Camilla og Akil: En lysere fremtid

DIGNITY har udviklet en behandling, der er særligt målrettet den traumerelaterede vold og aggression, som kan opstå i familier med flygtningebaggrund. Behandlingen har til formål at stoppe de traumerelaterede problemer, bringe børnene i positiv udvikling og øge familiens trivsel. Vi har talt med én af de familier, der lige nu er i behandling.

Af Kirsten Dall Hjøllund – Foto: Modelfoto

Akil og Camilla er begge i midten af tyverne. De forelskede sig i julen 2012, og blev forældre til datteren Aya to år senere.

Som de sidder i sofaen i DIGNITYs familieterapirum, er der intet i deres fremtoning eller væremåde, der afslører, at de skulle have sværere ved familielivet end andre unge par. De er rolige og smilende, og svarer reflekteret på mine mange spørgsmål. Men faktum er, at de begge, og især Akil, bærer på en tung bagage, der længe har præget familien.

Under Irak-krigen både oplevede og bevidnede Akil grufuldheder, der traumatiserede ham dybt. Som 13-årig flygtede han, og i 2009 endte han i Danmark.

Udover flashbacks og problemer med at sove, gjorde traumerne Akil meget aggressiv.

Når den ene i et parforhold ikke har det godt, så påvirker det også den anden. Så når Camilla ikke har haft det godt, så har det tit været min skyld, men jeg havde ikke kontrol over min vrede, fortæller Akil.

Akil fik diagnosen PTSD, men var ikke syg nok til at få psykiatrisk behandling. Parret besluttede derfor at søge hjælp andre steder.

– Jeg er på kontanthjælp og Akil var på det tidspunkt på integrationsydelse. Vi var ved kommunen og fortælle, at vi havde brug for hjælp, og blev sendt til en masse forskellige ting, der egentlig ikke havde noget med behandling at gøre. Og så kan jeg ikke huske, om det var Akils daværende vejleder, der nævnte DIGNTY, men vi gik i hvert fald selv til lægen og sagde, at vi ville have en henvisning hertil, siger Camilla.

Parret blev henvist, kom til visitationssamtale, og kunne begynde i DIGNITYs familieterapi kort tid efter.

Indgangen til DIGNITYs rehabiliteringsklinik på Østerbro. 

Et halvt års intensiv terapi
Akil og Camilla har nu været i behandling i omkring et halvt år. Behandlingen består af sessioner hver uge, og forløb hos både psykolog, fysioterapeut, læge, socialrådgiver og familieterapeut. Akil og Camilla bliver både behandlet individuelt og sammen – og datteren Aya er med flere gange på en måned.

Akil og Camilla hæfter sig ved, at de under behandlingen får en masse råd og brugbar viden med på vejen. Akil beskriver det som at gå i skole.

Behandlerne er gode til at vise mig vejen. Når min læge herinde for eksempel fortæller mig om min psykiske sygdom, så kan jeg godt føle mig meget syg. Men når hun så bagefter fortæller mig, hvordan jeg kan håndtere den, så føler jeg mig ikke syg mere, siger han.

Akil har fået råd om alt fra gode sovevaner, til vejrtrækning og kognitiv psykologi.

Jeg har lært mange ting her. Det vigtigste er: Tænk over tingene. Før var jeg rigtig vred og havde lyst til at slås. Nu tænker jeg over min vrede. Hvorfor vil jeg slås? Hvorfor er jeg vred?

Camilla, der selv lider af angst, har også fået brugbar viden til at tackle dette.

Jeg fortæller om mine følelser, og så hjælper behandlerne med at sætte ord på, hvad der sker i kroppen, eller rent neurologisk. Nogle gange kan man have nogle følelser, uden helt at forstå, hvorfor man har dem. Så hjælper behandlerne ved at sige: Det er klart, at du har det sådan, for du har oplevet det og det, og det kommer til udtryk sådan og sådan. Det med at lære sig selv at kende og lære sine reaktioner og tankemønstre at kende, det hjælper rigtig meget.

Terapi giver bedre forståelse for hinanden
Som en del af behandlingen har parret også lavet et genogram. Et genogram er et slags stamtræ, hvor relationerne mellem de enkelte familiemedlemmer analyseres.

– Så siger man, ’nåh ja, Akil har oplevet det og det, og har mistet sådan og sådan’. Så forstår man bedre, hvorfor han reagerer på nogle ting. Akil har også fået en bedre forståelse for mig, og de ting jeg har med fra min barndom. Og det med at lære at forstå hinanden, det viser sig derhjemme. Man går hjem med en større forståelse for den anden, fortæller Camilla.

Og den lille familie kan mærke, at deres nye viden om dem selv og hinanden, har resulteret i en lykkeligere hverdag. Hvor Akils aggressioner for eksempel før gjorde det umuligt at bo sammen, er de nu flyttet under samme tag.

Der er en kæmpe forskel på, hvordan vi har det nu, og hvordan vi havde det før. Der er en meget lettere stemning derhjemme. Akil og jeg er blevet meget bedre til at kommunikere og tale sammen. Det forgrener sig. Så bliver man også bedre til at planlægge aftensmaden og handle ind og så videre, siger Camilla.

Mindre aggression i hverdagen
Takket være behandlingen oplever Akil også færre flashbacks, og sover bedre om natten.

– Jeg har fået styr på mit liv, og har ikke lyst til at slås mere. Jeg giver mere plads til Camilla, og hun giver også mig mere plads. Selvfølgelig kan vi stadig blive sure, sådan er det i alle familier, men vi kan snakke sammen, og vi råber ikke over hinanden. Det har vi lært her, siger han.

Forbedringerne kan også ses hos deres 2-årige datter, Aya.

 – Når der har været noget mellem mig og Akil, så kunne man godt mærke, at hun blev mere tvær og træt. Når vores kommunikation er lettere, kan man også mærke, at det er lettere for hende at være den glade og grine. De kan også mærke det i vuggestuen, siger Camilla.

En lysere fremtid
Parret er slet ikke i tvivl om, at deres tilværelse ville have set markant anderledes ud, hvis ikke de havde fået hjælp hos DIGNITY.

– Jeg tror ikke, vi kunne have været sammen. Jeg troede min fremtid var fængsel eller noget andet lort. Nu er det skole, passe på familien, arbejde, tjene penge, siger Akil.

Akil går i øjeblikket i 9. klasse på VUC. Han overvejer at tage en håndværkeruddannelse efterfølgende. Også Camilla ser meget lysere på familiens fremtid.

– DIGNITY har været med til at få vendt pandekagen fra at det hed sig, at vi måske begge var tvunget ud i kriminalitet pga. vores økonomiske situation, til at vi nu har en meget mere positiv tilgang til tingene. Vi får en fremtid sammen. Selvom vi er i et forhold, hvor begge er syge på hver sin måde, så kan vi klare det sammen, siger Camilla.

Camilla og Akil er blevet så glade for DIGNITY, at de er begyndt at fortælle om stedet til flere af deres venner, der ligeledes lever med traumerelaterede problemer.

Hvis nogen spurgte mig; hvad er det bedste sted i verden, så ville jeg sige DIGNITY. Når jeg kommer her én dag, så har jeg energi nok i mig til en hel uge. Der er mange mennesker, der ikke kan finde deres vej, og vi ville ønske, at de alle sammen kunne komme her, siger Akil.

Akil, Camilla og Aya er pseudonymer, da familien ønsker at forblive anonym.

KOMMENDE EVENTS

mar 24
Anne Linnet
Det Kongelige Teater - Kongens Nytorv