuglet eller været i besiddelse af våben, har udøvet vold eller har ytret trusler mod personalet. Endelig kan hærværk mod Kriminalforsorgens inventar eller ejendom eller besiddelse af en mobiltelefon medføre anbringelse i isolation. Helt konkret kan anvendelsen af ”upassende sprogbrug og adfærd” i sig selv udløse anbringelse i strafcelle, som er de facto isolation. En ”fuck finger” eller en sur bemærkning kan være nok. Når det gælder børn og mindreårige (15-17 år), er der heldigvis i dag ganske få sager, hvor myndighederne vælger isolationsanbringelse som straf. Men ifølge et nyt lovforslag, skal også børn og helt unge kunne sættes i strafcelle i helt op til 4 uger. Det vil ske i tilfælde af vold mod personalet eller mod medindsatte. Der levnes i lovforslaget mulighed for, at barnet eller den unge kan få lov til at have ”begrænset fællesskab”.

Som nævnt blev der i 2017 sat Danmarksrekord i anvendelse af isolation som straf i danske fængsler. Hele 4.085 gange blev indsatte anbragt i strafcelle. Det er en stigning på 37 % alene i forhold til året før (2.995 sager). Og en stigning på hele 217 % over de seneste 17 år (1.289 sager i 2001). Samtidig er der sket en voldsom stigning i anvendelse af isolation i længere tid - det vil sige over 15 dage - fra kun 7 sager i 2015 til 511 sager i 2017. Den markante stigning i brugen af strafcelle overfor voksne indsatte mener vi, afspejler et politisk ønske om at slå hårdt ned på uorden og uro i danske fængsler.

Desværre viser al forskning og erfaring, at udbredt brug af isolation heller ikke virker positivt regulerende på fangernes adfærd, og derfor heller ikke vil gøre danske fængsler mere sikre.  Strafcelle og isolation er ikke blot farligt for de indsattes mentale helbred. Brugen af strafcelle udgør også et sikkerhedsmæssigt problem. Med den aktuelle massive anvendelse af strafcelle risikerer man nemlig helt at ødelægge den form for dialog-baseret sikkerhedsarbejde, som de ansatte i danske fængsler er mestre i, og som de ved giver et bedre fængselsophold og en mere velfungerende exit, når den fængslede på et tidspunkt skal tilbage til samfundet.  Fængselsbetjentenes mulighed for at levere et godt og meningsfuldt stykke arbejde forringes markant, når indsatte bliver straffet med isolation.

Brugen af strafcelle er en yderst alvorlig sanktion. Forskere har kaldt strafcelle det mest indgribende magtmiddel, som flertallet af demokratiske stater har til rådighed i fredstid (visse demokratier har dødsstraf). Og, er det rimeligt at anvende et så indgribende magtmiddel som strafcelle og isolation i et stresset og presset fængselsmiljø, blot fordi en indsat har råbt et ukvemsord eller givet nogen ”fingeren”? Med et juridisk udtryk vil man spørge, om en sådan straf virkelig er proportional? På helt almindeligt dansk kan man blot konstatere, at det er absurd. Isolation, som led i at opretholde orden og sikkerhed i vore fængsler, er ifølge politikerne en nødvendig foranstaltning. Men dette findes der simpelthen ikke belæg for. At nogle politikere vælger at fastholde synspunktet om, at straf og udelukkelse skaber et mere sikkert fængselsmiljø, er en populistisk og snæversynet tendens, som er svær for os, der kender forholdene og udfordres af konsekvenserne, stiltiende at acceptere. Vi ved, at samfundet og de indsatte som enkeltindivider kommer til at betale en meget høj pris for politikernes ønske om at vise handlekraft ved at slå hårdt ned på de indsatte i fængslerne.

