Tekst og foto: Salim Tayssir Melhem
Layout: Marie Friis
5. februar 2024
Over en halv million flygtninge er i dag bosat i Jordan. En af dem er irakiske Ghazwan Al-Sardawi, der flygtede til Jordan med sin søn. Her fik han den nødvendige håndsrækning af DIGNITY’s partner Institute for Family Health, som hjælper flygtninge med traumer fra krig, flugt og tortur.
JORDAN. DIGNITY har samarbejdet med Institute for Family Health siden 2008. De har hovedsæde i Amman, Jordan. Foto: DIGNTIY
50-ÅRIGE GHAZWAN SMILER OG FISKER SIN TELEFON FREM AF LOMMEN. Han trykker afspil og vender telefonen væk fra sin krop. I videoen ser man et klasseværelse med elever, der klapper begejstret af én tilfreds elev.
»Det er min søn«, siger han stolt og forklarer, at sønnen i dag fagligt er blandt de bedste i klassen, og at han trives. Det samme gør Ghazwan.
Sådan har det ikke altid været for hverken far eller søn. Tilbage i 2016 måtte de flygte fra Irak, da Ghazwan blev udsat for et attentatforsøg. Han arbejdede dengang i et ministerium, var gift og levede et roligt liv.
»Jeg havde det, som om jeg var ved at miste min søn. Han havde det svært og reagerede aggressivt og slog andre børn. Da han begyndte i skole, havde han også svært ved at læse og skrive. Han isolerede sig. Jeg følte mig magtesløs«.
Det ændrede sig, da Ghazwan begyndte at modtage trusler på grund af sit job, hvor han havde ansvaret for at afholde kurser, som afgjorde, om de ansatte i ministeriet kunne blive forfremmet. Han blev flere gange truet for at presse ham til at lade ansatte består prøverne.
»Magtfulde mennesker havde en interesse i, at deres venner, partifæller og familiemedlemmer bestod prøverne. En tidlig morgen modtog jeg en trussel over telefonen, hvor en mand sagde, at han ville slå mig ihjel. I beskeden stod der, at jeg havde 10 dage til at forlade landet. Ellers ville jeg blive dræbt«.
Ghazwan, der tilhører det mandæiske mindretal i Irak, gik til politiet og anmeldte truslen. Politiet anbefalede Ghazwan at forlade landet øjeblikkeligt.
»Jeg elskede mit land. Jeg havde en søn og en kone der«, siger han og fortæller, at han først tog beslutningen om at forlade Irak, da mennesker i en sort bil passerede ham på gaden, rullede vinduet ned og skød efter ham.
»Jeg lagde mig oven på min søn og krammede ham for at beskytte ham. Det eneste, som jeg tænkte, var: Hvad ville der ske med min søn, hvis jeg dør? Vi kom levende derfra. Herefter tog jeg beslutningen om at flygte med min søn«, siger han.
Psykisk ødelagt
Ghazwans hustru ville ikke med, de blev derfor skilt. Efter flugten til Jordan begyndte han at få det psykisk dårligere i takt med, at han ikke kunne finde arbejde. Ghazwans søn var også psykisk mærket af flugten og det nye liv i hovedstaden, Amman.
»Jeg havde det, som om jeg var ved at miste min søn. Han havde det svært og reagerede aggressivt og slog andre børn. Da han begyndte i skole, havde han også svært ved at læse og skrive. Han isolerede sig. Jeg følte mig magtesløs«, fortæller Ghazwan.
Det var én af skolens lærere, som anbefalede at Ghazwan at søge hjælp hos den jordanske NGO King Hussein Foundation – Institute for Family Health (IFH).
»I 2019 kom vi begge i et behandlingsforløb her. Jeg havde det først ad helvede til. Langsomt fik jeg håbet tilbage. Psykologen her forstod min situation«, siger Ghazwan.
DIGNITY har samarbejdet med IFH siden 2008. IFH er til stede 12 forskellige steder i Jordan. De arbejder også i en af verdens største flygtningelejre for syriske flygtninge, Zaatari-Lejren.
Langt de fleste tilbud om psykosocial støtte til flygtninge som Ghazwan bliver i Jordan varetaget af NGO’er, fortæller direktør for IFH Ibrahim Aqel.
HJÆLP. De fleste tilbud om traumehjælp til flygtninge i Jordan bliver varetaget af NGO’er, siger direktør for Institute for Family Health Ibrahim Aqel. Foto: DIGNITY
Økonomi og corona ramte dem hårdt
Der er i øjeblikket over 720.000 registerede flygtninge hos FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) i Jordan. De kommer fra blandt andet Syrien, Irak, Yemen, Sudan og Somalia. Palæstinensiske flygtninge i landet er ikke medregnet i dette tal.
