Psykologer på Vestbredden:

Besættelsen gør de psykiske traumer kroniske

Psykologer på Vestbredden:

Besættelsen gør de psykiske traumer kroniske

PALÆSTINA

Tre palæstinensiske psykologer fortæller om deres arbejde på den besatte Vestbred mellem checkpoints og bosættervold. Her hjælper de dagligt torturoverlevere, børn med traumer og voldsramte kvinder.

PALÆSTINA

Fire palæstinensiske psykologer fortæller om deres arbejde på den besatte Vestbred mellem checkpoints og bosættervold. Her hjælper de dagligt torturoverlevere, traumeramte børn og voldsramte kvinder.

23. januar 2025

DEN BESATTE VESTBRED: Det summede af glæde i bilen. Familien Rasras var på vej til et bryllup, og de glædede sig. På et tidspunkt drejede de ved en fejl ind på en vej kun for israelske bosættere. De måtte vende om, men intet sted kunne de lave en U-vending. De havde intet andet valg end at fortsætte til det militære checkpoint. Nervøsiteten bredte sig blandt familien i bilen. Ville de få lov til at vende om?

Så snart de nåede frem, trådte faderen ud med hænderne i vejret og råbte, at han havde begået en fejl, og at han gerne ville vende om. Han blev mødt af bevæbnede soldater, som talte aggressivt og pegede deres våben mod familien. De gennemsøgte bilen, mens deres hunde bevægede sig rundt mellem sæderne. Faderen forklarede, at datteren led af en fobi for hunde, men soldaterne reagerede ikke. Datteren hyperventilerede og var så bange, at hun næsten besvimede.

Soldaterne fandt ingenting, og familien vendte om og hjem.

Faderen i historien er Dr. Khader Rasras, som i over 30 år har været blandt de ledende palæstinensiske stemmer i arbejdet mod tortur på Vestbredden.

»Den episode er ingenting sammenlignet med den vold og ydmygelse, som palæstinensere møder ved checkpoints. Men i dag ti år efter spørger min datter stadig, hver gang vi skal ud: Har du styr på ruten, far? Kender vi den rigtige vej, far? Hver gang vi kommer til et skilt, stikker hele familien ansigtet frem og læser, hvad der står på vejskiltet. Så dybt stikker traumet«, siger Dr. Khader:

»Besættelsen skaber ikke kun den systematiske vold, som fører til traumer, men fastholder også traumerne hos offeret, fordi volden er allevegne. Checkpoints. Soldater. Bosættere. Adskilte veje. Militær lov. Nedrivning af hjem. Tortur. Fængslinger. Uvished. Frygt og mangeårig fordrivelse. Alt det er fysisk til stede i vores hverdag og minder os om traumerne, som bliver kroniske og konstante«.

Vi hjælper ofrene

Dr. Khader er direktør for DIGNITYs partnerorganisation Treatment and Rehabilitation Center for Victims of Torture (TRC), som yder specialiseret psykosocial støtte.

Treatment and Rehabilitation Center for Victims of Torture driver flere behandlingscentre på Vestbredden, herunder Østjerusalem, og i Gaza, hvor de blandt andet støtter overlevere og deres familier, som har være udsat for tortur og anden umenneskelig behandling i fængsler og detentioner.

Vi hjælper omkring 3600 mænd, kvinder og børn hvert år, som regelmæssigt modtager behandling. Behovet er kun blevet større med årene

Dr. Khader

Dr. Khader begyndte sit arbejde på Bethlehems psykiatriske hospital i begyndelsen af 1990’erne.

»Når vi taler om mental sundhed i Palæstina i dag, er der en god og dårlig historie. I dag er folk langt mere bevidste om vigtigheden af mental sundhed. Stigmaet omkring psykiske problemer er der stadig, men det går i den rigtige retning. Den dårlige historie er, at bosætterne og de israelske soldaters menneskeretskrænkelser, som vi har levet under i årtier, kun er blevet værre og værre – særligt det seneste år. Den personlige sfære er væk, volden trænger ind overalt. Selv dem, der ikke er politiske eller er en del af nogen modstandsbevægelse, bliver ramt«, siger Dr. Khader og peger på uforudsigeligheden, som hænger tungt over befolkningens hverdag.

