Hvordan håndterer tidligere børnesoldater deres traumer?

Forsker ved DIGNITY Helle Harnisch har besøgt videnskabsjournalist Lone Frank i radioprogrammet 24 Spørgsmål til Professoren på Radio 24Syv. Her fortalte hun om sin Ph.d., der med fokus på resiliens* undersøger hvordan tidligere børnesoldater i Norduganda lykkes med at komme videre i livet.

Genesis var syv år, da han første gang slog et andet menneske ihjel. Han var blevet kidnappet af sin onkel og tvunget til at indgå som børnesoldat i Lord’s Resistance Army i Norduganda. I de følgende ti år bestod hans liv af tvang, manipulation og ekstreme voldshandlinger i den selvudnævnte hær. I dag er han fri – og lever som en del af det lokalsamfund, som LRA i sin tid angreb og kidnappede børn og unge fra.

Hvordan kan det lade sig gøre? Hvordan overlever man som børnesoldat, og hvordan vender man tilbage til en nogenlunde almindelig hverdag?

Det er nogle af de spørgsmål, Ph.d. og forsker ved DIGNITY Helle Harnisch har undersøgt i sin nyligt færdiggjorte afhandling

Resultaterne peger blandt andet på, at det er helt essentielt at lytte til lokalsamfundene, når eventuelle forsonings- og rehabiliteringsindsatser skal gennemføres. Det viser sig nemlig, at flertallet af de tidligere børnesoldater, som Helle Harnisch har fulgt gennem fire år, foretrækker at undgå minderne fra tiden i hæren – og undgår at tale om tiden i hæren med deres nærmeste og i det bredere lokalmiljø, hvilket går imod den gængse idé om, at det er vigtigt at tale ud om sine traumatiske oplevelser.

Tavshedens funktion
Helle Harnisch er i forbindelse med tilblivelsen af sin ph.d.-afhandling kommet tæt ind på livet af 36 tidligere børnesoldater fra Lord’s Resistance Army. De tæller både mænd og kvinder – og nogle af dem levede som børnesoldater i op til 12 år.

- Jeg har fokuseret på resiliens i min forskning, altså fokuseret på, hvad der har hjulpet dem igennem, og hvordan de overlevede. Jeg skulle ikke dokumentere, hvor traumatiserede, de var. Det er gjort. Jeg ønskede at forstå til bunds, hvad de havde været igennem; hvordan de havde oplevet og overlevet krig; jeg ønskede at lære af dem og deres erfaringer. Det førte til stor åbenhed, siger Helle Harnisch.

For disse mænd og kvinder har det vist sig, at det at undgå at tale om hændelserne er den foretrukne overlevelsesstrategi. Både som børnesoldater og efterfølgende.

- Mange af dem prøvede at undgå at tænke på alt det, der var svært, mens de var i LRA. Her skal det nævnes, at der er en mytisk overbevisning om, at lederne i LRA kan læse tanker. Og fordi der er denne enorme voldsparathed og daglige udbredelse af dødelig tortur, så er der en bevidsthed om, at ”jeg må ikke tænke på min baggrund, jeg må ikke tænke på min familie, for så går det udover dem eller mig selv”, forklarer Helle Harnisch i radioprogrammet.

Undgåelsesstrategierne er fortsat efter børnesoldaterne er kommet hjem. Selvom det for nogle er ti år siden, de er vendt tilbage, har de før samtalerne med Helle Harnisch foretrukket ikke at tale med nogen om de overgreb, de blev udsat for - og de overgreb de blev tvunget til at begå.

- Der er lavet flere studier af den lokale præference om, hvordan man skal forholde sig til smerte. Og her er der en helt klar konsensus i denne region om, at man ikke skal påføre andre mennesker sin smerte. Man skal ikke italesætte sin smerte, for lokalsamfundet har lidt nok. Det er et kollektivt drevet samfund, så man skal ikke sætte sine egne behov over andres. Og der er samtidigt denne frygt for, at konflikten skal eskalere igen, for hvis din nabo har slået din søster ihjel – hvordan starter du så lige den samtale?

Lokalsamfundets modtagelse
Det er dog ikke problemfrit at vende hjem for de tidligere børnesoldater. Stigmatisering og en lang række sociale udfordringer kan spænde ben for deres succesfulde re-integration i samfundet. Kvinderne har svært ved at finde mænd, der vil gifte sig med dem. De børn, de har fået som følge af voldtægter og ægteskaber i LRA bliver af lokalsamfundet bedt om at gå bagerst i køen ved brønden, og bliver oftere slået i skolen. De unge mænd har svært ved at finde beskæftigelse, efter de er vendt hjem. De er gået glip af års skolegang, og har derfor svært ved at finde et job og forsørge sig selv og deres familier. For dem alle, er det største problem fattigdom.

- Der er rigtig mange, som ikke kan komme videre. Det er et kæmpestort problem og en stor trussel mod sikkerheden. På mit sidste besøg så jeg, at selv de allermest fredselskende mænd, dem der havde svoret aldrig at indgå i en voldelig kontekst igen – de er parate til at indmelde sig i regeringshæren nu, for de ved ikke, hvad de ellers skal gøre.

Hvad skal vi så lære af dette studie?

- Vi skal tage de lokale med på råd, når vi skal vurdere, hvad det er, der virker for dem. Vi er ikke eksperter på, hvordan et lokalområde kommer videre efter en konflikt. Vi er nødt til at lytte meget grundigt til lokalsamfundet, så vi kan skræddersy den hjælp, vi gerne vil give, siger Helle Harnisch.

Du kan læse en videnskabelig artikel baseret på studiet her: http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S027795361730429X

*Resiliens: Psykologisk begreb om en særlig modstandskraft, der gør, at nogle mennesker klarer sig godt på trods af, at deres livsbetingelser udgør en risiko for at udvikle fx psykiske skader.

KOMMENDE EVENTS

mar 24
Anne Linnet
Det Kongelige Teater - Kongens Nytorv