Fakta om tortur
Tortur er et angreb på menneskelig værdighed, og er blandt de mest ødelæggende forbrydelser mod individer, familier og samfund. Torturoverlevere efterlades med dybe ar på krop og sjæl og lever med store personlige, helbredsmæssige og sociale udfordringer.
Hvad er tortur?
Der er tale om tortur, når en myndighedsperson udsætter et menneske for betydelig fysisk eller psykisk smerte for at opnå et specifikt resultat. Det kunne for eksempel være at fremtvinge oplysninger og tilståelser, eller for at undertrykke, sprede angst og frygt.
Alle kan blive udsat for tortur, men den rammer ofte tilfældige, uskyldige mennesker, der tilhører en sårbar samfundsgruppe. Det kunne for eksempel være fattige, religiøse, seksuelle og etniske minoriteter.
Nej. DIGNITY har siden 1982 forsket i tortur og konsekvenser af tortur. Vi ved, at tortur oftest leder til upålidelige oplysninger. Forskning viser, at tortur kan få offerets hjerne til at ’koble fra’. Torturofret har derfor svært ved at skelne mellem fantasi og virkelighed. Derudover vil langt de fleste mennesker sige hvad som helst for at undgå at blive tortureret. I 2014 frigav et udvalg fra Senatet i USA en rapport omkring CIA’s brug af tortur, hvor konklusionen var klar; CIA havde systematisk udsat fanger for tortur og anden grov mishandling – uden at det havde ført til nogle brugbare informationer.
Tortur har store negative konsekvenser for offeret. Fysisk kan tortur eksempelvis føre til kroniske smerter, nedsat førlighed og hjerneskader. Psykisk kan tortur blandt andet føre til PTSD, angst, depression og flashbacks til tortursituationen. Alt sammen lidelser, der kan gøre det svært at tage vare på sig selv og sin familie. De psykiske og fysiske konsekvenser kan være en forhindring for at integrerer sig i et nyt land.
PTSD er en forkortelse for Post Traumatic Stress Disorder, der almindeligvis oversættes som posttraumatisk stressforstyrrelse.
Det er en alvorlig psykisk lidelse, som er udløst af en truende følelse af fortvivlelse, hjælpeløshed og manglende kontakt til virkeligheden. Dette er for eksempel typisk eller katastrofeagtig begivenhed med intense for torturofre.
PSTD har tre hovedsymptomer:
Tilbagevendende genoplevelse af en truende eller katastrofelignende oplevelse i form af flashbacks. Det kan eksempelvis være, at en person genoplever de rædselsvækkende oplevelser fra torturkammeret.
Personen undgår ting, som er associeret med den traumatiserende begivenhed. Det kan være uniformer, som minder torturofferet om bødlerne. Det være en kuglepen af et bestemt mærke, som bødlen brugte til at banke i bordet under torturen. Det kan også være et bestemt sodavands logo, som var til stede i torturkammeret eller en bestemt slags musik eller lyd, som blev afspillet under torturhændelsen. Disse ting kan være med et til at fremkalde et flashback til torturcellen, og kan for offeret opleves ekstremt. Derfor forsøger torturofferet at undgå ting, der kan genskabe minder fra torturen.
Vedvarende psykisk alarmberedskab, som manifesterer sig i søvnproblemer, mareridt, svært ved at finde ro, spontane og eksplosive følelsesudbrud.
I 2014 udgav Amnesty International en rapport, der konkluderede, at 141 lande havde udøvet tortur i perioden 2009-2014. Det svarer til over 70 procent af verdens lande. Det vil sige, at cirka fem milliarder mennesker lever i et land, hvor de risikerer at blive udsat for tortur af myndigheder og magthavere. Tortur er især udbredt i diktaturstater, lande ramt af krig og konflikt og udviklingslande, men forekommer også i demokratier og velstillede stater.
Søvnproblemer og mareridt – Tankemylder – Fysiske smerter – Mental og kropslig træthed – Tristhed, depression og/eller angst – Vagtsomhed og mistroiskhed – Overfølsomhed over for sanseindtryk, f.eks. ved lyde, lys, berøring og bestemte synsindtryk – En følelse af tomhed og tanker om selvmord – Flashbacks – dvs. vedkommende genoplever tidligere voldsomme hændelser.
