Fotos: Geric Cruz
Menneskerettighederne i Filippinerne er i øjeblikket under hårdt pres. Det ses tydeligt på vilkårene for de indsatte i landets fængsler, og derfor samarbejder DIGNITY tæt med landets menneskerettighedskommission om at opbygge kapacitet til at føre forebyggende tilsyn i fængslerne.
Af Søren Berggreen Toft
En ram lugt er det første, der møder én, når man træder ind ad porten til det såkaldte MMDJ 5-fængsel i Manila, Filippinernes hovedstad. Det kan ikke undgås, når så mange indsatte deler så lidt plads i bagende hede. Fængslet har kapacitet til 120 indsatte, men huser 715, da vi besøger det i sommeren 2019. I hver celle står 20 til 25 mennesker. Nogle hænger med armene ud gennem tremmerne på celledørene. Nogle bærer en karakteristisk gul T-shirt med påskriften ”PDL – Person Deprived of Liberty”, som er de indsattes officielle uniform. Andre har bar overkrop. Uden for hver celledør sikrer en elektrisk blæser en smule luftcirkulation, og et tv viser actionfilm med lyden skruet op på maks.
Af vores guide får vi at vide, at fængslet er et af de bedre i Manila. Der er fængsler, hvor vilkårene er langt værre. Hvor folk får blodpropper og bliver lamme eller dør, fordi der ikke er plads til andet end at sidde med benene bøjet dagen lang.
De seneste år er menneskerettighederne kommet under hårdt pres i Filippinerne. Siden præsident Rodrigo Duterte blev valgt i 2016, har han ført en nådesløs kampagne mod narkotikakriminelle med betydelige konsekvenser for menneskerettighederne. Det ses også på vilkårene i landets fængsler, hvor den voldsomme overbelægning blandt andet har betydet krænkelser af de indsattes rettigheder.
”Der er meget, der skal forbedres: ledelsen i fængslerne, de fysiske rammer, sundhedsforholdene, det politiske niveau, rigtig mange ting,” siger Leah Tanodra-Armamento fra Den Filippinske Menneskerettighedskommission, en højt respekteret statslig institution, som arbejder uafhængigt af regeringen. Organisationen er indskrevet i den filippinske forfatning og har til opgave at undersøge alle former for menneskerettighedskrænkelser i landet.
”Overbelægning i fængsler går ud over de mest basale menneskerettigheder. Retten til sundhed, til bevægelse, til søvn, til mad, det påvirker alt, også sikkerheden. Der er en langt større tendens til konflikter og optøjer i overbelagte fængsler. Der er simpelthen ingen plads at bevæge sig på, og alene det at komme til at støde ind i andre kan give problemer,” siger hun.
Alle lande, der har skrevet under på den valgfri protokol til FN’s Torturkonvention (OPCAT), har pligt til at etablere en såkaldt National Forebyggelsesmekanisme. Det er en uafhængig enhed, som er ansvarlig for at overvåge forholdene for og behandlingen af frihedsberøvede personer for at forebygge tortur og umenneskelig behandling. Men selvom Filippinerne ratificerede protokollen i 2012, har landet endnu ikke etableret en National Forebyggelsesmekanisme. I 2015 besøgte eksperter fra FNs Underkomité for Forebyggelse af Tortur en række fængsler og institutioner, hvor mennesker er frihedsberøvede i Filippinerne. De konkluderede, at der var et akut behov at løse ”det kroniske problem med overbelægning i landets fængsler,” og, at Filippinerne bør etablere en National Forebyggelsesmekanisme ”så hurtigt som muligt.”
Det er imidlertid ikke sket endnu, men i 2018 etablerede landets menneskerettighedskommission en midlertidig national forebyggelsesmekanisme på eget initiativ, og siden begyndelsen af 2019 har DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur hjulpet kommissionen med at styrke kapaciteten af mekanismen, som en del af et EU-støttet projekt. DIGNITY’s eksperter har både bidraget med viden og værktøjer til at udføre forebyggende tilsynsbesøg i fængsler og andre lignende steder.
