I 1975 flygtede Miguel fra Pinochets militærdiktatur i Chile til Danmark. Han fortæller her sin historie om torturen, eksilet og behandlingen af traumerne fra torturen.
Samme dag, som militærkuppet i Chile fandt sted i 1973, hang der en dødsdom over hovedet på Miguel Lee. Han var dengang formand for Chiles minearbejderforbund og allieret med den daværende socialistiske præsident Salvador Allende.
»Jeg husker tydeligt kuppet. Militæret stod foran mit hjem og var parat til arrestrere mig. Jeg opholdt mig ikke derhjemme den dag. Fire dage efter kuppet blev jeg fanget og fængslet«, fortæller 86-årige Miguel Lee, der understreger, at han kan huske alle detaljer om, hvad der skete under kuppet.
I næsten syv måneder sad han isolationsfængslet, hvor han dagligt blev tortureret. Miguel Lee blev udsat for både psykisk og fysisk tortur. Der var særligt én episode fra månederne bag fængselstremmerne, som han ikke glemmer:
»En dag kom en højtstående general ind min celle og begyndte at afhøre mig. Jeg fortalte ham, at jeg ikke kunne fortælle mere, fordi så ville jeg lyve. Han blev ved med at presse mig. På et tidspunkt kunne jeg høre en kvinde skrige i rummet ved siden af. Generalen sagde, at det var min kone, som de havde arresteret, og hvis jeg ikke svarede på spørgmålene, ville det gå ud over hende. Den form for psykisk tortur var det hårdeste«.
Igennem de syv måneders tortur mistede Miguel Lee håbet om at komme ud i live.
»Flere gange kom en fængselsbetjent ind med en pistol og ’legede’ russisk roulette. Jeg blev ved med at fortælle dem, at de gerne måtte skyde mig. Jeg kunne ikke holde uvisheden og torturen ud længere«.
I samarbejde med internationale organisationer som Amnesty fik familiens advokat hjælp til at forhandle Miguel Lees dødsdom ned til 16 års fængsel. Også FN’s internationale arbejdsorganisation ILO blandede sig, og det lykkedes at opnå en ny strafudmåling, der betød, at Miguel Lee skulle leve i eksil uden for Chiles grænser med sin hustru og fire børn.
Miguel Lee var langt fra den eneste, som blev udsat for tortur, mens Augusto Pinochet var Chiles magthaver i tiden fra kuppet i 1973 og frem til hans afgang som præsident i 1990. Ifølge den chilenske Valech-kommissions officielle rapport fra 2004 var mere end 27.000 mennesker udsat for tortur, og 3000 mennesker blev likvideret under Pinochets militærregime.
Eksil i Danmark
I 1975 ankom Miguel Lee og hans familie til Danmark som politiske flygtninge. Der var ingen tvivl hos Miguel om, at han ville tilbage til Chile og vælte Pinochet og hans regime:
»Meningen var aldrig, at jeg skulle blive i Danmark. Min plan var, at jeg skulle tilbage og kæmpe for retfærdigheden og friheden. Der opstod et miljø for chilenere, der levede i eksil i Danmark. Nogle af dem rejste tilbage hurtigt. Meldingen var, at de blev dræbt, så snart de landede i Chile. Så vidste jeg, at der ikke var mulighed for at vende hjem. Det eneste, jeg i mange år kunne tænkte på, var at bekæmpe diktaturet i Chile«.
Der gik ikke længe, før Miguel begyndte at mærke konsekvenserne af torturen og livet i eksil. Han fik det gradvist dårligere, og det påvirkede forholdet til børnene og familien.
Det ændrede sig, da Miguel Lee mødte lægen Inge Genefke, som var med til at stifte Rehabiliteringscenter for Torturofre, RCT, som i dag hedder DIGNITY. Hun præsenterede ham for RCT’s arbejde med og behandling af traumatiserede torturofre, og derefter begyndte han i behandling for sine traumer fra torturen.
»Det begyndte at gå op for mig, at jeg ikke længere var den samme person. Efter flugten blev jeg deprimeret og indadvendt. Jeg havde mareridt om natten, og jeg udviklede en mistillid til alle mennesker. På det tidspunkt tænkte jeg, at jeg havde mistet min personlighed i torturcellen. Al livsglæde var forsvundet«.
Inge Genefke og resten af staben på RCT stod klar til at tage imod Miguel Lee.
»Traumebehandlingen hjalp mig videre i livet. Torturen vil altid være en del af mig, men jeg lærte at se problemerne på en anden måde. Vigtigst af alt har det hjulpet på mine familierelationer, mit forhold til mine børn og min kone«.
Samtidig med behandlingen fik Miguel Lee også et arbejde inden for IT, mens han var aktiv i det dansk-chilenske miljø i Danmark, hvor flygtningene fulgte med i Chiles politiske udvikling.
49 år efter torturen
I september 2022 var det 49 år siden, at Miguel Lee blev fængslet og udsat for tortur. Men han mærker stadig torturen – den er indeni ham, som han siger.
»Jeg har lært at kontrollere mine traumer. Selvfølgelig er der perioder, hvor jeg ikke kan styre mine følelser, men det meste af tiden kan jeg styre traumerne. Eksempelvis er jeg helt bevidst om, at jeg ikke skal se noget voldeligt i fjernsynet, inden jeg skal sove. Det kan trække mig tilbage til torturen og giver mig mareridt«.
Hjemme i Albertslund er Miguel Lee omgivet af sin familie. Sin hustru, børn, børnebørn og oldebørn. Han føler sig tryg, men han er bekymret for fremtiden på menneskehedens vegne. Ifølge Miguel Lee bør vi lære af historien, og kampen mod tortur er stadig lige så relevant i dag:
»Det er hjerteskærende at se, hvor mange lande, der stadig udøver tortur i dag. Verden virker stille, når det drejer sig om tortur. Torturbødlerne var bange for Inge Genefke og hendes kamp mod tortur. Det er denne vigtige kamp, som Inge Genefke begyndte, som I nu i DIGNITY skal fortsætte for at stoppe tortur«.
