Vold på universitet i Marokko

Studerende i Marokko:

Vores forældre er bekrymrede for, at vi kommer hjem som ofre for vold

Studerende i Marokko:
Vores forældre er bekymrede for,
at vi kommer hjem som ofre for vold

Tekst og foto: Salim Tayssir Melhem
Fez, Marokko

7. marts 2023

Sammenstød mellem de studerende og andre konflikter har i mange år været et problem på det statsdrevne universitet i Fez. Et nyt DIGNITY-projekt skal forebygge volden på campus.

24-årige Hiba er en af de 44.000 studerende på det juridiske, økonomiske og samfundsvidenskabelige fakultet på Sidi Mohammed Ben Abdellah Universitet i den marokkanske by Fez.

Til daglig gør hun sit bedste for at passe sine studier i International Business Law. Men ligesom mange af hendes medstuderende på campus føler hun sig utryg, når hun færdes på universitetet, som i mange år har været præget af et højt konfliktniveau mellem de studerende indbyrdes, de studerende over for politiet og de ansatte.

Fez, Marokko

»Jeg føler mig udsat på universitetet. Det, jeg frygter allermest, er at blive udsat for vold eller andre former for krænkelser. Jeg tager mange forbehold, når jeg skal på universitetet«, fortæller Hiba, som er født og opvokset i Fez.

Hiba står ikke alene med sin oplevelse af det konfliktprægede universitet. Historierne om voldelige protester og sammenstød på universitetet i Fez og krænkelser af især kvindelige studerende har allerede optaget en del spalteplads i de marokkanske medier.

Det er på den baggrund, at DIGNITY siden 2022 har indledt et samarbejde med Sidi Mohamed Ben Abdellah Universitet om at forebygge vold og krænkelser.

»Der er utvivlsomt et problem med sikkerheden på universitetet. Jeg tør ikke få nye venner, tage bussen eller færdes alene på universitetet. De mange historier har sat sig i mig. Jeg har eksempelvis oplevet, at en gruppe medstuderende opsøgte mig og forsøgte at udskamme mig for min påklædning.« Siger Hiba, som er en af de studerende, der indgår i projektet, der løber frem til 2027.

Grundlæggende går projektet ud på at samle de forskellige aktører – studerende, administration, organisationer fra civilsamfundet, politi, myndigheder og trafikselskab – omkring samme bord for at udvikle fælles retningslinjer og løsninger på at forebygge volden. Møderne bliver faciliteret af universitetet og DIGNITY.

PROJEKTET OG UNIVERSITETET

Det høje konfliktniveau er ikke kun et problem i Fez, men udtryk for en tendens, man har set i årtier på flere universiteter i Marokko.

Sidste år kom det til omfattende protester blandt de studerende på Sidi Mohamed Ben Abdellah Universitet, der har omkring 100.000 studerende i alt. De høje buspriser og dårlige busforbindelser mellem universitetet og yderområderne i Fez skabte stor frustration blandt de studerende.

»I mange år har de forebyggende tiltag for at reducere vold blandt unge i Fez været relativt svage. Ved at åbne en dialog med et bredt panel af ledere, repræsentanter og studerende om vold på universitetet, tager vi det første skridt til at skabe en fælles forståelse af problemerne og behovet for at tackle dem sammen«, fortæller Lina Samni, der er projektmedarbejder hos DIGNITY.

I første omgang er projektet målrettet ét fakultet – jura, økonomi og samfundsvidenskab – som også er universitetets største. Planen er at indrage andre fakulteter, hvor konfliktniveauet er lige så højt.

STUDERENDE OG DE MANGE KONFLIKTER

Én af de studerende, som også mærker det høje konfliktniveau til daglig, er 25-årige Asmae, der studerer International erhvervsret.

»Voldelige episoder er ikke atypisk på vores universitet eller generelt i Marokko. Især kvindelige studerende er mere udsat end andre. Det er et stort problem, fordi vi tidligere ikke har haft et rum til at tale om følsomme og tabubelagte emner, som det er, når man bliver udsat for krænkelser«.

»Projektet giver os studerende mulighed for at tale om nogle af de problemer, som vi oplever på campus. Man genvinder noget af sin værdighed, når man kan dele sine oplevelser med nogle af beslutningstagerne på universitetet, som har muligheden for at hjælpe de studerende«, fortæller Asmae.

De ansatte på universitetet er også bevidste om udfordringerne og glade for, at der nu bliver taget hånd om problemerne.

Én af dem er professor i filosofi Azelarabe Lahkim Bennani, som dimitterede fra samme universitet, og selv har været vidne til det høje niveau af vold på campus, dengang han selv var studerende.

»Det kan lyde helt banalt, men vi skal ændre folks måde at tænke på. Vold er aldrig acceptabelt eller en løsning. I min studietid var der mange, som led under volden på universitetet – både direkte og indirekte«, siger han.

Alligevel er han optimistisk.

»Der er lang vej endnu, men jeg kan se, at vi i fælleskab i projektet har skabt bedre relation mellem universitetetet og de studerende. Min største motivation er, at vi skal have en ny generation, der tænker anderledes og ikke normaliserer vold og krænkelser«, siger Azelarabe Lahkim Bennani.

LYT TIL DE STUDERENDE

Hvad siger ledelsen på universitet?