»Mange af vores patienter er konstant angste. Braser soldaterne ind i dit hjem og anholder din søn? Bliver din mand dræbt i fængslet? Bliver du angrebet af bosættere i dag? Vi oplever, at vores eksistens som palæstinensere er truet«, siger han.

Ifølge FN’s kontor for koordinering af humanitære indsatser (OCHA) er 732 palæstinensere blevet dræbt på Vestbredden, herunder i Østjerusalem, mellem Hamas-angrebet den 7. oktober 2023 og den 21. oktober sidste år. I samme periode blev 23 israelere, herunder 16 fra de israelske styrker og seks bosættere dræbt. (Tallene opdaters løbende her).

Kampene mellem det israelske militær og de palæstinensiske militante grupper er intensiveret på Vestbredden. Det er sket samtidigt med, at bosætterangreb mod palæstinensiske samfund på Vestbredden er steget markant. Mere end 820 palæstinensere på den besatte Vestbred er ifølge OCHA blevet fordrevet fra deres hjem som følge af blandt andet vold fra bosættere siden 7. oktober 2023.

Samtidig har det Palæstinensiske Selvstyres sikkerhedstjeneste slået hårdt ned mod militante grupper på Vestbredden.

»Før så vi f.eks. frem til at høste vores oliven, som er en palæstinensisk tradition. Sådan er det ikke længere, det er blevet en byrde, som hurtigt må overstås, fordi vi er bange for at blive angrebet af bevæbnede bosættere eller soldater. Økonomien er hårdt ramt, folk er bange for at miste deres hjem til bosættere, og vores mulighed for at bevæge os fra den ene by til den anden er ekstremt vanskelig. Giver du udtryk for din holdning på sociale medier, risikerer du at blive arresteret«, fortæller Dr. Khader, der ser en reaktion hos sine patienter på den øgede vold.

»Vi ser, at mange af vores patienter har kroniske traumatiske stressreaktioner, der sætter sig både fysisk og psykisk. Mange har svært ved at sove, fordi de er plaget af mareridt og døjer med somatiske problemer, herunder ryg-, mave- og skulderproblemer. Der er en stor tendens til en dyb følelse af frustration, angst og depression. De har brug for specialiseret behandling for deres traumer, men det er svært at behandle traumerne, når vi fortsat lever i dem. Derfor er der brug for, at kan føle os sikre og trygge i vores egne hjem. Det gælder især torturoverlevere, som vi i mange år har hjulpet og behandlet«.

Mød Dr. Khader:

PSYKISK STØTTE. Dr. Khader er direktør i organisationen Treatment and Rehabilitation Center for Victims of Torture (TRC), som hjælper torturoverlevere og andre traumeramte palæstinensere.

DIGNITY træner palæstinensiske partnere

Behovet for psykosocial støtte, herunder psykisk førstehjælp, er enormt på Vestbredden.

DIGNITY har derfor trænet Treatment and Rehabilitation Center for Victims of Torture og The Palestinian Counseling Center i et gruppebaseret program kaldet ‘Self-Help Plus’ (SH+).

Programmet er udviklet af verdenssundhedsorganisationen WHO og består af fem ugentlige sessioner, hvor der er fokus på at håndtere stress og opretholde den mentale sundhed for at undgå udbrændthed.

Efter en træning på typisk 5 dage er deltagerne i stand til at levere en superviseret intervention til grupper på op til 30 personer.

Begge palæstinensiske organisationer arbejder nu med SH+ og med at tilpasse tilgangen til deres egen kontekst med bevægelse, sessioner med musik og fællesspisning.

Fængselssamfund

Brug af tortur og anden umenneskelig behandling mod frihedsberøvede palæstinensere er også eskaleret det seneste år.

»I de fleste hjem finder du en, som enten har været fængslet af det israelske militær, anholdt, eller som er i familie med en, som har været det. Vi ser flere og flere torturoverlevere. Mange er blevet tæsket, og udsat for stresspositioner. Vi ser også mere og mere psykologisk tortur som søvnberøvelse og ydmygelser, der ikke efterlader fysiske ar. Der er også eksempler på børn og unge, som bliver anholdt og fængslet«, siger han og fortsætter:

»Store dele af vores samfund har været fængslet. Det israelske fængselssystem – hvor mange er administrativt tilbageholdt uden rettergang – er ødelæggende. Det påvirker familierne negativt, når far eksempelvis er i fængsel, det skader familiens relationer, det skader deres økonomi og rammer det sociale netværk. Folk kommer ud af fængslerne mærket, hvis de altså kommer ud« siger Dr. Khader.

