”Det at kunne skrive betyder alt”

Fra 1988 til 2013 blev det kun til spredte, usammenhængende notater. Efter behandling hos DIGNITY, er det blevet til fire bøger på persisk, hvoraf en nu er oversat til dansk. Vi har talt med forfatter Massoud Kadkhodaee.

Vi møder Massoud Kadkhodaee på hans kontor i DIGNITY. Her har han siden 2015, i skiftende perioder, hjulpet til i verdens største, nu digitale, fagspecifikke bibliotek om tortur og torturrelaterede emner. Mod at jeg donerer bogens pris til DIGNITY, giver han mig sin nyeste roman oversat til dansk: ”Også du vil finde ro”.

- Den handler om familieforhold generelt. Når to personer lever sammen i lang tid, kan der opstå mange problemer – og hvordan kan de løse dem? Det er ét hovedtema. Det andet er det med at komme fra én kultur til en anden som voksen, og hvordan det kan give identitetsproblemer, siger Massoud.

Selv ankom Massoud, hans kone og 5-årige søn til Danmark som kvoteflygtninge i 1988. I ni måneder før da havde de levet adskilt. Massoud havde været nødt til at forlade dem i hjemlandet Iran for at flygte til Tyrkiet, da risikoen for tilfangetagelse og tortur var overhængende. Som helt ung havde han været aktiv modstander af styret.

- Nogle af mine nære venner blev tilfangetaget, og de havde mange informationer, der ville kunne lede styret til os. Og i et iransk fængsel kan man forvente alt. Det er svært at stole på folk under tortur, forklarer Massoud.

- Og hvis de fangede mig og udsatte mig for tortur, så ville jeg kunne lede dem til flere venner. Det ville være en ond cirkel.

Massoud flygtede til Tyrkiet, hvor det var meningen, han kun skulle ophold sig midlertidigt, inden han kunne komme videre til Europa. Det endte med, at han var der i ni måneder, inden hans familie kunne følge ham. I over to måneder var han i en gruppe menneskesmugleres varetægt.

- Jeg befandt mig på et lille værelse i 50 dage, og jeg kunne ikke komme ud, da der var risiko for, at jeg blev opdaget.

Det lykkedes dog ikke gruppen af menneskesmuglere at få Massoud ud af Tyrkiet. Til sidst var det FN og kvoteflygtninge-systemet, der hjalp ham og familien til Danmark. Her fik han travlt med at skabe sig et nyt liv for sig selv og familien.

- Jeg kom til Danmark som ung, jeg skulle lære sproget, jeg skulle tage en uddannelse og få arbejde. Jeg havde travlt og ikke tid til at tænke på fortiden.

Familien fik endnu en søn, og Massoud blev færdiguddannet som bibliotekar i 1996. Udefra set var alt fint, men som tingene langsomt begyndte at falde til ro, fik Massoud mere tid til at tænke. Langsomt begyndte han at føle mindre og isolere sig mere. Som om, han var ligeglad med alting. Han lagde ikke selv mærke til ændringerne i starten, men det gjorde hans familie.

- I 2013 snakkede jeg med en af mine venner, der havde været i behandling hos DIGNITY, og han talte meget positivt om det. Så talte jeg med min læge. Han sagde, jeg havde en moderat depression, og henviste mig til behandling.

Her gik det op for Massoud, at selvom han ikke havde været udsat for fysisk tortur eller fysiske traumer, så var han alligevel traumatiseret.

- Jeg havde psykiske traumer. Jeg havde været nødt til at forlade min kone og mit lille barn i Iran, hvor der var krig og bombardementer, og flygte til et andet land. Jeg var væk fra dem i ni måneder, det var rigtig hårdt. Jeg var ikke klar over, at de traumer lå der. Man forsøger ligesom at presse dem væk over alle de år. Men så kommer de alligevel tilbage.

I terapien fik han nu mulighed for at sætte ord på alle de minder, han havde fortrængt siden ankomsten til Danmark.

- Jeg fik mulighed for at tænke tilbage og sætte ord på nogle følelser og de ting, der var sket. Noget, jeg ikke havde gjort før. Også ting, som jeg ikke troede var vigtige, men som var vigtige. Alle de ting, jeg havde skubbet væk.

Selvom det var hårdt, så hjalp det Massoud med at få styr på minderne. Lidt efter lidt trådte han ud af den selvvalgte isolation, han havde bevæget sig ind i.

- Jeg fik det bestemt bedre af at være herinde. Efterhånden kunne jeg komme ud, jeg kunne gå en tur, møde folk, og begynde at skrive igen. Det at kunne skrive betyder alt. Jeg har altid elsket at læse og skrive. Det blev sat på pause under krigen og flugten, fortæller han.

- Når man skriver, så kan man gå i dybden med ordene og de situationer, der kommer frem i tankerne. På den måde er det godt. På den måde er det en form for terapi.

I dag har Massoud det godt – men han søger stadig den ro, som titlen på hans nyeste bog refererer til.

- Jeg har ikke fundet roen, nej. Det at finde ro, det betyder mange ting. Det at falde til ro kan betyde, at man ikke længere er aktiv, hvilket er negativt. Roen kan også skabe en indre krig, hvor der opstår en masse spørgsmål inde i dig selv. ”hvorfor er jeg her, når jeg har mistet mange venner?”- og så videre. En form for skyldfølelse. Og så er der et håbet om, at man finder ægte ro.

Du kan være med til at gøre en forskel for torturofre

KOMMENDE EVENTS

okt 19
Silent Noise – Wagner, Grarup og Omar
Det Kongelige Teater - Gamle Scene - Kongens Nytorv