Fængselsbetjente fortæller, at det er blevet sådan i fængsler i dag, at man automatudløser disciplinærstraf fremfor fagligt at vurdere nødvendigheden i forhold til relationen til den indsatte. Når man ønsker, at kriminelle skal ændre adfærd, er øget indespærring det dårligste valg. Indsatte reagerer voldsomt på isolation. Derfor skal der altid foretages en konkret vurdering af, hvad der virker som adfærdsregulering over for den enkelte indsatte. Strafcelleanbringelse for rygning, alle former for grimt sprog og så videre, skaber kun dårligere og dårligere klima i fængslerne. Vi oplever, at fængslerne i Danmark i stigende omfang betragtes som et opbevaringssted med mindre og mindre fokus på det vigtige relationsarbejde med de indsatte.

Derfor er det på høje tid, at vi slår alarm. I vores optik er der behov for, at vi sammen finder andre løsninger på uacceptabel adfærd hos nogle indsatte i de danske fængsler.

Alternative former for adfærdsregulering i fængslerne kan godt lade sig gøre i lande vi normalt sammenligner os med. I vores nabolande Norge og Sverige er isolation som disciplinær foranstaltning og straf for eksempel helt afskaffet. I Skotland anvender man også andre tiltag til adfærdsregulering så som at begrænse adgangen til tv i cellen. I Sverige flyttes indsatte til mindre enheder, hvis de har problemer med at overholde regelsættet. Og erfaringer fra Halden fængsel i Norge og Grendon fængsel i England viser, at øget fokus på fængselsbetjentenes kontakt til de indsatte forbedrer de indbyrdes relationer, og at inddragelse af de indsatte i beslutninger og deltagelse i forskellige former for beskæftigelse og aktiviteter er rigtig gode og fornuftige alternativer til isolation.

Det er på tide, at vi tager fat på en bredere debat om, hvilke fængsler, et frit, moderne og demokratisk samfund som det danske, bør have. Der er brug for at skabe sikre fængsler på en ordentlig måde, som fokuserer på resocialisering og respekt for det enkelte menneskes værdighed.

Desværre er nogle politikere krøbet op i et træ, hvorfra de tilsyneladende hævder, at strafcelle som disciplinær straf er nødvendig for at sikre orden i fængslerne. Denne kurs er yderst farlig og indebærer - udover de åbenlyse sundheds- og sikkerhedsmæssige problemer - også risiko for at Danmark begår konventionsbrud.

Vi bifalder politikernes seneste initiativ om at se det danske disciplinærsystem efter i sømmene (Flerårsaftalen mellem Kriminalforsorgen og Justitsministeriet 2018-2021). Men vi frygter samtidig, at den udbredte tro på, at isolation som straf virker, kan komme til at spænde ben for seriøse overvejelser om andre former for adfærdsregulerende tiltag. Vi håber dog fortsat, at politikerne vil lytte til sagkundskaben og erfaringerne på området fra ind- og udland.

Vi opfordrer justitsministeren til at ændre lovgivningen sådan, at strafcelle begrænses, og at der udarbejdes en handlingsplan med det formål helt at afskaffe isolation som straf og sanktionsmulighed i danske fængsler. Mulighederne for at anvende alternative former for adfærdsregulering i fængslerne er tilstede, og de bør udvikles og indføres i praksis.

Dørene til cellerne skal ikke bruges til at straffe de indsatte, og fængselsbetjentene skal have mere tid til kontakt og dialog med de indsatte for at understøtte det vigtige relationsarbejde og arbejdet med resocialisering. Det kommer både den enkelte indsatte, fængselsmiljøet og samfundet til gode.

Overdreven brug af straf er destruktivt for samfundet. Det gælder ikke mindst brug af isolation, som er direkte sundhedsskadeligt.

Du kan være med til at gøre en forskel for torturofre

KOMMENDE EVENTS

mar 24
Anne Linnet
Det Kongelige Teater - Kongens Nytorv
okt 19
Silent Noise – Wagner, Grarup og Jørgensen
Det Kongelige Teater - Gamle Scene - Kongens Nytorv