Tortur foregår systematisk i det land, som den danske statsminister besøger fra søndag til tirsdag, siger Ahmed Mefreh fra den egyptiske organisation Committee for Justice
Statsminister Mette Frederiksen besøger 12.-14. marts Egypten for at tale med præsident Abdel Fattah el-Sisi og premierminister Moustafa Madbouly, skriver Statsministeriet i en pressemeddelse.
På dagsordenen er blandt andet grøn omstilling og samarbejde om håndtering af irregulær migration, hedder det i pressemeddelelsen.
Ahmed Mefreh er direktør i den egyptiske menneskerettighedsorganisation Committee for Justice. Som aktiv forkæmper for menneskerettigheder har han været nødt til at gå i eksil. Han bor og arbejder i dag uden for sit land. Han minder om, at Mette Frederiksen også bør tale med de autoritære egyptiske ledere om den udbredte tortur og undertrykkelsen af menneskerettighederne i landet.
»Hundredvis af mine kolleger sidder i fængsel i Egypten under umenneskelige og nedværdigende forhold. Mange af dem har været udsat for tortur. Tortur foregår systematisk i Egypten«, siger Ahmed Mefreh i sin appel til den danske statsminister.
Se videoen nedenfor: