Forskning: Er der forskel på, hvordan et torturoffer i Egypten, Myanmar eller Uganda forsøger at opnå retfærdighed?

Tomas Max Martin er forsker hos DIGNITY, og i 2024 vil han undersøge, hvad folk gør lokalt for at få oprejsning og stille de ansvarlige for vold og overgreb til regnskab.
Hvad forsker du i disse dage?

»Det er en hjørnesten i kampen mod tortur, at ansvarlige myndigheder og bødler bliver retsforfulgt, men det er uhyre svært i de autoritære stater, hvor langt de fleste overgreb foregår. De seneste år har der været stor interesse for ’universel jurisdiktion’, hvor menneskerettighedskrænkelser retsforfølges i et andet land, men en domstol i Frankfurt eller Buenos Aires kan ofte opfattes som meget langt fra hverdagen i de lande, hvor volden finder sted. Hvad indebærer det egentlig at få oprejsning fra ofrenes eget perspektiv og for de mange forskellige organisationer, som arbejder lokalt? Hvad er deres opfattelse af retfærdighed? Hvem synes de, der skal stilles til regnskab og hvordan? Hvad giver mening i forhold til deres lokale kontekst og håb for fremtiden? Ønsker de mest af alt sikkerhed og stabilitet? Anerkendelse? Kompensation? Vores partnere i Uganda, Myanmar og Egypten kæmper en brav kamp for at indhente ny viden, som kan forebygge, dokumentere og afhjælpe vold. Vi vil sammen lave et studie, hvor vi undersøger hvordan folk egentlig forstår retfærdighed lokalt, hvilke institutioner de har mest tillid til, og hvad de selv gør i praksis for at oprejsning efter vold og overgreb«.


Hvorfor undersøge spørgsmålet i tre forskellige lande?

»Vi har dygtige og dedikerede partnere i Egypten, Myanmar og Uganda, som alle er lande hvor tortur og overgreb finder sted, men de er også meget forskellige. Efter kuppet i Myanmar i 2021 er militærjuntaens overgreb mod befolkningen eksploderet, og et væld af nationale og internationale organisationer forsøger at dokumentere krænkelserne, så militæret kan holdes ansvarlig så snart kupmagerne falder. Egypten har et kæmpe antal politiske fanger og et uhyre brutalt politi, men det er samtidig en stat, som pga sikkerhedspolitiske hensyn ofte går under radaren i den internationale kritik, og de lokale menneskerettighedsorganisationer står ofte meget alene i arbejdet med at opnå retfærdighed. Uganda har derimod været genstand for utallige nationale og internationale retsopgør og sandhedskommissioner – især ift krigen i den nordlige del af landet – men styret bliver mere og mere autoritært og hvorvidt folk egentlig oplever at retfærdigheden er kommet tættere på er et åbent spørgsmål. Så vi ser frem til meget forskellige indsigter i folks lokale oplevelser af retfærdighed, men vi glæder os også starte til at starte en fælles samtale mellem vores partnere om hvordan lokale stemmer kan komme til orde og påvirke den måde vi forstår og forfølger ’accountability’ i praksis«.

Hvad driver dig i din forskning ?

»Det driver mig, at jeg har muligheden for at stille spørgsmål og tænke kritisk på en konstruktiv måde om, hvad almindelige mennesker i forskellige lande opfatter som retfærdighed og oprejsning. Samtidig er det også en stor motivation at få lov til at arbejde tæt med DIGNITY’s partnere, som giver mig nye perspektiver og udfordrer de måder, som vi ser tingene på fra skrivebordene i Nord. Kampen mod tortur er bygget op om nogle særlige redskaber – ikke mindst i form af love og institutioner – men forskningen viser entydigt, at disse redskaber kan have meget forskellig betydning, historie og virkning i de kontekster, hvor vores partnere forsøger at gøre en forskel. Det er meningsfyldt for mig at forstå samspillet mellem disse lokale og globale dynamikker bedre og dermed øge chancerne for at de tiltag, som vi sætter igang, giver mening for de mennesker, det det handler om«.

tm@dignity.dk