Rækken af eksperter og politikere var lang, men det var formentlig to erfaringspersoner, der efterlod det stærkeste indtryk på strafcelle-konferencen i Fællessalen på Christiansborg onsdag den 1. september.
Tidligere indsat Emil Engel fra København og fængselsbetjent Steen Iversen fra Enner Mark Fængsel ved Horsens fortalte ud fra hver sit perspektiv om erfaringerne med isolation som disciplinærstraf. For den indsatte havde det alvorlige psykiske konsekvenser. For fængselsbetjenten betyder pligten til at ikende strenge disciplinærstraffe en stor udfordring, når man samtidig skal forsøge at opbygge en relation til de indsatte og forberede dem på en kriminalitetsfri tilværelse efter afsoningen.
Konferencen, der var arrangeret af Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY med SF’s retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt som vært, var velbesøgt både i den fyldte sal og ude ved computerskærmene, hvor mange fulgte med online.
Pædagogstuderende Emil Engel havde vi op til konferencen interviewet på video.
Danske #fængsler bruger isolation som disciplinærstraf. Omfanget er steget markant de senere år, og #strafcelle kan have dramatiske psykiske følger for de indsatte. Se videoen, hvor Emil fortæller om sit ophold i strafcelle. #dkpol https://t.co/09e5d2SCOY
— DIGNITY (@DignityDK) August 25, 2021
Emil Engel afsonede i 2019 en fængselsstraf for narkokriminalitet. På grund af overtrædelse af regler om brug af rusmidler og mobiltelefoner, blev han sendt i strafcelle og reagerede voldsomt:
»Jeg blev panisk og angst i rigtig voldsom grad«, sagde Emil på konferencen om sin oplevelse af at blive anbragt i strafcelle.
Ukontrollerede angstanfald i det offentlige rum og hukommelsesbesvær var efter løsladelsen blandt de psykiske følger af et ophold i #strafcelle, fortæller eks-indsat Emil på konference på Christiansborg arrangeret af @menneskeret og os. #dkpol pic.twitter.com/Be2Ba1QekE
— DIGNITY (@DignityDK) September 1, 2021
Steen Iversen, der har arbejdet i 10 år som fængselsbetjent, var mødt op i uniform. Han fortalte, at han i sin tid var gået ind i arbejdet på grund af det pædagogiske aspekt og for at »gøre en indsats for nogle mennesker«, som han formulerede det.
»Jeg har faktisk en knude i maven, fordi jeg sidder her som repræsentant for et system, der har gjort det her mod Emil«, sagde Steen Iversen efter at have lyttet til Emil Engels historie.
Steen Iversen hæftede sig ved årene 2015-16, da der blev strammet mærkbart op på regler om blandt andet mobiltelefoner, rygning og såkaldt upassende sprogbrug. Det fik antallet af strafcelleanbringelser til at sige markant og antallet af langvarige strafcelleophold til at eksplodere.
Regelstramninger i 2015-16 fik store konsekvenser for fængselsbetjent Steen Iversens arbejde. Før kunne han give en advarsel for “ulovlig kommunikation”. Pludselig skulle han straffe med 15 dages #strafcelle, fortæller han på vores konference på Christiansborg. #dkpol pic.twitter.com/h1MXpdekEo
— DIGNITY (@DignityDK) September 1, 2021
Steen Iversen oplever de stramme regler som en stor udfordring i det daglige arbejde, fordi han som fængselsbetjent er forpligtet til at straffe med strafcelle, samtidig med, at han skal hjælpe og resocialisere de indsatte.
Fængselsbetjentes pligt til at straffe visse brud på reglerne med #strafcelle er med til at skade arbejdet med at skabe relationer og hjælpe de indsatte, påpeger fængselsbetjent Steen Iversen på vores konference på Christiansborg. #dkpol pic.twitter.com/9tjqUbIo91
— DIGNITY (@DignityDK) September 1, 2021
Intet behov i Norge og Sverige
Norge og Sverige har i mange år klaret sig helt uden brug af strafcelle. Norge siden 2001 og Sverige helt siden 1976. Afskaffelsen skete i vore to nabolande med henvisning til skadevirkningerne på de indsatte og det manglende behov for at have dette redskab i fængselspersonalets disciplinære værktøjskasse.
