KOMPAS: Tidlig indsats til traumatiserede flygtninge

DIGNITYs forebyggende indsats for nyankomne flygtninge

Tidlig indsats – 20 ledige pladser i efteråret 2018

Fra rehabiliteringsklinikken ved vi, at alt for mange flygtninge døjer med ubehandlede traumer efter krig, fængsling og tortur. Det har store menneskelige omkostninger, ikke kun for det enkelte menneske, men også for vedkommendes familie og hverdagsliv.

Vores erfaring er, at mange flygtninge enten ikke tilbydes behandling, tilbydes den for sent eller i utilstrækkelig grad. Dermed kan det blive vanskeligt at lære det danske sprog, etablere sig på arbejdsmarkedet, drage omsorg for sine børn og i det hele taget få oparbejdet en meningsfuld og tilfredsstillende tilværelse. Desuden kan det medføre store samfundsøkonomiske omkostninger i form af et overforbrug af sundhedsydelser, dårlig integration og manglende samfundsmæssig produktivitet.

Derfor har vi etableret et særskilt rehabiliteringsforløb til nyankomne arabisktalende flygtninge bestående af en tværfaglig udredning, et gruppeforløb baseret på ACT-metoden (Acceptance and Commitment Therapy) samt en eventuel efterfølgende individuel behandling efter behov. Vi har pt. 20 ledige pladser til hh. 10 mænd og 10 kvinder til efteråret 2018.

Hvem kan henvises til tilbuddet?

Alle arabisktalende flygtninge i alderen 18-65 år, der har opnået asyl og som har haft ophold i Danmark i max. 3 år fra opnået asyl.

Endvidere skal de udvise symptomer på hhv. akut belastningssyndrom, posttraumatisk belastningsreaktion eller tilpasningsreaktion. Det vil sige symptomer såsom voldsomme genoplevelser af deres traumatiske fortid, søvnproblemer, hukommelses- og koncentrationsbesvær, udpræget vagtsomhed eller depressive symptomer.

Den henviste må ikke have en aktuel misbrugsproblematik eller deltage i anden traumerelateret behandling.

Forløbet har følgende formål:

  • At adressere nyankomne flygtninges forventninger til deres liv i Danmark, herunder migrationsproblematikker samt udfordringer ved mødet med det danske sundhedsvæsen.
  • At arbejde med tillidsopbygning og møde ligestillede med samme problemstillinger.
  • At give patienterne indsigt i forventelige reaktioner og symptomer på deres livssituation, herunder læren om samspillet mellem traumer og kroppens reaktioner og de sociale konsekvenser.
  • At oparbejde og træne mestringsstrategier med henblik på at skabe et meningsfuldt og tilfredsstillende liv i Danmark, hvor både den henviste og dennes familie trives.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til KOMPAS-projektet, er du velkommen til at kontakte os.

Psykolog, Hanna Emma-Lotta Erickson

Leder af rehabiliteringsklinikken, Ruth Lauge

Henvisning Du kan læse mere om, hvordan du henviser her.

Udredningen: Udredningen er en grundig, tværfaglig vurdering af den enkelte patients fysiske, psykiske og sociale vanskeligheder. Formålet med denne udredning er at skabe et overblik over den enkeltes tilstand og situation, som ikke alene vil kunne bruges i behandlingsøjemed, men også af såvel kommunale som lægefaglige instanser efterfølgende.

Gruppebehandling: Alle patienter vil efter deres udredning blive tilbudt et gruppeforløb à 14 dages varighed med dagligt fremmøde. Forløbet er af rehabiliterende karakter og har til hensigt at forebygge kronificering samt lære den enkelte at leve med sine traumatiske oplevelser og samtidigt kunne mestre en hverdag sammen med eventuel familie i et nyt land. Gruppeforløbet er et centralt element i at hjælpe deltagerne med at bryde deres sociale isolation og almengøre nogle af deres reaktioner. Grupperne er opdelt på køn.

Individuel behandling: Efter gruppeforløbet vil der med udgangspunkt i den enkelte patients problemstillinger blive foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt den hidtidige indsats har været tilstrækkelig, eller om vedkommende skal tilbydes en individuel, tværfaglig behandling.

Behandlerteamet: Vi er et tværfagligt rehabiliteringsteam bestående af en læge, en socialrådgiver, en fysioterapeut og to psykologer med indgående kendskab til traumatiserede flygtninges problemstillinger. Endvidere har vi tilknyttet en psykiater, en administrativ stab samt et større korps af professionelle tolke. Dette tætte tværfaglige samarbejde muliggør både en forebyggende samt en sammenhængende og helhedsorienteret indsats.

Hvad er tortur?
Der er tale om tortur, når en myndighedsperson udsætter et menneske for betydelig fysisk eller psykisk smerte for at opnå et specifikt resultat. Det kunne for eksempel være at fremtvinge oplysninger og tilståelser, eller for at undertrykke, sprede angst og frygt.

Hvilke former for tortur findes der?
Listen over kendte torturformer er lang. Her er nogle af de hyppigst brugte.

Fysiske torturmetoder- Slag mod fodsålerne (falanga)- Seksuel tortur- Elektrisk tortur- Kvælningstortur- Waterboarding- Forbrænding- Ophængning- Farmakologisk tortur- Lemlæstelser- Fysisk udmattelse

Psykiske torturmetoder- Isolation- Overværelse af andres tortur- Trusler- Skinhenrettelser- Seksuel ydmygelse- Mangel på føde og søvn

Hvem udsættes for tortur?
Alle kan blive udsat for tortur, men den rammer ofte tilfældige, uskyldige mennesker, der tilhører en sårbar samfundsgruppe. Det kunne for eksempel være fattige, eller religiøse, seksuelle og etniske minoriteter.

Relaterede projekter

Familiebehandling ved traumerelateret vold

DANSK REHAB – Behandling og udvikling af behandling for børn og unge og deres forældre i traumatiserede, voldsramte familier med flygtningebaggrund. DIGNITY har udviklet en behandling, der er særligt målrettet den traumerelaterede vold, som kan opstå i disse familier.