Vi skal gøre en forskel nu!

I dag er det FNs Menneskerettighedsdag. På alle kontinenter ser vi demokratisk tilbagegang og autoritær fremgang. Trump har meldt USA ud af FN's Menneskerettighedsråd. Veletablerede demokratier som Polen, Ungarn og andre tager skridt til at indskrænke menneskerettighederne.

På trods af de mange udfordringer, krige og krænkelser har kampen for menneskerettighederne også opnået fremskridt siden FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne blev nedfældet i 1948.

Fremskridt drevet af mennesker, der ønsker at sikre, at alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder.

Du kan også gøre en forskel lige nu. Send en SMS til 1245 med teksten ”dignity”. Det koster 50 kroner, og de sikre menneskerettighedernes fremskridt.

Hvorfor er menneskerettighederne vigtige?

Menneskerettigheder er en række rettigheder, som alle menneske har. Du har ret til at leve og sige din mening og ret til ikke at blive diskrimineret og tortureret. FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder erklærer, at alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder samt at alle mennesker er lige værdige.

Menneskerettighederne er dermed opskriften på, hvordan man opretholder et sikkert og stabilt verdenssamfund. Menneskerettighederne er vigtige fordi de sikre tryghed og frihed.

Hvem er DIGNITY?

DIGNITYs arbejde er funderet på FN’s Menneskerettigheder, herunder anerkendelsen af det enkelte menneskes værdighed og det universelle forbud mod tortur, som er skabt for at sikre frihed, retfærdighed og fred i verden. Tortur er med andre ord ikke alene et frontalangreb mod det enkelte menneskes værdighed. Tortur er samtidig grobund for et usikkert og skrøbeligt verdenssamfund præget af frygt, trusler og ondskab.

Med hovedsæde i København har DIGNITY siden 1982 arbejdet med torturforebyggelse og behandling, forskning og formidling.

I dag er DIGNITY repræsenteret i mange flere lande bl.a. gennem partnerskaber med menneskerettighedsforkæmpere i form af statslige såvel som ikke-statslige institutioner og organisationer.