Tillid bryder tabuens panser

Fadi Alobaid er én ud af 20 syriske flygtninge, der arbejder frivilligt på et traumecenter for torturofre i Jordan. Her hjælper han med at behandle torturofre og løse udfordringer i nærområdet til den syriske borgerkrig.

Af: Nikolaj Boesby Skou og Alma Kjær Agergaard

Den syriske borgerkrig har lagt et stort pres på samfundet i Jordan. Det lille land med 9,9 millioner indbyggere ligger som en oase mellem konflikter, hvor naboerne hedder borgerkrig og diktatur. Siden 2010 har Jordan åbnet grænserne for 1,4 mio. syriske flygtninge. Omkring 657.000 er registrerede ved FN. Udover fysisk nødhjælp, såsom tag over hovedet og rent drikkevand, har mange flygtninge brug for psykisk behandling som følge af traumatiserende oplevelser som f.eks. tortur.

De mange mærkede flygtninge skal genfinde trygheden, før de kan genopbygge en normal hverdag og bidrage til samfundet. Derfor er nærområdernes opgave både at stille fysisk og psykisk hjælp og behandling til rådighed.

Psykologi er et tabu
Det mellemøstlige syn på psykisk behandling er en udfordring. Det oplever psykolog Areej Semreen i sit arbejde på et af de traumecentre i Amman, der drives af Institute for Family Health (IFH), som bl.a. arbejder med rehabilitering af torturofre:

Psykologiske problemer er så at sige nederst i hierarkiet af behov, som folk kæmper for at få opfyldt her. Generelt er der i Mellemøsten et tabu omkring psykologhjælp, og en stigmatisering af dem, der får det,” fortæller den ledende psykolog på centret, Areej Semreen.

Problematikken kommer specielt til udtryk, når mænd er i behandling. Areej Semreen forklarer et forløb, hvor en mand havde været udsat for seksuel krænkelse og gerne ville behandles, uden hans kone fik det at vide. Han forklarede, at han var bange for, at hun ville opfatte ham som svag, og derfor frygtede han, at hun måske finde en anden mand at gifte sig med. For hvordan kunne han være mand og beskytte sin familie, når han ikke engang kunne beskytte sig selv?

Hver dag modtager hver specialist omkring fire nye klienter. De er især ofre for tortur og andre former for overgreb. Det er både mænd, kvinder, drenge og piger. Areej Semreen behandler ofrene gennem blandt andet samtaler med offeret og konsultationer med familien. Klinikken er opmærksom på kun at starte forløb, de med sikkerhed ved, at de har økonomiske midler til at afslutte, så ingen efterlades uden hjælp.

IFH er med støtte fra Danmark en del af programmet ‘Tilbage til livet - Mellemøsten og Nordafrika’ i partnerskab med DIGNITY -Dansk Institut mod Tortur. 

Frivillige som flygtninge kan spejle sig i
Centret ønsker at nedbryde tabuet om psykisk behandling. Ved at vise levende eksempler, som patienterne kan spejle sig i, forsøger de at afkræfte kommende patienters fordomme om psykologi, som et supplement til den almindelige terapi.

Derfor har de ved et af IFH’s centre i Amman ansat 20 syriske flygtninge, der arbejder på to plan. Konkret hjælper de med at udfylde nødvendige papirer for nytilkomne klienter. Underliggende skaber de tiltro til behandlingen og tillid mellem ofrene og IFH. De frivillige bruger deres egen historie i arbejdet, og det er et vigtigt redskab, som i visse tilfælde kan give centeret en vej ind under det panser, mange flygtninge barrikaderer sig med.

Den unge mand, Fadi Alobaid, har mistet en stor del af sit liv på grund af borgerkrigen i Syrien. Nu hjælper han primært syrere og irakere, der er flygtet til Jordan, som han selv gjorde i 2011.

“Han er en modig mand”
Psykolog Areej Semreen er stolt over at kunne præsentere sin frivillige kollega:

“Han har mødt så mange komplicerede udfordringer, men kæmper alligevel roligt og har taget styringen i sit liv.”

Inden Fadi Alobaid flygtede med sin mor og bror fra borgerkrigen i Syrien, færdiggjorde han et fireårigt mediestudie på universitetet i Damaskus. I Amman fortsatte han på universitetet, hvor han læste Case Management i et år.

Det frivillige arbejde er Fadi Alobaids eget initiativ.

“Jeg synes, det er min menneskelige pligt at hjælpe andre i samme situation. Jeg vil gøre en forskel.”

Fadi Alobaid mener, det er vigtigt, at folk med forskellige nationaliteter tager ansvar for at integrere de mange flygtninge og skabe et samlet Jordan. Hans frivillige arbejde skriver sig ind i Jordans lange tradition for at modtage flygtninge fra blandt andre Irak og Palæstina.

Tillid er nøglen til et godt behandlingsforløb
For at skabe tillid mellem IFH og ofrene fortæller Fadi Alobaid ofte sin egen historie til klinikkens patienter. En succeshistorie, der bidrager til instituttets arbejde. Tillid er en af de vigtigste funktioner, de frivillige tilfører centeret, mener Areej Semreen. Selvom hun ofte møder modstand i sit arbejde, ser den erfarne psykolog med håb i øjnene på sit fremtidige arbejde med at skabe et værdigt liv for flygtningene i Jordan.

For at vende tilbage til hverdagen, skal ofrene selv tro på, at deres situation kan forandre sig. Areej Semreen ser psykologien som en fjernbetjening og klienten som et TV. Hun kan tænde for tv’et og vælge en kanal, men offeret står selv for at producere indholdet på skærmen. Areej forsøger at give sine klienter optimisme og selvtillid, men hun kan ikke tvinge smilet frem på deres læber. De skal selv vælge selv at smile til verden. Hun giver et eksempel med et mandligt torturoffer:

"I mit kontor har jeg et spejl, som jeg beder ham kigge i for at se sit ansigtsudtryk. Når hans ansigt udtrykker vrede eller tristhed, så spørger jeg ham: Hvorfor? Han har selv bemærket forskellen på sit ansigtsudtryk fra de første gange og nu. Han siger: Wow Areej, mit ansigtsudtryk er anderledes! Det ser anderledes ud, når jeg smiler. Mine øjne er begyndt at smile.

KOMMENDE EVENTS

mar 24
Anne Linnet
Det Kongelige Teater - Kongens Nytorv