Det er estimeret, at over 800.000 palæstinensiske mænd og kvinder fra Vestbredden og Gaza har været frihedsberøvet siden 1967. Det er omkring 20 procent af den samlede befolkning og 40 procent af alle mænd.

»Vi behandler torturoverlevere og forsøger at reintegrere dem i samfundet og i deres familier. Mange har været fængslet i mange år, og når de bliver løsladt fra fængslet, har de ofte svært ved at finde tilbage i deres gamle roller i familien, fordi moderen typisk har spillet både rollen som mor og far. Børnene er blevet store, og de er vant til at vende alt med deres mødre. Her går vi ind og tilbyder terapi til overleveren og arbejder med familien for at forsøge at genskabe en balance«, fortæller Dr. Khader.

De besatte palæstinensiske områder

Israel har besat Vestbredden, herunder Østjerusalem, og Gaza – som tilsammen kaldes de besatte palæstinensiske områder (OPT) – siden 1967. Ifølge en rådgivende udtalelse fra den Den Internatieonale Domstol (ICJ) er Israels besættelse af palæstinensiske områder ulovlig. Retten fandt også Israel ansvarlig for raceadskillelse (racial segregation) og apartheid.

Et kollektivt traume

Behovet for psykosociale indsatser i de besatte palæstinensiske områder har længe været akut og omfattende – også før 7. oktober 2023. Det gælder ikke kun for torturoverlevere. Ifølge en undersøgelse fra Red Barnet fra 2022 lever fire ud af fem børn i Gaza med depression, sorg og angst, og tre ud af fem børn udsætter sig selv for selvskade. Mere end halvdelen af Gazas børn havde på det tidspunkt overvejet selvmord. Samme år viste en rapport fra Verdensbanken, at over halvdelen af den voksne palæstinensiske befolkning lider af depression. For Gaza lød tallet på 71 procent, mens det på Vestbredden hed 50 procent. FN’s børneorganisation UNICEF skønner, at næsten alle af Gazas 1,2 millioner børn har brug for psykosocial støtte.

»Jeg er ikke i tvivl om, at tallene er højere i dag. Psykologien taler om PTSD. Men på Vestbredden – hvor traumer sker igen og igen – taler vi om CTSD, som kan oversættes til kronisk traumatisk stressforstyrrelse«, siger Dr. Khader.

En af de psykologer, som dagligt sidder foran traumeramte palæstinensere, er Noor Hayamel.

Det kan være svært – hvis ikke umuligt på nogle dage – at bevæge sig fra A til B på Vestbredden på grund af checkpoints. Vi gør, hvad vi kan for at nå ud til dem i flygtningelejrene og i yderområderne

Noor Hamayel

»Vi giver dem redskaberne til at håndtere mareridt, panikanfald og forsøger at skabe sikkerhed omkring dem gennem terapi og vejrtrækningsøvelser. Det er svært, når de ikke oplever, at de er i kontrol over deres liv, og en israelsk soldat når som helst kan trænge ind i deres hjem. Traumet er kollektivt og bliver givet videre fra generation til generation«.

Skolebørns sundhed

Treatment and Rehabilitation Center for Victims of Torture’s psykologer kører også ud til skoler og tilbyder gruppeterapi og støtte til eleverne. Nogle gange har de en læge, sygeplejerske eller fysioterapeut med.

»Det er de færreste børn, som ikke på den ene eller anden måde er påvirket af situationen lige nu. Nogle har en fængslet far og bor alene med deres mor. Nogle har mistet en bror eller søster. Mange af de børn, jeg behandler, er angste, deprimerede og udadreagerende«, siger Noor Hamayel og fremhæver en syv-årige dreng, som hun har haft i et længere forløb.

Èn dag sad drengen ved et vindue og kiggede ud på de israelske soldater, som kørte forbi. Soldaten fik øje på ham og pegede sit våben mod ham. Kort efter slog soldaterne døren ind, og hev drengen ud i militærjeepen. Drengen sad alene med soldaterne i jeepen, inden de lod ham gå igen.

