Brugen af isolationsfængsling som disciplinærstraf i danske fængsler er eksploderet – stik imod de internationale standarder og anbefalinger. Det er på tide, vi tager en debat om, hvilken type fængsler et åbent, demokratisk samfund med respekt for menneskerettighederne skal have
Af Rasmus Grue Christensen, direktør, og Therese Rytter, chefjurist, DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur. Foto: Pexels.com.
Mandag den 5. august skriver Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund, og tidligere fængselsinspektør Hans Jørgen Engbo et debatindlæg i Information om brugen af isolationsfængsling som straf i landets fængsler. Her skriver de, at det bør ”seriøst overvejes at afskaffe isolation som disciplinærstraf, således som det for længst er sket i Norge og Sverige.”
Det er en opfordring, vi i DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur kun kan bakke op om.
I Danmark bruges isolationsfængsling som disciplinærstraf – også kaldet strafcelle – mod en række forseelser begået i landets fængsler og arresthuse. Det gælder ikke kun grovere forseelser som vold og trusler, men også for eksempel ulovlig besiddelse af mobiltelefon.
Strafcelle betyder, at den indsatte isoleres 23 timer i døgnet i op til fire uger. Strafcelle bruges også som sanktion over for børn, psykisk syge og andre udsatte grupper.
Vi ved fra forskningen, at isolationsfængsling har en række sundhedsskadelige konsekvenser. Risikoen for selvmord og selvskade er markant højere blandt indsatte, der har været isolationsfængslet, og isolationsfængsling kan, selv i korte perioder, medføre angst og depression og øge risikoen for psykiatrisk indlæggelse. Vi ved også, at indsatte, der har været isolationsfængslet kan have sværere ved at begå sig fællesskabet efterfølgende og ved at indgå i samfundet efter deres løsladelse.
Men den omfattende brug af strafcelle er ikke kun problematisk for den enkelte indsatte. Det skader også det vigtige relationsarbejde mellem indsatte og ansatte og kan medvirke til et mere utrygt arbejdsmiljø for de ansatte i fængslet.
Alligevel er brugen af strafcelle stigende.
I 2018 blev der sat danmarksrekord, da indsatte blev anbragt i strafcelle 4.752 gange. Det er en stigning på 268 procent i forhold til 1.289 sager i 2001.
Samtidig er der sket i eksplosion i tilfælde, hvor indsatte som disciplinærstraf anbringes i isolation i mere end 14 dage. I 2015 var der tale om syv sager, mens der i 2018 var 674 sager. Det er en stigning på 9.528 procent på bare tre år.
Denne stigning har ikke rod i fængselspersonalets egne beslutninger, men i at et flertal på Christiansborg ad flere omgange har skærpet lovgivningen for at gøre det hårdere at sidde i fængsel.
I DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur kæmper vi for en verden fri for tortur og umenneskelig behandling. Vores arbejde er baseret på menneskerettighederne og anerkendelsen af det enkelte menneskes værdighed. Også de mennesker, der har forbrudt sig mod loven og sidder i fængsel.
Sammen med Folketingets Ombudsmand og Institut for Menneskerettigheder er vi en del af Danmarks såkaldte nationale forebyggelsesmekanisme. Det betyder, at vi jævnligt udfører tilsynsbesøg i fængsler, arresthuse og andre steder, hvor mennesker er frihedsberøvet. Vi har altså haft mulighed for på nærmeste hånd at undersøge brugen af strafcelle.
At vi i Danmark i så udpræget grad pålægger personalet i vores fængsler at benytte en så voldsom disciplinærstraf, er under al kritik.
Det er i strid med internationale fængselsstandarder, som anbefaler et forbud mod isolation i mere end 14 dage, og det er en krænkelse af den indsattes værdighed. FN-standarderne anbefaler desuden et forbud mod isolationsfængsling af børn og personer med fysisk eller psykisk handicap, hvis det vil forværre deres situation.
Danmark er derfor også gentagne gange blevet kritiseret af FN og Europarådet for sin praksis vedrørende isolationsfængsling.
Vi er nødt til at have en debat om, hvilke typer fængsler vi i Danmark – et frit, demokratisk samfund med respekt for menneskerettighederne og det enkelte menneskes værdighed – vil have. Vi bør ikke acceptere en disciplinærstraf i fængslerne, som kan gøre mennesker syge og skader deres mulighed for igen at blive en del af samfundet, når de har udstået deres straf, og som gør fængslerne utrygge.
Sådan et land skal vi ikke være.
Derfor anbefaler vi på den korte bane, at brugen af strafcelle i forhold til mindreårige, psykisk syge og andre sårbare grupper straks afskaffes, og at den øvre grænse for isolationsfængsling sænkes fra fire til to uger i tråd med den internationalt anbefalede norm.
På sigt anbefaler vi, at Danmark følger Sverige og Norges eksempel og afskaffer brugen af strafcelle. Det er en forældet tilgang i moderne strafferetspleje og i et civiliseret samfund.
