Støtte til ofrene er en vigtg del af DIGNITY’s nye Ukraine-projekIndsamling af beviser for krigsforbrydelser og tortur i krigszoner fokuserer alt for sjældent på ofrenes situation. Nyt projekt fra DIGNITY og vores ukrainske partner vil gøre tingene anderledes
»Et af vores primære mål er støtte til ofre«, siger DIGNITY’s juridiske rådgiver Vadym Chovgan om det nye projekt i Ukraine, som udenrigsminister Jeppe Kofod løftede sløret for under FN’s generalforsamling i New York i september. Regeringen har afsat otte millioner kroner til projektet, som DIGNITY skal stå i spidsen for.
Vadym Chovgan påpeger, at ofrenes situation sjældent står i forgrunden, når civilsamfundsorganisationer eller andre forsøger at indsamle dokumentation for krigsforbrydelser i en krigszone:
»Ofrene er i mange tilfælde primært blevet set som en kilde til information og ikke som mennesker med behov for hjælp«.
Ofrenes behov kan være helt grundlæggende ting som et tæppe, mad eller et tag over hovedet. Men behovet kan også være psykologhjælp eller juridisk bistand til en langsigtet kamp for en mulig erstatning fra de skyldige.
»Vores mål i det her treårige projekt er at hjælpe mindst 500 ofre for internationale forbrydelser, herunder tortur, krigsforbrydelser og potentielt også folkedrab«, siger Vadym Chovgan.
DIGNITY’s vigtigste samarbejdspartner bliver Kharkiv Human Rights Protection Group (KHPG), som er en anerkendt ukrainsk menneskerettighedsorganisation. DIGNITY vil gennemføre træning af KHPG-medarbejdere, som skal bruge deres færdigheder i marken til at hjælpe ofrene og samtidig indsamle information, der kan bruges som beviser i senere retssager om tortur, krigsforbrydelser og andre alvorlige brud på internationale konventioner.
Beviser skal accepteres af ICC
En vigtig udfordring vil være at sikre, at det indsamlede bevismateriale rent faktisk kan bruges af Den Internationale Straffedomstol eller andre internationale retsinstanser, der på et tidspunkt skal tage stilling til, om der er begået krigsforbrydelser, og hvem der i så fald har begået dem.
Anklagemyndigheden ved ICC har sammen med EU-agenturet Eurojust for nylig offentliggjort et sæt retningslinjer for dokumentation af krigsforbrydelser og andre alvorlige menneskerettighedskrænkelser. Det 62 sider lange dokument er henvendt direkte til civilsamfundsorganisationer og indeholder blandt andet en liste over, hvad de bør gøre, og hvad de absolut ikke bør gøre, når de søger efter dokumenation i en krigszone.
»Anklagemyndigheden hos ICC har meget klart formuleret, at civilsamfundsorganisationer nu mere end nogensinde er vigtige partnere, når det gælder om at drage de skyldige til ansvar i sager om internationale forbrydelser. Anklagemyndigheden ønsker tydeligvis hjælp fra civilsamfundet. Men beviserne kan kun bruges ved domstolen, hvis de er indsamlet efter retningslinjerne«, siger Vadym Chovgan.
NGO’er må ikke interviewe for detaljeret
Han påpeger, at ICC og andre internationale domstolsinstanser har tradition for kun at acceptere afhøringer udført af statslige myndigheder eller domstolenes egne efterforskere som brugbart bevismateriale. NGO’er bør derfor ikke gennemføre grundige, detaljerede interviews med ofrene, men nøjes med at danne sig et overblik og få en mere overordnet fremstilling. ICC har sine egne efterforskere, som senere kan foretage afhøringer i overensstemmelse med internationale strafferetlige principper. Men ICC har begrænsede ressourcer.
»Vi kan sammen med vores ukrainske partnere, der er til stede i de berørte området, få en tættere kontakt med ofrene end ICC ville kunne. DIGNITY og vores belarusiske partnere har værdifuld erfaring med indsamling af beviser for tortur og andre internationale forbrydelser fra det igangværende arbejde i Belarus gennem International Accountability Platform for Belarus. Ligesom IAPB vil det nye projekt i Ukraine i hele sit arbejde fokusere på ofrene og deres traumer«, siger Vadym Chovgan.
