Alexandra Lily Kather har siden 2017 interviewet syriske torturoverlevere og indsamlet beviser mod højtstående syriske myndighedspersoner
»Jeg håber, at flere lande vil indføre en bredere mulighed for at bruge princippet om universel jurisdiktion, så det kan føre til grænseoverskridende samarbejde i kampen mod straffrihed for internationale forbrydelser såsom forbrydelser mod menneskeheden«.
Det siger juristen Alexandra Lily Kather, der netop er tiltrådt en stilling som rådgiver i DIGNITY.
Alexandra Lily Kather har adskillige års erfaring, når det gælder indsamlingen af beviser for internationale forbrydelser, herunder forbrydelser mod menneskeheden. Fra 2017 og indtil for nylig har hun for den almennyttige og uafhængige menneskeretsorganisation European Center for Constitutional and Human Rights (ECCHR) i Berlin indsamlet materiale til brug for efterforskning og tiltalerejsning mod syriske torturbødler i Tyskland.
Tysklands brug af princippet om universel jurisdiktion indebærer, at der, når der er mistanke om forbrydelser mod menneskeheden, kan rejses tiltale mod en eller flere personer, uanset at forbrydelsen ikke er begået i Tyskland, og uanset om ofre eller mistænkte er til stede eller bosiddende i landet. Med andre ord kan der rejses tiltale, selv om forbrydelsen ikke har nogen forbindelse til Tyskland.
Andre lande, som eksempelvis Frankrig eller Holland, har en snævrere tilgang og kræver, at den mistænkte skal være til stede i landet, før de vil efterforske eller rejse tiltale.
Som jurist hos ECCHR har Alexandra Lily Kather gennem tolk interviewet mennesker fra Syrien, der har overlevet tortur eller seksualiseret vold, og som har beskrevet, hvordan de vilkårligt er blevet er blevet tilbageholdt af det syriske regime. I alt har ECCHR siden 2017 interviewet omkring 100 torturoverlevere og andre vidner fra Syrien. De fleste bor i Tyskland, men nogle bor andre steder i Europa.
Retssagen i Koblenz
Nogle af de vidneudsagn, som ECCHR har indhentet, har spillet en afgørende rolle i den såkaldte Al-Khatib-retssag, hvor en underordnet medarbejder i Assads efterretningstjeneste i februar i år ved retten i Koblenz blev idømt fire et halvt års fængsel for medvirken til forbrydelser mod menneskeheden.
Først i efteråret 2021 ventes en dom over den hovedtiltalte i sagen, som er en tidligere overordnet medarbejder i den syriske efterretningstjeneste.
Brugen af princippet om universel jurisdiktion er den eneste mulighed for at efterforske torturbødler fra Syrien, så længe diktatoren Bashar Al-Assad stadig er ved magten. Syrien har ikke tilsluttet sig Den Internationale Straffedomstol (ICC), og i FN’s sikkerhedsråd har Rusland og Kina nedlagt veto mod at bringe syriske myndighedspersoner for domstolen.
Allerede i december 2011 indledte den øverste tyske anklagemyndighed, Generalbundesanwalt i Karlsruhe, en såkaldt struktur-efterforskning på baggrund af begivenhederne i Syrien. Siden har anklagemyndigheden og forbundskriminalpolitiet, Bundeskriminalamt i Meckenheim ved Bonn, indsamlet beviser mod syriske mistænkte, der i præsident Assads navn kan have begået forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser.
Nogle af anklagemyndighedens beviser er kommet fra de tyske asylmyndigheder, når torturoverlevere og andre vidner under deres asylsamtaler har fortalt om deres oplevelser og iagttagelser i Syrien. Andet materiale har Alexandra Lily Kather og hendes kolleger i ECCHR stykket sammen og fremlagt for politi og anklagemyndighed.
Samarbejde med eksilsamfund
»Vigtige vidner blev identificeret gennem et samarbejde med det syriske eksilsamfund i Tyskland og andre steder i Europa og med syriske menneskeretsjurister – blandt andet to, som har arbejdet direkte for ECCHR. Desuden blev vidner henvist fra rehabiliteringscentre for torturofre«, fortæller Alexandra Lily Kather, der har mærket en tydelig forskel på torturofre, der har været igennem en tortur-rehabilitering, og andre, der ikke har.
»Når man interviewer torturoverlevere, som modtager eller har modtaget behandling, er risikoen for retraumatisering normalt mindre. Samtidig er der større bevidsthed om traumer og deres fysiske og psykiske følger«.
Tysk politi og anklagemyndighed er afhængige af hjælp fra ikke-statslige organisationer som ECCHR. Til at retsforfølge folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden over hele verden råder den tyske anklagemyndighed over 12-13 anklagere og forbundskriminalpolitiet over 30 efterforskere. I alt.
»De myndigheder, der efterforsker og retsforfølger, har begrænsede ressourcer og er ikke nødvendigvis i stand til at følge op på al den information, de modtager. Det kan være helt afgørende, at civilsamfundsorganisationer også bidrager«, forklarer Alexandra Lily Kather.
Vidner skal føle sig sikre
»Halvdelen af mit arbejde har været interviews med vidner og det juridiske og efterforskningsmæssige arbejde, der følger efter. Den anden halvdel har været at vinde torturoverlevernes tillid og få dem til at føle sig i sikkerhed«, forklarer Alexandra Lily Kather.
»Det betyder meget for torturoverlevere og andre vidner, at de kan henvende sig til en statsinstitution, fortælle deres historie og blive troet«, siger Alexandra Lily Kather.
Men ikke alle torturoverlevere føler sig i sikkerhed og rolige, når de træder ind i en imposant tysk politi- eller retsbygning.
Vidnernes sikkerhed og rettigheder er vigtig for ECCHR. I en tidligere tysk retssag mod to ledere af den rwandiske FDLR-milits (Forces Démocratiques de Libération du Rwanda), der i 2015 blev dømt for forbrydelser mod menneskeheden begået i Den Demokratiske Republik Congo i 2008-09, havde flere af vidnerne ikke overblik over deres rettigheder ved den tyske domstol i Stuttgart.
En del af ECCHR’s arbejde med de syriske vidner har bestået i at sikre, at de kender deres rettigheder efter tysk lovgivning.
Et politiseret redskab
Alexandra Lily Kather betegner universel jurisdiktion som et »politiseret redskab«.
»Vi ser, at der rejses tiltale mod repræsentanter for Assad-regimet og for IS og andre ikke-statslige aktører. Men princippet anvendes ikke over for forbrydelser i andre lande, herunder lande, hvor der er vestlige styrker eller vestlige interesser på spil«, siger hun og nævner Afghanistan, Libyen, Irak, Sudan, Sri Lanka og Yemen som eksempler.
At Tyskland er gået forrest blandt verdens lande i anvendelsen af princippet om universel jurisdiktion er ikke noget tilfælde. Begrebet ’forbrydelser mod menneskeheden’ er født under Nürnberg-processen mod de største nazistiske krigsforbrydere umiddelbart efter Anden Verdenskrig, og Holocaust har i efterkrigstiden givet Forbundsrepublikken Tyskland en særlig rolle i opgøret med tortur og umenneskelig behandling.
»Det er nogle af forklaringerne på, at Tyskland er nået frem til en af de mest ’rene’ fortolkninger af princippet om universel jurisdiktion, så det ikke er noget krav for tiltalerejsning, at forbrydelsen har tilknytning til Tyskland«, forklarer Alexandra Lily Kather.
