Når alvorligt traumatiserede flygtninge kan have brug for dispensation fra prøvekravene for at blive danske statsborgere, har det sine gode grunde, siger DIGNITY-psykolog Helena Lund
Siden 2015 har traumatiserede flygtninge kun i meget få tilfælde fået dispensation fra kravene om at bestå Indfødsretsprøven eller Prøve i Dansk 3, når de har søgt dansk statsborgerskab.
En opgørelse foretaget af DR viser, at 98,5 procent af alle ansøgere, der fik forelagt deres sager med mulighed for dispensation på grund af traumer og andre langvarige funktionsnedsættelser i 2014, fik dispensation. I 2020 var dette tal faldet til bare 2,3 procent.
Men der er gode grunde til, at ansøgere med svære traumer, for eksempel efter tortur, oplevelser med krig eller en voldsomt flugt, behøver en dispensation, hvis de nogensinde skal være danske statsborgere. I mange tilfælde har de nemlig ingen udsigt til at bestå prøverne, forklarer DIGNITY-psykolog Helena Lund:
»PTSD påvirker de kognitive funktioner ganske voldsomt. Det gælder evnen til at koncentrere sig i længere tid ad gangen, evnen til at lære sprog og evnen til at tage nye informationer ind. Alle disse evner bliver nedsat. Det skyldes ikke, at man er blevet mindre intelligent, men at der er alt muligt andet, som fylder i ens sind«, siger Helena Lund.
Flashbacks
PTSD-patienter genoplever deres værste erfaringer igen og igen – både kropsligt og følelsesmæssigt. Genoplevelsen af eksempelvis torturen, man blev udsat for, kendt som flashbacks, kan komme ud af det blå, mens patienten sidder i bussen, i sprogskolen eller mens vedkommende er til indfødsretsprøve.
»Som PTSD-ramt er man konstant på vagt, fordi man har oplevet verden fra dens værste side. Man er hele tiden vagtsom over for sine omgivelser, egne sansninger, følelser og minder. Det må – om noget – betragtes som et handicap«, siger Helena Lund.
Patienter med mindre voldsomme traumer kan i mange tilfælde behandles til et punkt, hvor man kan sige, at de er helbredt og har genvundet fuld funktionsdygtighed. Men for mange af DIGNITY’s patienter, der har gennemlevet krig, tortur og flugt, gælder, at deres traumer er så alvorlige, at de kun kan opnå en vis dæmpning af symptomerne og noget, der nærmer sig et almindeligt funktionsniveau i hverdagen.
»Men det hører til undtagelsestilfælde, at man gennem traumebehandling kan opnå, at sådan en patient bliver i stand til at bestå svære prøver, der kræver en akademisk tilgang til tingene«, siger Helena Lund.
Patienter savner ord for smerten
I sit daglige arbejde som psykolog på DIGNITY’s klinik i København oplever Helena Lund patienter, der har mistet evnen til på deres eget modersmål at beskrive de forfærdelige ting, de har været igennem, fortæller hun.
»De har simpelt hen ikke ord til at beskrive smerten omkring de voldsomme oplevelser. Som psykologer er vi vant til at betragte ordene som en ventil til at bearbejde traumerne, men i nogle situationer kan jeg være nødt til at bede patienterne tegne det, de har været igennem«, siger Helena Lund.
Hun påpeger, at det er meget svært at skulle lære et nyt sprog, når den PTSD-ramte er ude af stand til at fortælle om sine oplevelser på sit eget sprog.
»Sprog er lettere at lære, når der er en følelsesmæssig kobling. Hvis du for eksempel bliver forelsket i en person, der taler et andet sprog, vil du nok have relativt let ved at lære det. Men hvis du er i en situation, hvor dit eget sprog svigter, og du mødes med et krav om at lære et nyt sprog, samtidig med at du skal fungere i hverdagen og tage dig af dine børn, kan det godt blive svært«, siger Helena Lund.
Hun fortæller, at de patienter, hun og DIGNITY-kollegerne møder i deres arbejde, generelt er glade for, at de skal lære dansk, og at langt de fleste ønsker at blive selvforsørgende og komme på arbejdsmarkedet.
»På en måde er det jo en form for anerkendelse – et signal om, at det danske samfund tror på, at de vil kunne lære det. Men hvis kravene er for høje, og de oplever at dumpe igen og igen, så svigter motivationen og overblikket. Og hvis man oven i det er traumatiseret og måske, som nogle af de mest udsatte flygtninge, mangler erfaring i at gå i skole, så bliver det svært«, siger Helena Lund.
Forhindringsløb
Hun har mødt patienter, der har oplevet vejen til integration i det danske samfund som et forhindringsløb, hvor de har dårlige odds.
»Jo flere gange de fejler, desto mere har de tendens til at miste troen på sig selv. I stedet begynder de at identificere sig som analfabeter, syge eller handicappede. De stramme regler i udlændingeloven og på statsborgerskabsområdet bidrager til at sygeliggøre mennesker, der i forvejen er sårbare. Det er sørgeligt at se i et terapiforløb, som går ud på, at patienten skal bygge sig selv op,« påpeger Helena Lund.
Vil man bestå Indfødsretsprøven, er det en god ide at læse 216 siders læremateriale udgivet af Udlændinge- og Integrationsministeriet med faktaoplysninger om vikingetiden, de slesvigske krige, dansk litteratur, film, billedkunst, teater, ballet og musik, retssamfundet, kongerækken, velfærdsstaten, folkekirken, Grundtvig, kønsligestilling, Dannebrog og meget, meget mere. Ved selve prøven handler langt de fleste af spørgsmålene om lærematerialets emner, og hvis man har oplysningerne som paratviden, kan man svare rigtigt på spørgsmålene.
Helena Lund har stiftet bekendtskab med lærematerialet og prøvekravene. Hun advarer om den virkning, det kan have, når mennesker får en fornemmelse af, at systemet er konstrueret med henblik på, at de skal fejle:
»Så forsvinder motivationen til at blive en del af det danske samfund eller overvinde traumerne. Når man kræver af traumatiserede mennesker, at de forsøger at tage en prøve, som de ikke har udsigt til at bestå, kan det være dråben, der får et i forvejen overfyldt glas til at flyde over. Følelsen af at fejle og af ikke at være noget værd bobler over. Det har også konsekvenser for vennerne og familien – især børnene«, siger Helena Lund.