Efter episoden mistede drengen evnen til at tale i en uge. Han havde konstant angst og var bange for at gå på toilet og tissede ofte i bukserne

»Jeg arbejdede længe sammen med moderen for at opnå drengens tillid. Vi startede med at tegne sammen. En af drengens første tegninger var militærjeepen og en israelsk soldat. Langsomt fik vi ham til at føle sig tryg igen. Han ville ikke sove alene. Drengen var også begyndt at slå sine søskende. Jeg spurgte ham, hvorfor, og han svarede, at han ville forsvare sig selv, hvilket han ikke kunne med soldaterne.«

Med tiden vendte drengen tilbage til skole, og han var i stand til at gå alene ud og lege uden sin mor.

»Alt gik godt igen med drengen, lige ind til de israelske soldater igen vendte tilbage til familien, og drenges mareridt begyndte forfra. Vi var slået tilbage til start. Så vi begyndte forfra. Drengens historie er billedet på, hvordan det er at være psykolog i Palæstina. Vi kan ikke hamle op med besættelsen. Men vi bliver ved. Efter hver session er familierne taknemmelige. Jeg føler, at jeg gør en forskel. Bare det at lytte til en mor, som har mistet en søn eller datter, som føler sig alene, gør arbejdet meningsfuldt«, siger Noor Hamayel.

Mød psykolog Noor Hamayel:

HÅB. »Bare det at lytte til en mor, som har mistet en søn eller datter, som føler sig alene, gør arbejdet meningsfuldt«, siger psykolog Noor Hamayel fra Treatment and Rehabilitation Center for Victims of Torture.

Giv følelserne en farve

En af de psykologer, som er med på hjemmebesøg og på skolerne er Taline Toubassi, som fortæller, at hun især hjælper børnene med at regulere deres følelser:

»Mange i 3.-6. klasse kæmper med traumer. Vi leger sammen og øver os på at blive klogere på vores følelser og giver dem et sprog. Vi har f.eks. et spil, hvor vi skal farvelægge vores følelser. Vi lukker op for både mørke og glade tanker, og det gør vi en gang om ugen, hvor de taler om deres følelser«, fortæller Taline Toubassi, der også udfører gruppeterapi i et safehouse for voldsramte palæstinensiske kvinder.

Om det er torturoverlevere, børn med traumer eller voldsramte kvinder, så fremhæver Taline Toubassi, at særligt gruppesessioner har en positiv effekt.

Palæstinensere er selvfølgelig individer, men kollektivet er vigtigt, fordi alt det, vi gennemgår, er noget, som rammer os alle som palæstinensere.

Taline Toubassi

»Vi lærer af hinandens oplevelser og bliver styrket af hinandens historier og af fællesskabet. Der er en vished om, at uanset, hvor hårdt, det er, og har været, så kommer vi igennem det sammen«.

Gaza-hotline

Når Taline Toubassi møder på arbejde, sætter hun sig som det først ved telefonen for at tage imod opkald fra palæstinensere fra det krigshærgede Gaza, hvor Treatment and Rehabilitation Center for Victims of Torture nu også leverer psykosocial støtte.

»Nogle vil bare gerne tale med et menneske uden for Gaza, andre om traumatiske oplevelser, og så giver vi psykisk førstehjælp. Nogle siger, de ikke har mad, et sted at bo, de mangler bleer, kvinder mangler menstruationsbind, gravide mangler mælk, nogle har fået deres telt oversvømmet, andre, at familiemedlemmer er blevet dræbt, og deres hus bombet. Det er ekstremt. En samtale tager cirka en halv time, og vi aftaler, at de skal ringe tilbage igen. Vi lytter og tilbyder emotionel støtte til et folk, som lever under daglige israelske bombardementer«, siger Taline Toubassi og fortæller, at især forældre ringer ind med spørgsmål om deres børn.

»De har brug for hjælp til at håndtere deres børns angst, vrede og generelle psyke. Jeg guider familien og give dem nogle redskaber. Jeg finder på lege, som de kan lave sammen som familie. De er taknemmelige. Jeg talte med en mand fra en flygtningelejr i Jabalia i det nordlige Gaza i telefonen forleden. Han gav sig til at bede en bøn for mig fra et af verdens mest bombede områder. Det havde han brug for. Jeg tror på, at den menneskelige kontakt gør en forskel for dem.«

I begyndelsen havde hotlinen åbent fra 8-16, men fordi kommunikationen ofte er afbrudt og på grund af den store efterspørgsel fra traumeramte fra Gaza, besluttede Treatment and Rehabilitation Center for Victims of Torture at åbne hotlinen fra 8-18 inklusiv om søndagen. Det er gratis at ringe ind.

