To nye profiler hos DIGNITY udgør et vigtigt bindeled mellem DIGNITY i København og vores partnere i Ukraine
Svitlana Zakrynytska har efterhånden tilbragt næsten et år i Danmark. Tania Sokolan ankom for få dage siden fra Frankrig, som hun flygtede til, da Rusland invaderede Ukraine.
Begge er de nu en del af DIGNITY. De skal arbejde med projekter i Østeuropa – de fleste relateret til Ukraine.
Som programleder arbejder Svitlana, der er uddannet i statskundskab og internationale udviklingsstudier, på at konsolidere og udvikle DIGNITY’s østeuropæiske projekter:
»Det er selvfølgelig en fordel, at vi taler ukrainsk. Nogle medarbejdere hos DIGNITY’s partnere i Ukraine taler kun lidt engelsk. Vi kender forholdene i landet, og vi kan følge op på en formel e-mail med en uformel telefonopringning eller besked«, siger Svitlana.
At kommunikere i en krigszone
Kommunikation med Ukraine er ikke altid let for tiden. Strømafbrydelser og nedbrud i mobilnetværk efter russiske angreb på infrastrukturen betyder, at DIGNITY-medarbejderne i København kan være ude af kontakt med ukrainske partnere i flere dage ad gangen.
»Vi ved aldrig, hvilke dele af landet der kommer under angreb«, forklarer Svitlana.
Tania, der er uddannet jurist, er projektleder og arbejder i øjeblikket med tre DIGNITY-projekter.
»Jeg har tidligere arbejdet for Europarådet i Kyiv og Strasbourg, og med min juridiske baggrund har jeg et godt kendskab til de DIGNITY-partnere, der arbejder med jura. Men DIGNITY’s humanitære partnere i Ukraine er nye for mig. Og for DIGNITY«, siger Tania.
Tania kunne flytte sit strafferetlige arbejde i Europarådet fra Kyiv til Strasbourg. Først da hun fik jobbet i DIGNITY fra begyndelsen af 2023, flyttede hun videre til København.
Svitlana forlod Ukraine i april 2022. Hun fik i første omgang arbejde på Syddansk Universitet, indtil hun i december 2022 begyndte at arbejde for DIGNITY.
Både Tania og Svitlana er på den private front viklet ind i det danske bureaukrati med personnumre, opholdstilladelser, skat og andet bøvl, men klarer sig indtil videre.
»Danskerne kan virke reserverede. Men de er klar til at hjælpe, hvis man beder om det«, siger Svitlana.
