Danskerne bakker massivt op om menneskerettighederne

I en helt ny måling foretaget af A&B Analyse for DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur, bakker et stort flertal af danskerne op om menneskerettighederne og konventionerne.

Når den universelle Menneskerettighedserklæring kan fejre sin 70-års fødselsdag mandag d. 10., sker det efter alt at dømme med opbakning fra danskerne.

Hele 73 procent af danskerne svarer nemlig i en ny måling, at Danmark også fremadrettet bør have fremme af menneskerettighederne som mål rent politisk.

Mere præcist svarer 29,4 procent ”ja, i høj grad”, og 44 procent ”ja” på spørgsmålet om, om det fortsat bør være et udenrigspolitisk og udviklingspolitisk mål for Danmark at fremme menneskerettighederne rundt omkring i verden.

Kun 11,6 procent svarer nej. 14,9 procent svarer ”ved ikke”.

På spørgsmålet om, om Danmark bør trække sig ud af de internationale menneskerettighedskonventioner er billedet det samme. Her svarer 73 procent enten ”nej” eller ”nej, slet ikke”.

Se mere om undersøgelsen og dens resultater her.

- Princippet om, at alle er født frie og lige i værdighed og rettigheder og at ingen for eksempel må udsættes for tortur kan jo kun efterleves og opretholdes, hvis vi som borgere bakker op om det. Derfor er det meget positivt og glædeligt at se, at danskerne fortsat støtter menneskerettighedsarbejdet og Danmarks tilslutning til konventionerne - på trods af den negative og forsimplede retorik, vi indimellem hører fra politisk hold, siger direktør i DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur Karin Verland.

Modstand mod tortur og ja til rehabilitering

Målingen er foretaget af A&B Analyse for DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur i uge 46. Spørgsmålene er besvaret af 1079 personer, og er vægtet på baggrund af køn, alder og geografi, så besvarelserne repræsenterer sammensætningen i den danske befolkning.

Udover spørgsmålene om menneskerettighedsarbejdet, er danskernes holdning til tortur også blevet undersøgt. Her ligger danskernes modstand mod tortur stabilt set i forhold til de seneste års målinger. 73 procent mener, at al tortur bør være forbudt. 1 procent mener, at tortur generelt bør være tilladt.

Hele 79 procent af danskerne mener, at flygtninge, der har fået ophold i Danmark, skal have hjælp og behandling, hvis de har traumer efter tortur. Estimater viser, at det drejer sig om en ud af hver tredje flygtning.

- I DIGNITY kæmper vi for en verden fri for tortur, og for torturoverleveres ret til professionel og rettidig rehabilitering. Vi er derfor meget glade for at se, at danskerne bakker op om den vision og det mål, siger Karin Verland.

Du kan være med til at gøre en forskel for torturofre

KOMMENDE EVENTS

okt 19
Silent Noise – Wagner, Grarup og Omar
Det Kongelige Teater - Gamle Scene - Kongens Nytorv