Mange lande udøver fortsat tortur, selvom det er ulovligt i hele verden. Men hvordan påvirker tortur psyken, kroppen og samfundet? Vi har spurgt en læge, psykolog og antropolog i DIGNITY.
Marie Brasholt, overlæge:
»Før torturen var jeg stærk. Jeg plejede at gå. Jeg plejede at løbe… Den her krop er ikke min«.
Sådan sagde en torturoverlever engang til en af mine kolleger. En smertende krop, der ikke længere kan, hvad den kunne engang, var for ham en daglig påmindelse om, hvad han havde været udsat for.
Kun fantasien sætter grænserne for, hvad torturbødler kan finde på at udsætte deres ofre for. Jeg bliver overrasket gang på gang over nye torturmetoder eller nye varianter af kendte metoder.
Men fælles for mange af dem er, at de giver fysiske følger, som kan være kroniske og vanskelige at behandle. Desuden kan tortur efterlade synlige påmindelser som ar og andre hudforandringer. Viden om de fysiske følger er nødvendig for at sikre ofrene den rigtige behandling, men også for at kunne dokumentere, hvad de har været udsat for, så det f.eks. kan bruges i retssager.
Henrik Rønsbo, ph.d. og videnschef:
Tortur er noget, der foregår mellem mennesker og som kan påvirke mange.
Det påvirker offeret, vidner, tilskuere og de tilfældigt forbipasserende, men også offerets familie. Og ofrene lider ofte i generationer efter de oprindelige overgreb med voldsomme konsekvenser for hverdagslivet. Gensidig frygt, mentale sundhedsproblemer og i sidste ende også mangel på tillid til politiske handlinger og statslige institutioner.
Når vi arbejder imod tortur, er det fordi vi kender de samfundsmæssige konsekvenser. Vi har set, hvordan det destabiliserer samfundet, hvordan politiske processer mister legitimitet, hvordan retssystemer fordeler skyld og straf ulige og hvordan mennesker i toppen af samfundet beskytter deres ressourcer med tortur og andre typer vold.
Marie Høgh Thøgersen, psykolog og chef for National Rehabilitering:
Tortur nedbryder mennesker. Ikke kun fysisk, men i høj grad også psykisk.
Mange af de mennesker jeg taler med, som har oplevet tortur, fortæller, at torturen har ændret dem som mennesker. Det menneske, de var engang, er væk. For torturen har taget deres identitet fra dem.
Tortur er kendetegnet ved at være en meget traumatisk oplevelse. En voldsom, ekstrem og fremmedartet oplevelse, som ændrer og truer hele ens verden billede, og ens hverdag bliver domineret af angst, sorg og frygt for, at det sker igen.
Men den måske mest alvorlige konsekvens er, at tortur nedbryder menneskers tillid til andre – også i de nære relationer.
Man kan se at forældre, der har været udsat for tortur, har vanskeligere ved at skabe tilknytning til deres børn. Selv om de elsker dem, er det svært at give sig hen og vise dem den tillid – noget, som alle børn har brug for. Familie og netværk bliver derfor også ramt. Traumer nedarves gennem generationer, og netværket kan blive påvirket af den vrede og vold, som ofret i afmagt kan komme til at rette mod de nærmeste.
