Mama Peace from Naivasha, experienced violence in 2007 and marches for peace.
Det er svært ikke at lægge mærke til Mama Peace i mængden. Hun skiller sig ud – og det gør hun helt bevidst. Den store hvide kjole er ikke en hvilken som helst kjole.
»Min ide var, at jeg ville lave en kjole, hvor man ikke ser mig, når jeg har den på, men hele Kenya. Alle etniske grupper, hele landet, som en samlet enhed,« fortæller Mama Peace, som Magaret bedst er kendt som.
Kjolen, hvor navnene på alle landets etniske grupper og de kenyanske farver grøn, rød og sort er bærende på det hvide stof, har set mange gader og hørt mange taler om fred og sameksistens, siden Mama Peace besluttede sig for at bruge sin egen tragedie til at ændre sit land.
Det kenyanske præsidentvalg i 2007 har skrevet sig ind i landets historie, som det blodigste nogensinde, da mere end 1.100 blev dræbt og 650.000 måtte flygte på grund af den vold, som fulgte i kølvandet på valget.
Èn af dem, som mistede livet i 2007 var Mama Peaces mand, da han som politimand forsøgte at beskytte nogle civile fra en anden etnisk gruppe ved en vejspærring.
»Et af problemerne er, at vi har normaliseret vold, derfor er det ikke længere noget, som vi lægger mærke til – og særligt blandt de unge. Det skal vi ændre på,« vurderer Mama Peace, der efter at have deltaget i MIDRIFT HURINETs program om at forebygge vold i forbindelse med valg besluttede sig for, at hun ville fortælle sin historie og bruge den som drivkraft.
»I løbet af programmet havde vi fokus på at reflektere og blive konfronteret med vores egne dæmoner. I forbindelse med det konkluderede jeg, at det ikke hjælper at dvale ved fortiden, hvis det ikke skaber forandring,« siger Mama Peace og smiler:
»Jeg er helet, nu vil jeg hele mit land.«
Mama Peace bor i byen Naivasha i regionen Nakuru, hvor der bor mange forskellige etniske grupper i de samme områder. Det er også det, der gør, at regionen er berygtet for at være et arnested for vold i forbindelse med valg, fordi politikerne udnytter de underliggende konflikter mellem grupperne til deres egen fordel.
»I Kenya har vi brug for, at vores politikere ændrer kurs og finder løsninger på problemerne. De er nødt til at tale anderledes og forstå, den magt, som de har,« vurderer Mama Peace, hvis mand var fra en anden etnisk gruppe end hende selv.
»Vores politikerne skal samle os – ikke splitte os.«
Mens hun venter på, at politikerne ændrer adfærd og tager ansvar, har hun valgt at handle nu. Hun marcherer i sin kjole og med en fløjte, mens hun fortæller sin historie og taler med dem, som opsøger hende. Nogle gange går hun selv, andre gange er de en hel flok, og nogle dage er der en lokal kvinde med, som oversætter hendes budskaber til tegnsprog.
Og hun har ikke tænkt sig at stoppe før, at valgene i landet er blevet fredelige. Det tror hun fast på, at de bliver.
»Valg er kun en bestemt tidsperiode, men vi forbliver brødre og søster,« siger Mama Peace, og spørger:
»Hvorfor skulle vi slå vores brødre og søstre ihjel?«