DIGNITY’s nye juridiske rådgiver Grant Shubin havde en finger med i spillet, da en resolution mod sidste års blodige kup i Myanmar blev vedtaget i FN’s generalforsamling
Global Justice Center i New York er en lillebitte organisation med et enormt arbejdsområde, et ambitiøst navn og kun ni medarbejdere.
For et år siden var Grant Shubin en af dem.
Han har en juridisk embedseksamen fra University of California Hastings i San Francisco og var indtil for nylig juridisk chef i Global Justice Center, hvor han fik job tilbage i 2014.
I begyndelsen af 2022 kom han til DIGNITY i København som juridisk rådgiver.
Den 1. februar 2021 væltede en militærjunta den demokratisk valgte regering i Myanmar. Landets de facto- leder Aung San Suu Kyi blev sat i fængsel, og tusindvis af fredelige demonstranter og andre civile blev dræbt eller anbragt bag tremmer.
»Kuppet rystede det internationale samfunds tro på den demokratiske udvikling, der var i gang i Myanmar. Den havde rigtig mange mennesker haft store forhåbninger til«, forklarer Grant Shubin.
Inden kuppet havde han arbejdet med Myanmar i årevis og nøje fulgt den gradvise overgang fra det tidligere militærstyre til demokrati.
Global Justice Center har kønsligestilling som sit arbejdsområde. Organisationen arbejder med seksuelle og reproduktive rettigheder og bekæmper seksuel og kønsbaseret vold.
Voldtægt som våben
Kuppet og genindførelsen af det brutale militærstyre i Myanmar var en katastrofe af mange grunde, som det ville være for ethvert land. Men det sydøstasiatiske land med 54 millioner indbyggere var af særlig interesse for Global Justice Center, fordi Myanmars militær er berygtet for at bruge voldtægt og andre former for seksuel og kønsbaseret vold som våben i undertrykkelsen af befolkningen.
»I månederne efter magtovertagelsen var der forvirring om, hvordan man skulle gribe situationen an, og det lykkedes ikke for det internationale samfund at gøre noget effektivt for at isolere juntaen«, forklarer Grant Shubin.
»Det skyldtes ikke mindst truslen om et veto fra Rusland eller Kina i FN’s Sikkerhedsråd, som normalt ville være det organ i FN, der beskæftiger sig med et statskup«.
På et tidspunkt i foråret 2021 gik 54 stater i stedet sammen om at udarbejde en resolution i FN’s Generalforsamling, eftersom Sikkerhedsrådet var politisk lammet.
»I kølvandet på kuppet var verdens øjne rettet mod Sikkerhedsrådet i forventning om, at rådet gjorde noget. Da det blev klart, at de politiske forhold i Sikkerhedsrådet forhindrede, at der blev taget afgørende skridt for at redde menneskeliv, vurderede en gruppe stater i Generalforsamlingen, at situationen var for alvorlig og hastende til, at man bare kunne sidde med hænderne i skødet«, siger Grant Shubin.
Våbenembargo
Selvom en resolution fra Generalforsamlingen ikke har samme virkning som en fra Sikkerhedsrådet, ville den udgøre en markant international fordømmelse af kuppet og militærstyret. Og det var afgørende for Grant Shubin og Global Justice Center, at resolutionen udtrykkeligt opfordrede til netop en våbenembargo rettet mod Myanmar.
Spørgsmålet var særligt relevant for Global Justice Center, fordi FN’s Traktat om Våbenhandel indeholder en artikel 7(4), som udtrykkeligt påpeger, at stater, der eksporterer våben »skal tage højde for«, at disse kan »bruges til at begå eller bane vej for alvorlige tilfælde af kønsbaseret vold eller grove voldshandlinger mod kvinder og børn«.
Derfor ville en Myanmar-resolution med en henvisning til netop denne traktat være et vigtigt signal og rettet søgelyset mod et af Global Justice Centers vigtigste mærkesager.
»Vi ville have slået fast, at det er helt uacceptabelt, at nogen sælger så meget som en enkelt kugle til juntaen. En våbenembargo var meget vigtig for os«, fortæller Grant Shubin.
Lobbyarbejde under corona
Grant Shubin begyndte sit omfattende lobbyarbejde for resolutionen. Han brugte sit netværk i FN-apparatet og blandt de vigtigste nationale delegationer i FN. Men alt foregik på coronabetingelser:
»Siden foråret 2020 har FN’s hovedkvarter ved East River i New York været lukket for civilsamfundsorganisationer. Så al kommunikation skulle foregå på digitale platforme«, husker Grant Shubin.
Som juridisk chef i Global Justice Center lagde han hundredvis af arbejdstimer i at skrive en analyse med en juridisk fortolkning af FN-traktaten om våbenhandel og kommunikere med repræsentanter for nøglelande og kolleger hos de mange store og små NGO’er, der også arbejder i og omkring FN-hovedkvarteret.
Visse lande ønskede ikke at tage opfordringen til våbenembargo med i resolutionsteksten. Nogle havde en kommerciel interesse i våbenhandel og var imod, at der blev sat grænser for deres afsætningsmuligheder. Under de afsluttende forhandlinger om resolutionen i maj og juni 2021 forsøgte de sydøstasiatiske lande i ASEAN-alliancen at udvande teksten ved at udelade afsnittet om en våbenembargo.
ASEAN-landene argumenterede for, at opfordring til våbenembargo ville skabe problemer i regionen, og de lagde stor vægt på, at resolutionen kunne vedtages med konsensus i Generalforsamlingen.
Grant Shubin arbejdede sammen med mange andre om resolutionen, og til sidst lykkedes det. Den endelige resolutionstekst, der blev vedtaget den 18. juni 2021, »opfordrer alle medlemsstater til at forhindre strømmen af våben til Myanmar«.
Det eneste land, der stemte imod, var det berygtede regime i Belarus. Alle andre stater stemte enten for eller undlod at stemme. ASEAN-landene var splittede, men nogle af dem endte med at støtte resolutionen ved afstemningen.
»Det lykkedes at sende et stærkt signal. Men resolutionen forhindrer desværre ikke våbeneksport til Myanmar. Et land som Rusland er stadig parat til at sælge våben til juntaen«, siger Grant Shubin.
Hos DIGNITY vil Grant Shubins videre arbejde med Myanmar især dreje sig om forebyggelse af tortur og anden umenneskelig behandling samt dokumentation af myndighedernes fængsling af regimets modstandere.
Derudover skal Grant Shubin stå i spidsen for tilrettelæggelsen af strategien for DIGNITY’s internationale fortalervirksomhed for de kommende år. Arbejdet består blandt andet i samarbejde om fortalervirksomhed med organisationer i Det Globale Syd, som er DIGNITY’s partnere. Desuden skal han følge og forsøge at påvirke juridiske og politiske initiativer, der tages i FN’s Generalforsamling og andre FN-organer. Alt sammen med det formål at forhindre tortur og umenneskelig behandling, herunder seksuel og kønsbaseret vold, og skaffe oprejsning til ofrene.