Search

Q&A: Lokale ledere skaber fremtidens fred med tillid og dialog i konfliktzoner

Det begyndte for mere end 20 år siden i Guatemala. I dag har DIGNITY’s programleder Finn Kjærulf været med til at forebygge vold i blandt andet Kenya, Guatemala og Marokko. Men hvad er egentlig opskriften på effektiv voldforebyggelse? Det besvarer Finn Kjærulf her.
Finn Kjærulf har været med til at forebygge vold i blandt andet Kenya, Guatemala og Marokko
Hvordan fungerer de voldsforebyggelsesprogrammer, som du arbejder med?

Lidt forsimplet kan man sige, at DIGNITY’s voldsforebyggelsesindsatser fungerer som det kommunale samarbejde mellem skole, socialvæsen og politi (SSP) på steroider.

Her samarbejder de tre sektorer omkring ét ungt menneske, som befinder sig i et uddannelsesforløb, og som af den ene eller anden grund er kommet i konflikt med loven eller sine omgivelser. Målet er typisk at få den unge til at bryde med en begyndende kriminel og måske voldelig løbebane, og tilbage i et sundt, konfliktfrit og lærerigt udviklingsforløb.

I DIGNITYS voldforebyggelsesprogrammer skifter vi det unge menneske ud med et helt område og arbejder ikke bare med tre, men med alle relevante sektorer i området om at forebygge alle former for vold og skabe sikkerhed for beboerne i et større antal byer i Øst-, Vest- og Nordafrika, Mellemøsten og Centralamerika.

Lokalt skaber vi samarbejde mellem eksempelvis lokalregeringer, politi og efterretningsvæsen, medier, transport, uddannelses- og sundhedsinstitutioner, kriminalforsorg, civilsamfundsorganisationer og den private sektor.

Ud fra rammen »sammen er vi stærkere, sammen ved vi mere, sammen kan vi ændre flere ting til det bedre« skaber vi med vores partnere et mødested for dialog, samarbejde og fælles voldforebyggelse. Det gør vi ved, at træne ledere fra de forskellige sektorer i grupper med nogle, som de tidligere har været afskåret fra og måske opfattet som modstandere.

Det  udfordrer lederne til at tage skridt i retning mod at ændre deres indstilling til at være mindre konfrontatorisk og mere nysgerrige på samarbejde. De arbejder i fællesskab og praktisk med at prioritere mål og visioner for at forebygge vold i deres områder.

Du har arbejdet med voldsforebyggelse i mange lande, hvad er forskellene og lighederne i landene?

Forskellene i kontekst, voldsniveauer, politisk vilje, og specielt ’mindsets’ er mange, men for mange af voldsproblematikkerne er det ofte et spørgsmål om intensitet. Volden er der, men træder frem i større eller mindre omfang afhængig af kontekst, tradition, kultur og normer.

VI søger at skabe de bedste forudsætninger for fælles handlekraft mod volden, og vi arbejder med at skabe tillid på tværs af sektorer og vigtigst af alt at skabe gode mellemmenneskelige relationer mellem de deltagende ledere.  Så prøver vi ellers at sætte kreativiteten løs.

Hvori er de største udfordringer ved arbejde?

At forebygge alle former for vold og skabe sikkerhed for alle borgere i lokalsamfund er et komplekst arbejde, som ingen organisation eller sektor kan klare alene. Modgiften til kompleksitet er samarbejde på tværs af mange sektorer, hvor de mange forskellige sektorer tilsammen besidder ekspertise og aktiver, der kan bringes i spil.

DIGNITY’s arbejde tager udgangspunkt i udvalgte volds- og sikkerhedsudfordrede lokalsamfund med kendte administrative grænser og som har klare roller for beslutningstagere. Det har vist sig at være en styrke, da ledere, der lever, arbejder, har børn eller studerer i et klart defineret område, ofte har en stærk tilknytning til området og gerne vil medvirke til at skabe forbedringer der.    

Hurtige og synlige resultater skaber større politisk vilje og mere efterspørgsel. Enkelte deltagende ledere fra statsinstitutioner kan være med til at åbne op for et systematisk arbejde med ændringer i vigtige statsinstitutioner.  

Det giver mening at skabe lokale ’mulighedsvinduer’ på kommunalniveau, som nationale beslutningstagere kan blive inspireret af. Vores partnerskaber i lande som Kenya og Guatemala er f.eks. nu blevet efterspurgt til og kan arbejde med egentlige ’systemændringer’, der vil kunne gavne store befolkningsgrupper.

Når projektet skal gå fra 2 regioner til 47, hvad kræver det så?

Vi har testet og evalueret vores arbejde i forskellige lande. Uafhængige studier viser gode resultater på forebyggelse af byvold og arbejdet for sikkerhed i lokalsamfund samt forebyggelse af vold i forbindelse med valg. Vi står nu overfor en større udfordring: I Kenya er der et ønske om at udvide vores arbejde til resten af landet med forbillede fra idsatsen i Nakuru og Baringo i samarbejde med vores partnerorganisationen MIDRIFT-HURINET.

Der er således politisk vilje og efterspørgsel fra øverste nationale niveau efter vores indsatser i samtlige 47 amter i Kenya, hvilket kan gå hen og få betydning for en befolkning på omkring 50 millioner mennesker. Det er dog ikke noget, som bare sker. Det kræver et stort og vedvarende engagement fra mange stats- og civilsamfundsaktører samt udviklingspartnere i Kenya.

Det er vigtigt for dig, at det er partnerne, som har ejerskab over projekterne. Hvorfor er det det, og hvordan sikrer du det i arbejdet?

Hvis der ikke tages ejerskab over projekterne lokalt, så skaber det kun forandringer i lokalsamfundene i en tidsbegrænsede periode, hvor projekterne er i gang og har budgetter. Det er ikke bæredygtigt, og det skal arbejdet for at forebygge vold være. 

Vi arbejder derfor for, at de statsinstitutioner og civilsamfundsorganisationer, der har et langsigtet nationalt mandat indenfor voldsforebyggelse, fredsbygning og sikkerhed, er med ved bordet, når der skal findes løsninger. Det er derfor, det blandt andet er lykkedes os at skabe så gode resultater i Kenya til glæde for den enkelte kenyaner, men også samfundets stabilitet og fremtid.

Mød de mennesker, som går forrest i kampen mod volden her →