Erfaren tolk: ”Godt nok er jeg et menneske, men når jeg tolker er jeg et redskab”

I 34 år har Sara Persson været tolk for torturoverlevere og traumatiserede flygtninge i Danmark. Når hun sætter sig ved siden af patienten, oversætter hun alt hvad der bliver sagt, og så holder hun følelsesmæssig afstand. Neutralitet er nemlig den vigtigste egenskab for en tolk. Og derfor skal pårørende ikke være tolke, mener Sara Persson.

Af Gry Josefine Løvgren.

Neutral, empatisk og kvalificeret. Det er de tre vigtigste egenskaber en tolk skal have. I hvert fald hvis man spørger Sara Persson, der på 34. år tolker for torturoverlevere og traumatiserede flygtninge hos DIGNITY.

-Det er ekstremt vigtigt, at en tolk kan tale både dansk, og det sprog der tolkes flydende. Men det er ligeså vigtigt, at man er godt forberedt, at man oversætter alt, hvad der bliver sagt, og at man er neutral og overholder sin tavshedspligt, siger Sara, da hun en tirsdag eftermiddag sætter sig over for mig i et af DIGNITY’s mødelokaler.

Vi er mødtes til en snak om, hvad det kræver at tolke i sundhedsvæsenet, og hvad hun har lært i sine 34 år som professionel tolk. Og her er det især reglen om, at man ikke skal kende, den person man tolker for, der bliver fremhævet.

- Man kan hurtigt blive involveret i hele patientens situation, og de kan forsøge at alliere sig med en. Men det skal man ikke. Den bedste hjælp man kan give dem er at oversætte. Godt nok er jeg et menneske, men i en tolkesituation er jeg et redskab, siger Sara.

Sara kom til Danmark fra Jordan som 17-årig, og taler ligeså godt arabisk som hun taler dansk. Og selvom det slet ikke var meningen, at hun skulle være tolk, og faktisk var næsten færdiguddannet psykolog, fortryder hun aldrig, at hun i 1985 ringede til RCT (DIGNITY’s tidligere navn) for at høre om de kunne bruge sådan en som hende.

-Det var min veninde, der gav mig nummeret, og selvom jeg ikke troede det var noget for mig, blev jeg hurtigt overbevist. Jeg oplevede, at patienterne havde tillid til mig. Og så havde jeg jo den rette baggrund til at tolke i et terapiforløb, siger Sara, der er med når DIGNITY’s patienter er til psykoterapi, lægesamtaler, socialrådgiver og fysioterapi.

Og netop hendes baggrund har været afgørende for, at hun kan tolke om svære følelsesmæssige emner og lægefaglige begreber.

-Før i tiden tolkede jeg for alle mulige. Advokater, i retten, socialforvaltningen osv. Jeg blev også spurgt om jeg ville tolke til en køreprøve, men jeg sagde nej, for jeg ved ikke noget om det. Man skal være kompetent inden for det emne, det drejer sig om. Ellers skal man sige nej tak.

Derfor er hun også bekymret for regeringens nyeste lovforslag om at indføre brugerbetaling på tolkebistand i Sundhedsvæsenet. Hun frygter, at patienterne vil begynde at bruge deres børn eller ægtefæller som tolke, hvis de ikke har råd til at betale for en professionel tolk.

- Pårørende kender jo ikke nødvendigvis de faglige begreber. Og det kan koste dyrt, både i fejlbehandling men også i menneskeliv. Jeg har oplevet en mand tolke for sin kone, og han oversatte måske kun 30 procent af, hvad der blev sagt. Det er ikke okay. Patienten har ret til at vide alt, mener Sara.

Desuden kan det være enormt traumatiserende for et barn at oversætte svært følsomme emner for sine forældre, understreger hun.

Fra ordbog til kulturel formidler
Selvom alt i princippet skal oversættes ordret, kan der alligevel opstå situationer, hvor Sara må træde ud af oversætterrollen, og i stedet gå ind og være kulturel formidler.

-En typisk situation er, at behandleren spørger patienten, om han ikke kan snakke med sin kone om, hvad det vil sige at have PTSD. Så vender patienten sig om mod mig og siger: Det kender du godt, Sara. Det kan man ikke tale med sin kone om.

Og så må jeg sige til behandleren: Når han siger til mig, det kender du godt Sara. Så er det fordi jeg ved hvad han mener. Fordi derfra, hvor vi kommer ville psykiske problemer være et tegn på svaghed, og man ville være bange for at ens kone ikke ville kunne forstå det. Så gør jeg det klart for behandleren, hvad det er der menes, men jeg gør det også meget tydeligt, at jeg træder ud af min oversætter rolle og over i den kulturelle formidling.

Og professionalismen er da heller ikke til at tage fejl af. Da det går op for Sara, at hun er sent på den til en samtale, skynder hun sig at rejse sig op. Men inden hun haster ud af døren, får jeg lige spurgt om, hvad der er det bedste ved hendes job. Og uden tøven svarer hun:

- At jeg kan se forskel. Jeg bliver så lykkelig, når en patient får noget ud af behandlingen og siger tak for hjælpen, nu kan jeg godt klare det.

KOMMENDE EVENTS

nov 18
WhoMadeWho – Det Kgl. Teater, Gamle Scene
Det Kongelige Teater - Gamle Scene - Kongens Nytorv
mar 24
Anne Linnet
Det Kongelige Teater - Kongens Nytorv