Dekanen på fakultetet, Mohammed Bouzlafa, mener, at der skal lyttes mere til de studerende, hvis man skal volden og konflikterne til livs. Det er også nødvendigt at skabe gunstige betingelser for at integrere eleverne og fremme deres engagement i nye tiltag og beslutninger på campus.

»De fleste af udfordringerne er ikke relateret til de specifikke uddannelser på universitetet. Studerende kræver bedre levevilkår. De ønsker bedre transportmuligheder, universitetskantiner med plads til størstedelen af de studerende, adgang til kollegieværelser og bedre kommunikation med administrationen«, siger Mohammed Bouzlafa.

»Det er indlysende, at man ikke slipper af med konflikterne på en enkelt dag, når udfordringerne har været der i 30-40 år. Men der er nogle ting, vi kan løse lige nu, og så er der andre ting, som det vil tage tid eller måske generationer at løse,« siger Mohammed Bouzlafa, der mener, at der allerede er sket positive forandringer.«

»Administrationen er blevet mere gennemsigtig. Det var ikke ualmindeligt, at studerende protesterede eller sultestrejkede foran universitetet, fordi de mente, at vi reagerede for langsomt på deres anmodninger. Vi har også sørget for, at flere af deres bøger er blevet gjort tilgængelige digitalt. Og vi har også sørget for, at de har internet både på campus og derhjemme. Det lyder som små ting, men har stor betydning for elevernes hverdag. Det betyder ikke, at al vold og krænkelser er forsvundet – men tingene går i den rigtige retning«, siger Bouzlafa.

Samarbejdet mellem DIGNITY og universitetet i Fez er inspireret af et lignende projekt fra Kenya, om DIGNITY har været en del af.

»Der er stadig voldsepisoder på universitetet, men sammenlignet med for få år siden, har flere studerende fortalt mig, at de kan se nogle forbedringer. Udfordringerne er mange, og vores projekt vil ikke løse dem alle, men vi kan allerede nu se, at det er med til at engagere parterne til en god dialog og en positiv tilgang for at sætte en stopper for volden«, siger Lina Samni.

TAL OM ALLE FORMER FOR VOLD

Den 25-årige studerende Asmae mener, at erfaringsdeling er vigtig. Som jurastuderende vil hun skabe et forum på universitetet, hvor ofre for vold og chikane kan mødes og tale åbent om deres oplevelser og få hjælp. Hun mener, at der bør være information og oplysningsarbejde rettet mod kvinder, så de som ofre bedre kan forstå, hvad de har ret til ifølge loven.

»For en kvinde er det et tabu at tale om krænkelser.
Der er brug for et sted, hvor vi kan tale åbent og støtte hinanden. Jeg ved godt, at der ikke er nogen, som klager til universitetet, fordi det er svært at tale om. Det er vigtigt at kunne give disse kvinder et sted, hvor de kan få psykologisk førstehjælp for deres oplevelser. Og det er vigtigt, at vi kan give de studerende selvtillid nok til at klage til administrationen. Ellers bliver problemet aldrig løst«.

Asmae har ikke selv været udsat for krænkelser, men har med egne øjne set, hvordan hendes kvindelige medstuderende er blevet krænket på campus:

»Som muslimsk kvinde kender jeg min religions værdier, der betyder, at kvinder skal respekteres og beskyttes. Hvis man ser noget forkert, er man som muslim forpligtet til at ændre det«.

Asmae er bekymret for, at kvinder, der har været udsat for krænkelser, er mere tilbøjelige til at droppe ud af universitetet, fordi de ikke længere tør færdes på campus eller føler sig udskammet i en grad, så de frygter, hvad andre tænker om dem.

»Selv om jeg stadig er bange for at gå rundt på campus, kan jeg allerede nu se, at vores dekan på fakultetet har ændret på nogle ting, som har gjort det nemmere at være studerende. Forhåbentligt bliver livet på campus bedre for de næste generationer. Lige nu er vores forældre bekymrede for, om vi kommer hjem fra universitet som ofre for vold og krænkelser«, siger hun.

DANSK-ARABISK PARTNERSKABSPROGRAM

Projektet i Marokko, Fez, er støttet af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram (DAPP), som er Danmarks samarbejdsprogram med Mellemøsten og Nordafrika (MENA). Fokuslandene i DAPP er Marokko, Tunesien, Egypten og Jordan.

I juli 2022 begyndte anden fase af DAPP, som strækker sig til 2027. Målet er at fremme og styrke unges rettigheder gennem støtte til uafhængigt civilsamfund, hvor unge indrages og får medindflydelse. Samtidig skal programmet støtte regeringer i Mellemøsten og Nordafrika i at indrette deres lovgivning og institutioner, så unge sikres medindflydelse og menneskerettighederne respekteres.

DIGNITY leder det nye konsortium af organisationer, som tæller Institut for Menneskerettigheder, International Media Support og KVINFO. Konsortiet støttes desuden af underleverandører, herunder den tunesiske organisation Munathara, de internationale organisationer EuroMed Rights og Euro-Mediterranean Foundation of Support to Human Rights Defenders samt de danske organisationer Danner og Sex & Samfund.

Læs mere her: Ny dansk satsning skal fremme unges rettigheder i Mellemøsten og Nordafrika – DIGNITY – Danish Institute Against Torture