Mange døjer med traumer fra blandt andet krig, flugt og tortur. DIGNITY-forskning har tidligere påvist, at blandt syriske flygtninge lider 43 procent af PTSD-symptomer, 40 procent af depression, og 26 procent har angst.
»Før kom patienterne nærmest listende ind til os. Nu kommer torturoverlevere og spørger efter behandling, fordi de kan se, at det har hjulpet nogle af deres venner eller familiemedlemmer.«.
En af de psykologer, som dagligt sidder ansigt til ansigt med traumeramte flygtninge, er Areej Samreen, der har arbejdet i IFH siden 2007.
»Flygtninge har brug for psykosocial støtte for at rejse sig igen. Hvis vi gerne vil have, at flygtninge bliver selvforsørgende, får et arbejde eller en uddannelse, skal vi hjælpe dem, så de får det bedre. Jeg er selv palæstinensisk flygtning, og jeg ved, hvad det vil sige at være traumeramt. Hvis ikke du får hjælp, bliver traumerne givet videre til næste generation«, siger Areej Samreen.
Hun påpeger, at mange traumeramte flygtninge i Jordan fortsat plages af efterdønningerne fra corona.
»Mange torturoverlevere og andre traumeramte var hårdt ramt under corona. De var præget af negative tanker og blev mere deprimerede og angste. Flere af dem genoplevede de traumer, som de havde været igennem under krigen. Mange børn udviklede også angstsymptomer, fordi de var bange for at miste deres forældre. Jeg så mange miste håbet«, siger hun og fortæller, at to frivillige fra IFH døde af corona.
»Også økonomien rammer dem hårdt i øjeblikket. Vi oplever, at donorer skærer ned overalt og skubber midlerne hen mod Ukraine. Der bør ikke skelnes mellem flygtninge i nød«, siger Areej Samreen.
STIGMA. Der er sket en bevidsthedsændring blandt folk i de større byer, hvor stigmaet omkring psykisk sundhed er blevet mindre, fortæller psykolog Areej Samreen. Foto: DIGNITY
En positiv kulturændring
Mange af IFH’s patienter har svært ved at betale for transporten til og fra behandlingscenteret eller finde pasningsmuligheder for deres børn, når de skal til behandling.
»Flygtninge har ofte smerter, som relaterer sig til deres traumer. Pain School-tilgangen får os til at se på hele patienten og ikke kun på det fysiske. Det vil sige: Hvordan sover hun? Hvordan er hendes sociale liv? Hvordan påvirker psyken hendes krop og smerter? Hvis vi ikke håndterer det samlet, vil smerten komme tilbage igen«.
Når Areej Samreen ser tilbage over de seneste år, mener hun også, at der er sket fremskridt i forhold til psykisk sygdom i Jordan.
»Der er sket en bevidsthedsændring blandt folk i de større byer, hvor stigmaet omkring psykisk sundhed er blevet mindre. Du er ikke skør, når du henvender dig til en psykolog. Før kom patienterne nærmest listende ind til os. Nu kommer torturoverlevere og spørger efter behandling, fordi de kan se, at det har hjulpet nogle af deres venner eller familiemedlemmer. Der er sket en kulturændring«, siger hun og tilføjer, at nogle patienter nu tager deres børn eller partnere med til behandlingen hos IFH.
»Vi har afholdt kampagner og en del infomøder henvendt vores målgrupper. Vi har også en god dialog om mental sundhed med forskellige sektorer og ministerier her i landet. Vi er nået langt, men mangler fortsat en del arbejde. Vi har en stor udfordring med den del af befolkningen, som bor uden for storbyerne, hvor mange af de negative fortællinger om psykisk sygdom stadig findes«, siger Areej Samreen.
Vi skal se på hele mennesket
IFH har ikke kun psykologer ansat. De har også et hold af fysioterapeuter, som hjælper traumatiserede flygtninge med at håndtere fysiske smerter i hverdagen. De bruger en behandlingsmetode, som hedder ’Pain School’, som DIGNITY har udviklet i samarbejde med IFH.
»Flygtninge har ofte smerter, som relaterer sig til deres traumer. Pain School-tilgangen får os til at se på hele patienten og ikke kun på det fysiske. Det vil sige: Hvordan sover hun? Hvordan er hendes sociale liv? Hvordan påvirker psyken hendes krop og smerter? Hvis vi ikke håndterer det samlet, vil smerten komme tilbage igen«, siger Fathia Zorba.
