Ny dansk database styrker indsatsen for traumatiserede flygtninge

Nyt omfangsrigt datasæt om traumeramte flygtninge er et stort skridt for traumeforskningen i Danmark, siger Marie Høgh Thøgersen, Forskningsansvarlig Chefpsykolog fra DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur (Nu: Rehabiliteringschef).

DIGNITY har sammen med fire andre behandlingscentre søsat landets første database om traumatiserede flygtninge.

Ifølge Marie Høgh Thøgersen er databasen en milepæl i forskningen om traumeramte flygtninge.

»Databasen vil bringe ny og vigtig viden med sig om traumatiserede flygtninge, som er blandt de mest belastede patienter i sundhedssektoren. Den viden vil sikre, at vi fortsat kan tilbyde effektiv og evidensbaseret behandling til traumeramte«, siger Marie Høgh Thøgersen.

Databasen har fået navnet ’Den danske Traume Database for flygtninge’ (DTD) og bygger på data fra fem klinikker. Den rummer information på over 5000 traumatiserede flygtninge fra 1982 og frem til i dag.

Det foreløbige resultat af samarbejdet findes i rapporten »Traumatiserede flygtninge på danske rehabiliteringscentre – målgruppe beskrivelse og effektmål«.

De fem centre fra 2012-2015 er:

  • OASIS – Behandling og rådgivning for flygtninge
  • Rehabiliteringscenter for Torturofre Jylland (RCT-Jylland)
  • Klinik for PTSD og Angst, Aarhus
  • DIGNITY – Dansk Institut Mod TorturI 2018 udvidede centrene samarbejdet ved at forpligte sig til at bidrage med data fra klinikkerne frem til 2022. I den sammenhæng blev Rehabiliteringscenter for flygtninge, Ålborg (RFC-Ålborg) også en del af samarbejdet.

Seneste nyheder