Simon Maingi fra Njoro, psykolog, mistede sin mor i forbindelse med valget i 2007
En opringning kort efter valget i 2007 ændrede Simon Maingis liv. Hans mor var blevet dræbt af en gruppe unge fra en anden etnisk gruppe, mens hun arbejdede på familiens jordstykke. Ifølge en obduktionsrapport blev hun kvalt.
»Det satte sig i mig og blev en byrde, som jeg følte, at ingen kunne hjælpe mig af med,« fortæller Simon, der i mange år ikke ville tale om hverken vold i forbindelse med valg eller drabet på sin mor.
»I Kenya handler valg rent faktisk om liv eller død, fordi taberen taber alt – og vinderen får det hele.«
Simon Maingis far drak, hvorfor hans mor valgte at forlade ham og tage Simon og hans fire søskende med sig til byen Njoro i Nakuru regionen, da han var barn.
Farens misbrug har på mange måder formet den mand, som Simon Maingi er i dag. Han blev familiens mandlige overhoved og forsørger, da hans brødre også begyndte at drikke, hvorfor han måtte hjælpe sin mor med at holde hus og passe sine to yngre søstre.
»Jeg valgte at læse psykologi, fordi jeg gerne ville hjælpe andre. Men bagefter kan jeg se, at jeg også gjorde det for at hjælpe mig selv med at bearbejde traumerne fra min barndom,« fortæller Simon Maingi, der i dag arbejder hos Kenya Institute of Psychological Counseling i Nakuru. Han mener, at det er et stort problem for både området og for landet, at det er svært at få behandlet sine traumer. Det er blandt andet derfor mange unge søger mod alkohol og stoffer for at håndtere hverdagen.
»Der er kenyanere, som føler sig marginaliserede, og oplever, at ressourcer som land og arbejde ikke bliver retfærdigt fordelt. Det udnytter politikerne, når der er valg. De betaler f.eks. en lille smule til arbejdsløse unge, som så går på gaden for den politiker,« siger psykologen.
Misbrug og den store arbejdsløshed blandt unge er som en tikkende bombe under ønsket om fredelige valg. Derfor har han sammen med flere af dem, som han har lært at kende igennem MIDRIFT HURINETs program, startet et projekt, der skal skabe både arbejde og grønne områder.
»Vi vil forebygge misbrug blandt de unge ved at sikre dem arbejde med blandt andet at plante træer og dyrke afgrøder i området,« fortæller han.
»Vi vil give de unge noget at lave, som holder dem beskæftiget.«
Det er ikke kun arbejdet med at skabe arbejde til unge, som Simon Maingis deltagelse i MIDRIFT HURINETs program har sat i gang. Sammen med flere af sine medkursister er han tyet til dialog – både med politikerne, myndighederne og kenyanerne selv.
»Vi gjorde en stor indsats inden valgene ved at tale med forskellige meningsdannere og interessenter, som har mulighed for at påvirke valget,« fortæller Simon Maingi, der fra tidligere valg har set, at meningsudvekslinger er sket i demonstrationer, som ofte er endt med politi og tåregas.
»Det har i stedet handlet om at engagere og vise, at med fredelig dialog, kan vi skabe forandringer og gøre politikerne beviste om, at vi holder dem ansvarlige for den måde, de handler på – både i forbindelse med valget og bagefter.«
Helt konkret har Simon Maingi været med til at sende et brev til de kenyanske valgmyndigheder, Independent Electoral and Boundaries Commission – IEBC, og gjort dem opmærksomme på, at de ikke levede op til deres ansvar for at uddanne befolkningen i at stemme. I de lokale kirker har han blandt andet talt om politik og fredelige valg til menighederne
Ifølge Simon Maingi gik der kun to uger efter, at IEBC modtog brevet til de ændrede praksis, og for første gang har mange lokale valgt at blive i regionen Nakuru, efter de havde stemt, i stedet for at flygte fra byerne til landet i en periode for at undgå optøjer og vold.
»Valg kommer og går, men vi bor her. Det er vores område.«
Selvom hans visitkort siger psykolog, gik der over ti år før Simon Maingi turde konfrontere sig selv med tabet af sin mor i 2007. Et af modulerne i MIDRIFT HURINETs program handler om at kende sig selv og tale om de emner, der er særligt svære, og som kan skabe konflikt.
Endelig sænkede Simon Maingi skuldrene og tillod sig selv at tale åbent om det.
»Det hjalp mig meget at dele det, fordi jeg for første gang følte, at nu var der andre end mig, som kunne hjælpe mig med at bære og bearbejde traumet og drabet af min mor.«
Ligesom han vurderer, at han selv er en anden i dag, end da han begyndte i MIDRIFT HURINETs program, mener han også, at hans region og land har brug for at omfavne den forandring han sammen med de andre 569, som er uddannet i at forebygge vold, har været med til at sætte i gang:
»Politikerne er nødt til at forstå, at valg ikke handler om liv eller død. Der vil altid være en vinder og en taber, men vi skal være her sammen og leve side om side uanset, hvilken etnisk gruppe man tilhører, eller hvem, man har stemt på,« mener Simon Maingi
»Vi kan ikke gå tilbage til valgene, som de var før,« afslutter han.