En af fysioterapeuterne er Fathia Zorba. Mange af hendes patienter kæmper ofte med smerter i ryggen. De sover dårligt og plages af mareridt. Det skal håndteres, før de kan få det bedre, siger hun.
»Vi har gruppeforløb, hvor otte forskellige kvinder er samlet. Nogle har mistet børn, andre har krigsskader, nogle er torturoverlevere. Under øvelserne deler de deres følelser og erfaringer, og de står ikke længere alene, fordi de har et fælleskab her. Jeg bliver stolt og glad, når jeg ser den udvikling hos vores patienter«, siger hun.
Hun fremhæver, at tillid til behandlerne er afgørende for, at patienterne kan få det bedre.
»Jeg begynder altid hver session ved at fortælle lidt om mig selv. Det er vigtigt, at de stoler på mig, da vi arbejder med kroppen. Man skal være topmotiveret for at arbejde med målgruppen. Hvis man ikke brænder for det, skal man finde noget andet at lave«, siger Fathia Zorba og fremhæver især en patienthistorie, som betyder meget for hende.
»Jeg behandlede en kvinde, som var flygtet fra Syrien. Hun var stærkt deprimeret på grund af traumer. Hun talte ikke med sine børn og trak sig meget tilbage. Vi fik hende med i Pain School, og hun fik det gradvis bedre. Efter nogle måneder kom hendes mand ind og ville sige tak for hjælpen, fordi konen nu havde fået det bedre«.
Hvorfor betyder lige præcis den historie så meget for dig?
»Vi hjalp et menneske, som betyder noget for mange andre mennesker. Hendes børn og mand. Den forandring, vi skabte sammen, havde en positiv effekt på alle de mennesker omkring hende, og det gør mig stolt og glad«, siger Fathia Zorba.
TILLID. Jeg begynder altid hver session ved at fortælle lidt om mig selv. Det er vigtigt, at de stoler på mig, påpeger fysioterapeut Fathia Zorba. Foto: DIGNITY
Mod Australien og nye drømme
At hjælpen ikke kun kommer den enkelte patient til gode, men hele familien, er noget, som irakiske Ghazwan er enig i.
»Vi tør drømme igen. Jeg har drømme på min søns vegne. Også for mig selv. Jeg drømmer om at arbejde med medier i Australien eller som tolk«.
Da hans søn gradvist fik det bedre af behandlingen, påvirkede det også ham.
»Alt ændrede sig. Jeg talte også mine traumer igennem med min psykolog to gange om ugen. Både flugten, skudepisoden i Irak og skilsmissen. IFH hjalp mig også økonomisk. Jeg kunne nu købe lidt legetøj til min søn«, siger Ghazwan og forklarer, at sønnen blev diagnosteret med ADHD og fik briller, hvilket gjorde, at han nu var i stand til at se, hvad der stod i bøgerne i skolen.
»Vi fik den rigtige støtte. Vi lavede endda nogle af de fysiske øvelser sammen. Jeg gik fra at hade denne verden til at få fornyet håb«.
Nu venter Ghazwan og hans søn på, at de sidste formaliteter falder på plads, så de kan flytte til Australien, hvor de har familie.
»Jeg er nået hertil med hjælp fra IFH. Men min egen motivation har været en forudsætning. I dag er mit budskab til alle lande i verden: flygtninge fortjener hjælp. Vi skal sørge for deres rettigheder og økonomisk hjælp, så de kan fokusere på at få det bedre«, siger han og fortsætter:
»Vi tør drømme igen. Jeg har drømme på min søns vegne. Også for mig selv. Jeg drømmer om at arbejde med medier i Australien eller som tolk«.
*Ghazwan Al-Sardawi har efter interviewet fået asyl i Australien.
Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram og Pain School
DIGNITY har i mere end 15 år samarbejdet med Institute for Family Health (IFH) om blandt andet at tilbyde behandling til flygtninge bosat i Jordan.
Mange flygtninge oplever kroniske smerter og svær stress som følge af deres krigsoplevelser. Derfor har DIGNITY i tæt samarbejde med IFH udviklet en behandlingsmanual: DIGNITY Physiotherapy Pain School.
Behandlingen foregår i grupper og berører emner som smerte, stress, søvn og dagligdags aktiviteter.
IFH er støttet af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram (DAPP), som er Danmarks samarbejdsprogram med partnere i Mellemøsten og Nordafrika. Fokuslandene i DAPP er Marokko, Tunesien, Egypten og Jordan.
I juli 2022 begyndte anden fase af DAPP, som strækker sig til 2027.
DIGNITY leder det nye konsortium af organisationer, som også tæller Institut for Menneskerettigheder, International Media Support og KVINFO.
© 2024 DIGNITY. All rights reserved.