Både Dr. Khader, Noor Hamayel og Taline Toubassi understreger, at face-to-face terapi er langt mere effektiv, men at det ikke er en mulighed i Gaza. De peger også på, at deres arbejde gør en vigtig forskel for traumeramte, men at det også kan være nedslidende.

»Det er nogle gange svært for os som psykologer at være i. Vi har ofte selv brug for hjælp. Vi lever også under besættelsen. Vi bliver også standset ved check points. Vores hjem, venner og familier er også truet. Det er ekstremt svært at skabe et trygt miljø, når vi i sidste ende ikke er i kontrol over vores hverdag«, siger Noor Hamayel.

Mød psykolog Taline Toubassi:

KONTAKT. »Jeg tror på, at den menneskelige kontakt gør en forskel for dem«, fortæller psykologen Taline Toubassi fra Treatment and Rehabilitation Center for Victims of Torture.

Livet i frihed

Selvom det er udfordrende at yde psykosocial støtte under militærbesættelse i de palæstinensiske områder, så har de fire psykologer langt fra mistet håbet om en bedre fremtid for deres medborgere.

»Den seneste tid har været frygtelig. Men det, vi laver, er vigtigt, fordi det hjælper folk med deres akutte behov og støtter dem i at kunne fungere i deres hverdag. Vores behandling og indsatser holder fast i mennesker, deres personlighed og identitet som palæstinensere, så de ikke bryder sammen. Den holder familier samlet, så de kan støtte hinanden og modstå det enorme psykologiske pres, der er fra besættelsen om at pakke vores ting og forsvinde. Vi forsvinder ikke. Det er vores hjem. Vores indsats skaber håb for børn og unge om en bedre fremtid her. Vi hjælper dem med at holde hovedet over vandet«, siger Dr. Khader og uddyber:

»Men vi kan ikke blive ved med at behandle mennesker uden at tage fat om roden af problemet. Vi har brug for mere træning, og vi vil gerne nå endnu flere og hjælpe dem med flere ressourcer og den nyeste viden. Men det, vi virkelig har brug for, og som hjælper på den udbredte psykiske mistrivsel er, at den israelske besættelse ophører, og vi palæstinenserne kan genvinde kontrol over eget liv og fremtid. Det er det, vi har brug for hjælp til. At opretholde menneskerettigheder. Det er ikke kun en opgave for os palæstinensere. Det er en opgave, som vi globalt skal løfte sammen. Det er sådan verden bedst kan støtte os, og vi kan hele mentalt og fysisk«, siger han og afslutter:

»Så vi kan genvinde kontrollen og spontaniteten i vores liv, som lige nu er væk. Evnen til bare at tænde bilen og køre en hyggelig tur med familien uden at frygte, hvad der venter mig på den anden side af en forkert frakørsel. Det er friheden«.

DIGNITY mødtes med The Palestinian Counseling Center og Treatment and Rehabilitation Center for Victims of Torture i Amman, Jordan, hvor interviewene til artiklen blev foretaget.

Sådan samarbejder DIGNITY med Treatment and Rehabilitation Center for Victims of Torture

DIGNITY samarbejder med Treatment and Rehabilitation Center for Victims of Torture og The Palestinian Counseling Center om at adressere det massive behov for psykosocial støtte blandt palæstinensere udsat for tortur og andre former for vold i Gaza og på den besatte Vestbred, inklusiv Østjerusalem. Det sker gennem behandlingsforløb til traumatiserede ofre for krig, flugt, vold og tortur og til deres familier. Derudover yder DIGNITY’s klinisk støtte til organisationernes kliniske medarbejdere i form af træningsforløb i forskellige kliniske metoder og indsatser. DIGNITY har samarbejdet med Treatment and Rehabilitation Center for Victims of Torture og The Palestinian Counseling Center siden januar 2023. Arbejdet er støttet af det danske udenrigsministerium.