Kampen mod tortur og rehabiliteringen af ofrene var ikke kommet så langt uden Inge Genefke. Men hvem er hun? I Thomas Larsens Inge Genefke-biografi fortælles historien om Inge Genefke, DIGNITY’s stifter med den store gennemslagskraft.
Mange gode kræfter gik i 1982 sammen om grundlæggelsen af Rehabiliterings- og Forskningscenter for Torturofre (RCT) – det nuværende DIGNITY. Men ét navn nævnes oftere end andre: Inge Genefke.
Lægen Inge Genefke var chef, talsperson og primus motor de første mange år af RCT’s eksistens.
Inge Genefke, der er født i 1938, havde en tryg opvækst på Frederiksberg. Efter studentereksamen læste hun medicin og var optaget af lægen Albert Schweitzers hjælpearbejde i Afrika. Allerede som studerende protesterede hun mod fejlbehandlinger på det lille sygehus, hvor hun var under uddannelse, og lagde sig ud med overordnede læger, fortæller hun i Thomas Larsens bog ‘Portræt af en ildsjæl’ fra 2005.
I 1965 var hun færdiguddannet læge og forskede nogle år i Frankrig, inden hun blev ansat på Frederiksberg Hospital. I 1974 dannede hun sammen med kolleger Amnesty Internationals Danske Lægegruppe, som de følgende år undersøgte torturofre og dokumenterede tortur – både hos flygtninge i Danmark og i bl.a. Grækenland.
Sidst i 1970’erne lykkedes det hende og lægegruppen at få Rigshospitalet til at stille sengepladser til rådighed for torturofre, og i 1982 grundlagde hun sammen med kolleger fra Amnesty-gruppen RCT, der fik hende som chef og hastigt voksede.
Det lykkedes hurtigt at skabe en økonomi omkring centret, der gjorde det muligt at ansætte behandlere. Og patienter var der ingen mangel på.
En regn af udmærkelser
Inge Genefke modtog en række udmærkelser, hæderstitler, ordner og priser mellem 1982 og 2005. Hendes arbejde blev anerkendt og rost både i Danmark og i udlandet.
Men der var også af og til kritik af Inge Genefkes ledelsesstil. I 1987 brød en gruppe utilfredse behandlere ud fra RCT og oprettede behandlingscentret OASIS. I 1989 dannede andre centret ETICA.
I 1991 giftede hun sig med professor og læge Bent Sørensen, der var og frem til sin død forblev en vigtig støtte og medspiller for Inge Genefke i RCT og knopskydningen i form af Det Internationale Rehabiliteringsråd for Torturofre (IRCT), som i dag er en international paraplyorganisation, der bl.a har DIGNITY som medlem.
Om sin lederrolle siger Inge Genefke selvkritisk i Thomas Larsens bog:
»Bent foreslog mig engang, at jeg skulle melde mig til et lederkursus, men jeg var klar over, at hvis jeg gjorde det, ville jeg ikke kunne holde ud at være leder. Det ville efter min mening fjerne det intuitive og kreative, og jeg var overbevist om, at værdigheden mellem mennesker ville forsvinde, hvis man skulle sidde på et lederkursus og lære, hvordan man skal fungere i alle situationer. Men mest af alt frygtede jeg nok at blive hæmmet, for nu at sige det rent ud. Det var sandsynligvis forkert, for jeg ved i virkeligheden ikke, hvordan lederkurser fungerer, men jeg veg tilbage. Jeg gjorde tingene på min måde, og af samme grund har jeg sikkert begået mange fejl«.
Ihærdig og stålsat
I bogen skildres også Inge Genefkes rejser til utallige lande – Zimbabwe, Grækenland, Sri Lanka, Filippinerne, Chile, Tyrkiet, Pakistan, Egypten og mange andre – hvor hun møder svært skadede torturoverlevere, men også myndigheder, der nogle gange modarbejder hende, men som får hendes stædighed og gennemslagskraft at føle.
»Enkelte rejser blev næsten barokke, når hun dumpede ned i lande med militærkup i udbrud eller besøgte steder, hvor myndighederne i bogstaveligste forstand forsøgte at køre hende langt ud på et sidespor for at blokere hendes arbejde og hindre hende i at få informationer om udbredelsen af tortur. Når det alligevel næsten altid lykkedes at udrette noget, skabe resultater og indgyde de lokale frontkæmpere mod, skyldtes det først og fremmest Inge Genefkes stædighed og hidsighed. Det temperament, som til tider skaber problemer for hende, har samtidig udstyret hende med en ihærdighed og stålsathed, som gør hende i stand til at nå sine mål«.
Ufattelige lidelser
Inge Genefke blev konfronteret med ufattelige lidelser ved undersøgelser af og samtaler med torturoverlevere. Tilsyneladende tog hun det med stoisk ro, men kun til en vis grænse, skriver Thomas Larsen i sin bog:
»Udadtil har hun nægtet at vise, at det har været hårdt at bære på den viden. Hendes facade har altid været, at enten kan man holde til arbejdet, eller også skal man gøre noget andet. Det nytter ikke at bryde sammen og hulke, som hun formulerer det. Men så enkelt er det ikke. Forud for en samtale til denne bog skulle hun huske tilbage på ofre, hun havde mødt, for at kunne beskrive deres historie, og da kunne hun ikke sove om natten. Hun erindrede pludselig, hvordan ofrene sad, når de fortalte deres historier. Hun huskede deres ansigtsudtryk, og hun genkaldte sig, hvad bødlerne havde gjort«.
Inge Genefke fyldte 84 år i juli 2022. De senere år har hun levet tilbagetrukket på grund af sygdom.
Thomas Larsen: Inge Genefke – Portræt af en ildsjæl. Lindhardt og Ringhof, 2005. 207 sider. Kan lånes på biblioteket.