Og ingen i Sverige har savnet strafcellen, fortalte juridisk rådgiver Lars Olsson fra den svenske Riksdags justitsombudsmandsinstitution.
“Jeg har aldrig truffet nogen fra den svenske @Kriminalvarden, der har talt for at genindføre muligheden for #strafcelle“, siger Lars Olsson fra @JO_justitieomb på vores konference på Christiansborg. 🇸🇪 afskaffede strafcelle i 1976. #dkpol pic.twitter.com/cxbjU7mTup
— DIGNITY (@DignityDK) September 1, 2021
At strafcelle skulle være overflødigt som redskab blev imidlertid afvist af Socialdemokratiets nye retspolitiske ordfører Bjørn Brandenborg:
»Det er vigtigt, at vi har nogle redskaber, der gør, at vi kan slå hårdt ned på dem, der ikke vil følge reglerne«, sagde han blandt andet.
“Strafcelle er hårdt, men et nødvendigt redskab at have med i værktøjskassen”, siger @BjBrandenborg, retsordfører for @Spolitik. S er dog villig til “undersøgelse” og “drøftelse” af #strafcelle. #dkpol pic.twitter.com/DlbjMet1oN
— DIGNITY (@DignityDK) September 1, 2021
Bjørn Brandenborg erklærede sig dog villigt til en drøftelse af reglerne. Det samme gjorde Venstres Jan E. Jørgensen, der især vil lægge vægt på, om de disciplinære sanktioner er effektive og virker retfærdige.
“Vi synes, det er vigtigt, at de bandekriminelle får at vide, hvem der bestemmer”, siger @JanEJoergensen fra @venstredk. V er dog åben over for at se på alternativer til #strafcelle, siger han. #dkpol pic.twitter.com/LC1m0rxfOx
— DIGNITY (@DignityDK) September 1, 2021
Ud over repræsentanterne for Folketingets to største partier, sad også retsordførere fra regeringens støttepartier Radikale, SF og Enhedslisten i panelet. De var alle stærkt kritiske over for den udbredte brug af strafcelle i danske fængsler og klar til at tage temaet op under forhandlingerne om en ny flerårsaftale om Kriminalforsorgens økonomi, som foregår dette efterår.
“Det burde ligge lige til højrebenet at gøre noget ved det her”, siger SF’s retsordfører @MF_K_Lorentzen om problemerne med alt for stor brug #strafcelle i dansk @Kriminalforsorg. Fra konferencen lige nu på Christiansborg. #dkpol pic.twitter.com/BKquOv4rA4
— DIGNITY (@DignityDK) September 1, 2021
“Der er præsenteret stærke argumenter for at afskaffe brugen af #strafcelle“, siger @SamiraNawa, retsordfører for @radikale, efter at have overværet første del af konferencen på Christiansborg. DIGNITY arrangerer sammen med @menneskeret. #dkpol pic.twitter.com/bfyiY3WhPN
— DIGNITY (@DignityDK) September 1, 2021
“Vi skal passe på med at bilde os selv ind, at der ikke er alternativer til #strafcelle. For det er der. Det fungerer i Sverige og Norge”, siger retsordfører @RosaLundEl fra @Enhedslisten på konferencen på Christiansborg, som vi arrangerer sammen med @menneskeret. @dkpol pic.twitter.com/MvcYsoT3w5
— DIGNITY (@DignityDK) September 1, 2021
Antallet af strafcelleophold i danske fængsler er steget fra 2579 i 2015 til 4054 i 2020.
Antallet af langvarige strafcelleophold (15 dage eller mere) er eksploderet fra 7 i 2015 til 637 i 2020.
Foreløbige tal for 2021 peger på, at tallene fortsat ligger på et højt niveau.
