Hvis tilliden til dansk politi skal fastholdes, er det nødvendigt at styrke transparens og debat om politiets magtanvendelse.
Her kommer tre menneskeretlige bud på vejen frem.
Debatindlægget er bragt i Berlingske d. 9. juli 2024
Der er formentlig ikke noget sted i verden, jeg hellere vil anholdes end i Danmark.
Når man som DIGNITY arbejder med politi og menneskerettigheder i blandt andet Mellemøsten og Afrika, bliver man glad for dansk politi, der i internationale sammenligninger fremstår professionelt og ordentligt.
Men vi oplever også de steder, hvor vi arbejder ude i verden, at der skal meget lidt til, før politi og borgere ender i en ond spiral af faldende tillid, mere utryghed, mere brutalitet og endnu mere mistillid.
Dansk politi er ikke vaccineret mod sådanne negative spiraler. For nylig viste en undersøgelse på DR, at hver femte dansker ikke har tillid til, at politiet vil hjælpe, hvis de har behov for det. Det bør være en politisk prioritet, at dette tal ikke stiger og helst falder.
Der er formentlig flere forklaringer på tallene: For få hænder, for mange opgaver, sparsom efteruddannelse og anklager om etnisk profilering.
Men negative mediesager i de sidste måneder har garanteret også spillet en rolle.
Det gælder blandt andet sagen fra Vejle, manden, som blev anholdt og pebersprayet på Christiania, og sagen med de seks betjente, som er sigtet for narkobesiddelse og tyveri. Og i sidste måned blev en betjent tiltalt for vold i forbindelse med en anholdelse i Fredericia.
Disse sager viser, at det er afgørende, at politiets arbejde, herunder magtanvendelse, er transparent og genstand for løbende kritik og debat.
Hvad er vejen frem?
Her er tre bud fra en menneskeretligt vinkel:
For det første skal reguleringen af politiets konkrete magtanvendelse styrkes. Politiets brug af peberspray bør reguleres tydeligt, og der bør være forbud mod at bruge peberspray mod sårbare individer, når de er bragt under kontrol.
Desuden skal nøgenvisitationer kun gennemføres, hvis det er absolut nødvendigt af hensyn til eksempelvis sikkerhed. Nøgenvisitation bør kun anvendes, hvis der er en konkret mistanke om, at den anholdte har gemt genstande, som kan påføre skade eller bruges som bevismateriale. Da nøgenvisitationer er potentielt ydmygende, skal de udføres respektfuldt.
For det andet skal der være mere åbenhed om politiets afhøringsmetoder. Danmark er stort set det eneste land i Europa, hvor politiets afhøringsmetoder fortsat ikke er offentlige. Politiets afhøringsmetoder bør bygge på internationale standarder for undersøgende afhøringer med åbne spørgsmål i modsætning til tilståelsesbaserede afhøringer. Det er vores formodning, at det er praksis hos dansk politi, men derfor er tiden også løbet fra lukketheden om afhøringsmetoder.
For det tredje skal Den Uafhæninge Politiklagemyndighed (DUP) have flere ressourcer og bedre adgang til dokumentation, så sagsbehandlingstiden kan reduceres. Desuden bør det overvejes om DUPens fokus på den enkelte betjents disciplinære eller strafferetlige ansvar kan udvides med et bredere fokus på statens menneskeretlige ansvar i situationer, hvor borgeren har været udsat for et overgreb i politiets varetægt, men hvor der ikke kan placeres et individuelt ansvar.