”Arbejdet med EU og DIGNITY er en stor hjælp. Menneskerettighederne er ikke populære hos den nuværende regering, faktisk bliver de direkte fordømt. Så vi er en slags samvittighed, der minder regeringen om, at de har pligt til at beskytte menneskerettighederne. EU og DIGNITY giver os den tekniske, logistiske og moralske støtte, vi mangler fra vores regering. De forvisser os om, at det, vi gør, er rigtigt,” siger Leah Tanodra-Armamento og fortsætter:
”Det er vigtigt at bakke op om menneskerettighederne i Filippinerne. Faktisk er det meget simpelt. Vi er mennesker, og derfor har vi basale menneskerettigheder. Under den nuværende politiske situation er selve retten til liv truet. Så det er vigtigt, at vi styrker de mekanismer, som skal beskytte menneskerettighederne.”
I Danmark har den Nationale Forebyggelsesmekanisme siden 2009 bestået af DIGNITY, Ombudsmanden og Institut for Menneskerettigheder. DIGNITY har derfor omfattende erfaring med at føre tilsyn, lave forebyggende monitorering og dokumentere vilkårene på steder, hvor mennesker er frihedsberøvet. Det gælder for eksempel i fængsler, psykiatriske institutioner og asylcentre. Derudover tilbyder organisationen støtte til nationale forebyggelsesmekanismer, menneskerettighedsorganisationer og civilsamfundsorganisationer i en række lande verden over for at give dem de nødvendige værktøjer til at udføre præventive tilsyn på en effektiv og professionel måde, så de kan skabe positive forandringer og sikre, at frihedsberøvede menneskers rettigheder respekteres. Det er en del af det arbejde, DIGNITY laver i Filippinerne.
”Det er en stor ære for os, at den filippinske Menneskerettighedskommission har inviteret os til at spille en lille, men meget vigtig rolle i at etablere en midlertidig national overvågningsmekanisme, og vi ser frem til et langvarigt samarbejde i de kommende år,” siger Nina Nordberg, programrådgiver hos DIGNITY og projektleder på det pågældende arbejde i Filippinerne. Hun fortsætter:
”Eksternt tilsyn er i særlig grad vigtigt i lukkede institutioner som fængsler og andre steder, hvor frihedsberøvede menneskers sikkerhed og trivsel i høj grad er i myndighedernes hænder. Den slags institutioner udvikler træk og rutiner, som kan risikere at føre til nedværdigende eller umenneskelig behandling, sågar tortur, men det kan afhjælpes gennem de forebyggende besøg. Gennem afrapporteringer og interventioner kan forebyggende tilsynsbesøg adressere kritisable forhold, som ellers kunne udvikle sig til tortur eller umenneskelig behandling. Præventive tilsynsbesøg, og den konstruktive dialog med myndighederne, som er en del af det, er der i høj grad behov for på Filippinerne.”
I den bagende hede i MMDJ5-fængslet i Manila fortæller fængselsinspektøren Alberto Tapiru om vigtigheden af at føre tilsyn med forholdene for de indsatte. Fængslet får jævnligt besøg af DIGNITYs lokale partner, civilsamfundsorganisationen Balay, som også er en del af arbejdet i den midlertidige Nationale Forebyggelsesmekanisme.
”Vi er meget opmærksomme på lovgivningen mod tortur, og der finder ikke tortur sted i fængslet her. Men under alle omstændigheder er Balays tilsynsbesøg en konstant påmindelse for os. Det er vigtigt, for fordi vi er mennesker, er der altid en risiko for, at det kan ske. Balays tilstedeværelse og deres tilsyn er en forsikring for mig om, at mine ansatte ikke vil begå den fejl at torturere en indsat. Det er en sikkerhedsmekanisme,” siger Alberto Tapiru. Han fortsætter: ”Men jeg ville ønske, at fængselsvæsenet i Manila havde bedre vilkår. At de indsatte havde mere plads, at vi havde tilstrækkelig vandforsyning, tilstrækkelig ventilation og programmer, der kunne forberede de indsatte på at vende tilbage til livet udenfor. Jeg ville ønske, at fængslet var et rehabiliterende sted, hvor både den indsatte og hans familie kunne deltage i rehabiliteringsprogrammer, så risikoen for at begå ny kriminalitet ville blive mindsket.”
Denne artiken er skrevet på baggrund af DIGNITYs besøg i Filippinerne i sommeren 2019. Projektet i Filippinerne er medfinansieret af Den Europæiske Union og fortsætter indtil slutningen af november 2020.
Denne udgivelse er skrevet med økonomisk støtte fra Den Europæiske Union. DIGNITY har alene ansvaret for indholdet, som ikke nødvendigvis reflekterer EU’s synspunkter.
