Klient hos DIGNITY: ”Jeg tænkte, at det kun var min mand, der havde brug for hjælp. Men traumer smitter”

Af Gry Josefine Løvgren.
Foto: Modelfoto.
Ayla er et pseudonym, da klienten ønsker at være anonym.

-Jeg skulle have været i behandling allerede dengang jeg kom til Danmark, men der tænkte jeg, at det var min mand der havde traumerne, og at jeg skulle holde sammen på familien. Men traumer smitter.

Sådan lyder det fra Ayla, da hun tænker tilbage på dengang, hun kom til Danmark for snart 20 år siden.

Dengang hun endelig kom væk fra krigens bomber i Irak og fik familiesammenføring med sin mand, der var flygtet til Danmark. Ayla er 44 år gammel, og siden august sidste år har hun været klient i DIGNITY som følge af de traumer, hun har fået ved at leve sammen med en traumatiseret mand, samt det pres det har været at tage sig af familien.

Aylas mand har været udsat for tortur i Irak, og efter hun kommer til Danmark, forværrer hans psykiske tilstand sig. Samtidig får Ayla en multihandicappet datter, og de to optager al hendes tid og tanker.

- Jeg har haft mange negative tanker, og jeg har givet mig selv skylden for alt i min familie, siger Ayla og forklarer, at hun har haft psykiske problemer de sidste 20 år, og har fået konstateret både PTSD og depression.

- Min mand snakkede aldrig med nogen. Han sad bare og kiggede ind i væggen, og det har smittet af på mig, for jeg kunne hverken være aktiv eller social. Hvis jeg endelig var sammen med nogen, tog jeg mig selv i bare at sidde og stirre ind i væggen, siger Ayla, der følte sig meget alene.

-Desuden var der svært at opbygge et netværk, for selvom jeg har taget en uddannelse på en dansk skole, måtte jeg altid skynde sig hjem efter undervisningen for at tage mig af familien.

Som årene går, bliver Ayla ved med at føle skyld. Skyld over, at hendes datter ikke har det godt, skyld over at hendes anden - raske datter ikke får ligeså meget opmærksomhed og selvbebrejdelse over, at hun bliver sammen med en mand, der er psykisk syg, og som truer hende og er voldelig.

- Jeg ville gerne forlade ham, men i min kultur bliver man ikke skilt. Det er simpelthen ikke en mulighed.

Dog er det ikke kun det nye liv i Danmark, der tærer på Aylas kræfter. Også minderne fra fortiden og de ting hun har set gennem sin opvækst i Irak spøger i hendes tanker, og selvom hun færdiggør sin uddannelse, kommer hun aldrig i job. Alt hun oplever er modløshed og desperation over sin situation. En desperation, der til sidst fører hende til at trodse konventionerne, gå fra sin mand og flytte på kvindekrisecenter, hvor hun sidenhen bliver henvist til DIGNITY. Og det skal vise sig at give nyt håb for fremtiden.

- Hos DIGNITY har jeg lært, hvordan jeg skal trække vejret og flytte fokus i mine tanker. Lade fortid være fortid og lægge skylden fra mig. Hvor der før ikke var nogen, der forstod mig, føler jeg nu, at jeg er blevet hørt, siger Ayla.

Sekundær traumatisering og traumerelateret vold
Hos DIGNITY kender man til situationer som Aylas. Situationer, hvor de pårørende til en torturoverlever udvikler symptomer eller træk, der minder om dem, man ser hos den traumatiserede, og som kan ende med, at de pårørende selv bliver syge med f.eks PTSD. Et fænomen, der i faglige termer kaldes sekundær traumatisering.

-Hvis man som pårørende hele tiden hører om forfærdelige situationer, den man elsker har været i, så er det klart, at den stress og de følelser kan smitte - også til børnene, siger Helena Lund, der er psykolog hos DIGNITY, og som behandler mange traumeramte og deres familier.

-Hvis man i et flashback, eller efter et mareridt, isolerer sig eller bliver aggressiv, kan denne adfærd smitte af hos ægtefælle og børnene. På den måde får den traumarelaterede adfærd sit eget liv i familien, og potentielt gennem generationer, uddyber hun.

Udover at adfærden kan smitte, kan man som pårørende til en traumeramt også opleve at vedkommende får en voldelig adfærd, og helt uintenderet lader det gå udover familien. Helena Lund har i flere år beskæftiget sig med begrebet traumerelateret vold og forklarer, at traumerelateret vold adskiller sig fra andre voldsformer ved, at volden ikke handler om at opnå magt eller kontrol, men i stedet opstår som en reaktion på noget, der er sket i fortiden.

-Den traumerelaterede vold kan tage mange former, hvor den fysiske vold er den, der er nemmest at beskrive. Men volden kan også være verbal, hvor den traumeramte råber og skriger og måske truer familien, lyder det fra Helena Lund, der understreger, at al vold, uanset grunden, har negative konsekvenser for familien.

”jeg vil vise andre kvinder, at der er håb”
Hos DIGNITY tilbydes der både individuel- og familiebehandling i et forsøg på at behandle traumet og komme volden til livs - og for at stoppe den onde cirkel, familien kan ende i.

Og for Ayla betyder det alt, at hun nu er i terapi hos DIGNITY. For selvom hun ikke længere er sammen med sin mand, truer han både hende og hendes familie.

-Jeg er bange for ham. Han er syg, så jeg ved han er i stand til at gøre mig fortræd. Og jeg ved, at mange andre kvinder står i en lignende situation, siger Ayla, der på sigt drømmer om at få et fleksjob og sin egen lejlighed.

-Før jeg startede hos DIGNITY kunne jeg ikke smage maden. jeg kunne ikke smage livet. DIGNITY har hjulpet mig ud af den onde cirkel, og givet mig håb igen, siger Ayla, der gerne vil vise andre kvinder, der er i samme situation som hende selv, at der er hjælp at hente. Også selvom vejen kan føles lang.

Mere om traumerelateret vold - lørdag d. 19. maj havde DIGNITY en kronik i Berlingske Tidende. Kronikken handler om, hvordan vi investerer i behandlingen af traumatiserede flygtninge. Læs den her.

KOMMENDE EVENTS

nov 18
WhoMadeWho – Det Kgl. Teater, Gamle Scene
Det Kongelige Teater - Gamle Scene - Kongens Nytorv
mar 24
Anne Linnet
Det Kongelige Teater - Kongens Nytorv