Ny rapport ser nærmere på, hvordan 6.993 ukrainske flygtninge i Danmark har det.
Det var en ny verdensorden, som verdenen vågnede op til d. 24. februar 2022, da Rusland invaderede Ukraine. For først gang i årtier er der krig i Europa, og millioner af ukrainere flygtede for at komme i sikkerhed.
Danmark modtog på under et år 18.389 voksne ukrainere, hvoraf 38 procent har svaret på et spørgeskema i en ny undersøgelse foretaget af Institut for Psykologi ved Københavns Universitet i samarbejde med DIGNITY.
Den nye undersøgelse ser nærmere på, hvordan den gruppe af flygtninge har det og oplever at være kommet til Danmark.
»Undersøgelsen viser, at langt de fleste ukrainere har stor tillid til Danmark og myndighederne. Den viser dog også, at godt en tredjedel af de ukrainske flygtninge har symptomer på PTSD,« siger, Marie Høgh Thøgersen, der er Forsknings- og Udviklingschef hos DIGNITY.
Hvad er PTSD:
Når vi som mennesker har været udsat for eller været vidne til traumatiske hændelser som fx tortur, overgreb, krig eller andre voldsomme oplevelser, er det normalt at udvikle en stresstilstand kaldet Posttraumatisk belastningsreaktion – PTSD.
PTSD kan være meget indgribende i ens liv. Der er forskellige symptomer og tegn på PTSD, for eksempel flashbacks, angst, mareridt og søvnbesvær. Heldigvis ved vi, at professionel behandling kan gøre en positiv forskel.
Tab og savn følger med krig
Af de ukrainere, som er kommet til Danmark, har 75,3 procent oplevet krigshandlinger i blandt andet deres hjemby, mens 40 procent har mistet familiemedlemmer og nære venner på grund af krigen.
Det er oplevelser, som har konsekvenser, og selvom 70,6 procent af deltagererne i ungersøgelsen ikke har symptomer på PTSD. Marie Høgh Thøgersen vurderer, at det er helt afgørende, at vi fokuserer på dem, som har symptomer på PTSD:
»Det er langt bedre givet ud, at vi behandler flygtningene og deres traumer nu i stedet for at vente til, det er for sent. Vi har en mulighed for at starte en positiv spiral, hvor ukrainerne holder fast i den altafgørende tillid til det danske samfund og gerne vil bidrage. Alternativet er, at ubehandlede traumer bliver kroniske og nedarves til deres børn.«
Dem, der udviser symptomer på PTSD, har nedsat funktionsevne, lavere mentalt velbefindende, og 12,8 procent vurderes at have et potentielt problematisk alkoholforbrug.
Undersøgelser skal danne grundlag for nye tiltag
Undersøgelsen er de første resultater fra Danish Refugee Cohort (DARECO), der vil følge de ukrainske flygtninge i Danmark løbende, hvilket vil gøre det muligt at se, hvordan deres tilstand og tilknytning til Danmark udvikler sig.
Marie Høgh Thøgersen udpeger tre områder, der afgørende for, at vi bliver bedre til at hjælpe traumeramte flygtninge, som kommer til Danmark.
»De skal sikres job, de skal have mulighed for at lære sproget, og så skal vi meget tidligere opspore deres traumer i kommunerne, så de kan blive behandlet tidligt. Hvis vi ikke sætter ind rettidigt med tidlig opssporing og hjælp, vil det ikke kun have store omkostninger for den enkelte flygtning – men også for deres familier og samfundet. Den gode nyhed er, at vi ved, at behandlingen har en positiv indvirkning på at hjælpe traumatiserede flygtninge med at rejse sig igen og leve det liv, som de ønsker.«
