Debatindlægget er bragt i Jyllands-Posten den 29.09.2025
På anklagebænken i den tyske retssal sidder Alaa Mousa. Den syriske læge kom til Tyskland som flygtning og er anklaget for forbrydelser mod menneskeheden, fordi han i Syrien har været med til at torturere indsatte på Assads militærhospitaler. Dommen lyder på fængsel på livstid.
Kunne Alaa Mousa og andre ansvarlige for tortur og krigsforbrydelser også blive dømt i Danmark?
Svaret er ja.
At retsforfølge en krigsforbryder er som at lægge et kompliceret puslespil. Vidnesbyrd fra overlevere, der nu lever som flygtninge rundtom i Europa, skal kobles sammen med dokumentation af torturmetoder, koordinater og kendetegn på de fængsler og detentioner, hvor overgrebene fandt sted. Det kræver tæt samarbejde mellem efterforskere på tværs af landegrænser.
I Danmark har vi både dygtige efterforskere og nu også lovgivningen på plads. I december 2024 vedtog Folketinget et nyt kapitel i straffeloven, som kriminaliserer tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.
Men lovgivning alene skaber ikke retfærdighed. For at gøre loven til et konkret redskab i efterforskningen af krigsforbrydelser skal den følges op af de nødvendige ressourcer og en klar strategi. Og det er netop det, politikerne har muligheden for at sikre i de her måneder, hvor en ny flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden forhandles.
Den første gode nyhed er, at regeringen i forhandlingsoplægget lægger op til et markant løft af politiet og anklagemyndigheden. Der mangler kun, at politikerne prioriterer, at National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har de tilstrækkelige ressourcer til at løfte opgaven med at efterforske internationale forbrydelser.
Den anden gode nyhed er, at politikerne ikke behøver at kigge langt efter inspiration.
I Norge har politiet oprettet en Krigsforbryterenhet med ca. 10 ansatte og et nationalt mandat til at efterforske internationale forbrydelser, herunder tortur. Enheden udfører opsøgende arbejde, hvor de møder nyankomne flygtninge og præsenterer dem for, hvordan de kan afgive deres vidnesbyrd. I Norge har de registreret tusindvis af vidnesbyrd og anmeldelser om krigsforbrydelser fra Ukraine, som bliver delt med Europol og Eurojust og bruges i efterforskninger ved Den Internationale Straffedomstol (ICC).
Tyskland har i mange år også været et foregangsland. Her har de siden 2003 haft en specialenhed under landets føderale kriminalpoliti. Det gjorde det muligt for den tyske forbundsanklager allerede den 8. marts 2022 at indlede en landsdækkende undersøgelse af mulige krigsforbrydelser i Ukraine med det formål at sikre beviser tidligt, så gerningsmænd kan retsforfølges, hvis de senere opholder sig i Tyskland.
Denne indsats har ført til over 500 stykker bevismateriale, herunder dokumentation fra massakren i Butja. Bevismateriale, som deles med ICC og indgår i både nationale og internationale efterforskninger af krigsforbrydelser.
Vejen frem herhjemme kunne være at afsætte de nødvendige økonomiske ressourcer under de aktuelle politiforhandlinger til en ny dansk specialenhed hos NSK for efterforskning af krigsforbrydelser med efterforskere, der alene har til opgave at efterforske sager om krigsforbrydelser.
Specialenheden skal også have fokus på ofre og personer i Danmark, som har viden, der kan bruges i efterforskning af internationale forbrydelser i andre lande. Disse skal have mulighed for at afgive deres vidnesbyrd til efterforskere. Det kræver en opsøgende indsats, hvor samarbejde med asylmyndighederne og rehabiliteringscentre som Dignity er afgørende.
Det har stor betydning for mange torturoverlevere, at de kan bidrage til at bringe bødlerne til ansvar.
Danmark har taget de vigtige, første skridt. Det er nu, vi for alvor skal sætte ind i kampen mod krigsforbrydelser – til gavn for ofrene og den internationale retsorden.
Elna Søndergaard, seniorjurist, DIGNITY
Rasmus Grue Christensen, direktør, DIGNITY
