”Vi har levet i krig, så selvfølgelig kommer vi med noget i bagagen”


Sofie på 37 er mor til fem og flygtet fra Syrien. Hun og hendes familie lever med traumer efter krigen, og har været i behandling hos DIGNITY i ca. halvandet år.  Vi har talt med hende om krigen, rehabiliteringen, og om hvordan det er at leve på integrationsydelse i Danmark.

Foto: Modelfoto.


Kan du fortælle lidt om, hvad det var I flygtede fra?

Vi besluttede os for at forlade Syrien, da situationen blev rigtig dårlig. Min mand flygtede først, og så var
det så meningen, vi skulle komme efter. Det var rigtig, rigtig hårdt. Da min man flygtede, var jeg alene med ansvaret for alle børnene. Vi var nødt til at flygte fra hjemmet, mens flyene bombede vores hus. Vi manglede vand, elektricitet, det var rigtig svært at skaffe brød. Alle de basale ting, man har brug for.

Din mand når til Danmark og søger om familiesammenføring. Hvor længe skulle I vente, før den gik igennem?

Vi ventede i 15 måneder. Vi fik besked fra min mand om, at ansøgningen var gået igennem på WhatsApp. For at komme til Danmark, var vi nødt til at tage til Tyrkiet. Det var en vanskelig tur til fods, med fem børn og kufferter. Men vi kom til Tyrkiet, og kom videre til Danmark helt efter reglerne.

Hvordan var det at komme til Danmark?
Jeg var rigtig glad. Jeg tænkte: Nu er problemerne ovre. Nu kan livet blomstre op igen. Jeg havde ikke længere den angst for, at mine børn kunne gå ud af hjemmet og måske aldrig komme tilbage.

Til februar har I boet i Danmark i tre år. Efter ca. halvandet år kommer I i behandling hos DIGNITY. Hvad var det, der gjorde, at I havde brug for hjælp på det tidspunkt?

Jeg var ikke klar over, at vi havde brug for hjælp. Men der kom en børnesagsbehandler hjem til os, og hun kunne se på børnenes tilstand, på min og min mands tilstand, at vi havde brug for hjælp. Da der blev åbnet op for det her emne, kunne jeg hurtigt se, at mine børn var meget stressede og pressede. Mine børn har været igennem ting, som voksne mennesker aldrig ville kunne klare.

Kan du mærke, at du lærer nogle ting herinde, der hjælper dig?
Ja, helt sikkert. For mig personligt var det rigtig vigtigt at lære, at jeg også skal vise omsorg over for mig selv. Jeg har aldrig tænkt på, at jeg skal passe på mig selv. Men her har jeg fået den forståelse, at når jeg passer på mig selv og er stærk, så kan jeg bedre passe på min familie. De har lært mig rigtig mange teknikker, for eksempel mindfulness. Jeg skal nyde en kop kaffe for mig selv, jeg skal gå en tur på stranden osv. Det har jeg aldrig tænkt på før.

Hjælper det?
Ja, det hjalp i høj grad. Før i tiden gik jeg aldrig ud, medmindre det var for at købe ind og slæbe på tunge indkøbsposer. Jeg har aldrig før fået den tanke bare at gå en tur på stranden for min egen skyld.

Som så mange andre flygtninge, lever du og din familie nu på integrationsydelse. Hvordan er det?
Under krigen i Syrien tilpassede vi os den svære situation og den hårde økonomi. Men det er også hårdt her. Jeg har svært ved at få råd til de vigtigste ting til mine børn. Mine børn har brug for bleer, de har brug for medicin. Det er hårdt for mig at skaffe.

Hvilke andre ting har du svært ved at få råd til?
Det vigtigste for mig er, at vi har et beløb til mad, og de vigtigste ting til hjemmet. At købe tøj er ikke noget, vi kan.

Hvordan er det som mor at skulle prioritere på den måde?
Jeg gør mit bedste for at lave mad til dem. De skal spise. De har aldrig sagt, at de vil have nyt tøj. De har accepteret situationen. Jeg gør også mit bedste for at undgå at skulle betale for transport. Børnene går til skole, jeg går på indkøb og bærer tingene hjem, for jeg vil ikke bruge pengene på transport. Det belaster min krop, og jeg har fået en diskusprolaps i nakken. Det har jeg ikke haft før.

Bekymrer du dig meget over økonomi?
Selvfølgelig. Når børnene for eksempel går til skole, så kan de se den store forskel imellem dem og de andre børn. De går i dårlige gamle sko og støvler, og de andre har det helt anderledes. Mine børn brokker sig ikke, men det er alligevel hårdt for dem.

Tager det her kræfter fra andre ting?
Ja, klart. Jeg går til dansk, og jeg vil også sige, at jeg prøver at fokusere på skolen, når jeg er der, men når jeg kommer hjem, kan jeg ikke sidde og lave lektier - der er hele tiden en masse møder og aftaler, og man skal huske en masse ting, og det giver heller ikke overskud til at fokusere på danskundervisning.

Hvad kunne du godt tænke dig at sige til politikerne?
Jeg vil sige: Vi har levet i krig, så selvfølgelig kommer vi med noget i bagagen. Men samtidigt med, at vi skal bearbejde de krigsproblematikker, så skal vi ovenikøbet tackle alle de økonomiske problemer og udfordringer, og alle de krav, der bliver sat til os. Det er en ekstra belastning til hovedet og tankerne. Jeg føler, at hvis jeg en enkelt dag ikke har været til danskundervisning, fordi jeg skulle til en anden vigtig aftale, så kan jeg ikke sove godt om natten, tingene kører rundt i hovedet: ”hvad hvis de trækker os i hjælpen? Det vi får nu, kan vi knap nok leve af? Hvad vil der ske nu?” Det er en ekstra belastning. Helt ærligt, så gør belastningen, at vi begynder at tænke mere på krigen. Måske var det bedre at blive der? Der ved vi, at der er krig, og sådan er det. Her ved vi aldrig rigtig, hvad der sker. Det bruger vi mange kræfter og meget energi på.

Hvad håber du for fremtiden?
Jeg håber, at mine børn får en god uddannelse. Jeg håber, de kan skabe et godt liv for dem selv her i Danmark. Så den hårde tid, de har oplevet i krigen, kan blive erstattet. Hvis de begynder at få det godt og det går godt, så begynder krigen at fylde mindre i deres liv. Og for mig selv så ønsker jeg, at jeg får det bedre. Og når jeg er der for mine børn, så vil det gå godt for dem, og så vil jeg få det meget bedre.

Sofie er et opdigtet navn, da klienten ønsker at være anonym.

Du kan være med til at gøre en forskel for torturofre

KOMMENDE EVENTS