SILENT NOISE – WAGNER, GRARUP, JØRGENSEN OG DET TRAUMATISEREDE MENNESKE

Tre af de store i dansk kultur skaber visuel koncertoplevelse til støtte for torturoverlevere

Den verdensberømte krigsfotograf Jan Grarup, Raveonettes-frontmand, producer og filmkomponist Sune Rose Wagner og dansk rocks ikoniske mørkemand Steen Jørgensen har forenet deres forcer i projektet ’SILENT NOISE’. I tæt samarbejde med DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur opsætter de en original og visuel koncertoplevelse, som spiller på Det Kongelige Teaters Gamle Scene 19. oktober 2019 og i Musikhuset Aarhus 4. november 2019.

Jan Grarups fotos fra verdens mest voldelige konflikter vil sammen med originalkompositioner fra Sune Rose Wagner og Steen Jørgensen give en tidløs skildring af den historieløshed og apati, der præger vores samtid.
Kombineret med ubegribelige vidnesbyrd fra konflikternes traumatiserede overlevere, er målet at skabe et dystopisk værk, som med en flig af håb efterlader publikum påvirkede, indignerede og lidt mere handlingsparate.

Det bliver en rørende udfordring at skabe lyd til så smukke og smertefulde billeder – Steen Jørgensen og Sune Rose Wagner

Skabelsen af værket er netop begyndt og vil fortsætte helt frem til koncertdagen. Man kan derfor forvente det uventede, i en hidtil uset opsætning, på landets smukkeste scener.

Dato og sted:

Det Kongelige Teaters Gamle Scene, 19. oktober 2019 kl. 21.00
Musikhuset Aarhus – Store Sal, 4. november 2019 kl. 20.00

 

VIL DU MED TIL KONCERTEN?

KOMMENDE EVENTS

mar 24
Anne Linnet
Det Kongelige Teater - Kongens Nytorv
okt 19
Silent Noise – Wagner, Grarup og Jørgensen
Det Kongelige Teater - Gamle Scene - Kongens Nytorv