Dady de Maximo Mwicira-Mitali havde levet adskillige år som flygtning i Danmark, før han opsøgte den traumebehandling, som har hjulpet ham til at komme videre.
Af Tarek Omar og Niels Rohleder
Lillejuleaftensdag 2011 ankom Dady de Maximo Mwicira-Mitali med alvorlige skader fra Rwanda til Danmark som asylansøger. Året efter fik han asyl. Alligevel skulle der gå mange år, før han i 2019 søgte behandling for sine traumer fra tortur og vold. Dermed ligner han mange andre traumatiserede flygtninge. Statistikken viser, at der ofte går år, før de bliver opsporet af egen læge eller selv opsøger og får traumebehandling.
»Psykologen lukkede op for ting, jeg aldrig havde talt med andre om. For første gang talte jeg om, at jeg som 12-årig blev voldtaget og mishandlet af 18 mænd og kvinder fra hæren og hutu-militsen under folkedrabet mod tutsierne i Rwanda i 1994. Jeg huskede alt og talte om det. Jeg følte mig lettet og sat fri«.
I dag er Dady De Maximo 39 år gammel. Vi møder ham dagligstuen i hans rækkehus tæt på en S-togsstation nordvest for København. Til daglig arbejder han for et firma, hvor han distribuerer sportsartikler. Ved siden af skriver han bøger og er aktiv i flygtningehjælpsarbejde. 20.000 mennesker i den globale rwandiske, burundiske og congolesiske diaspora følger hans videoblog via Instagram.
Hjælpen fra DIGNITY’s tværfaglige team af behandlere, en psykolog, en socialrådgiver og en fysioterapeut, har hjulpet Dady til at rejse sig igen:
»De fik de gode ting frem i mit liv. De lærte mig at acceptere og elske mig selv igen. De har genskabt min værdighed«, forklarer Dady på engelsk og bruger det engelske ord ’dignity’.
Engelsk taler han i dag flydende, selv om han ikke talte ét ord på sproget, da han kom til Danmark for knap 10 år siden. Dengang talte han kun kinyarwanda og fransk. Dansk er han endnu noget usikker på – blandt andet fordi han færdes i internationale miljøer og også bruger engelsk på sin arbejdsplads. Men det seneste par år har han fået nyt mod på at blive bedre til dansk.
Dady har svære traumer i bagagen. Dels fra folkedrabet mod tutsierne i Rwanda, dels blev han i 2011 udsat for et brutalt overfald, der førte til, at han, hårdt såret, valgte at søge asyl i Danmark.
Akut reaktion på hadebesked
De første år i Danmark var Dady aktiv i græsrodsarbejde, men talte ikke med andre om sine oplevelser. En hadebesked på et socialt medie førte for et par år siden til en kraftig, akut reaktion, hvor Dady besvimede og mistede hørelsen. Han fik det markant dårligere med tilbagevendende angstanfald og flashbacks og kunne miste orienteringen, så han tog en forkert bus eller et S-tog i den forkerte retning.
Lægen havde i første omgang kun medicin at tilbyde, men Dady vendte tilbage til sin læge og insisterede. Så blev han henvist til behandling hos DIGNITY.
I den første tid udeblev han fra flere aftaler hos psykologen:
»Jeg var bange for at gå ud af mit hus og for at tale om det, jeg havde oplevet. Min PTSD og min angst blev værre. Jeg fik panikanfald, når jeg bevægede mig rundt inde i København. Jeg følte mig som en zombie«, fortæller Dady.
En dag, Dady havde klaret turen ind til DIGNITY, begyndte han at åbne sig over for psykologen. Men så var tiden gået.
»Jeg sagde til min psykolog, at hvis jeg skal fortælle om det her, så behøver jeg mere tid. Vil du give mig det?«
Dady fik mere tid hos psykologen og kom igennem en grundig bearbejdning af oplevelser, som han end ikke havde talt med sin mor om gennem et kvart århundrede efter det folkedrab mod tutsierne i Rwanda, som de begge mirakuløst overlevede, mens mange af deres nære slægtninge, venner og naboer blev mishandlet, lemlæstet, voldtaget og derefter dræbt med skydevåben eller macheter.
I dag siger Dady, at det er vigtigt, at man som traumatiseret flygtning ikke lader sig definere af sin fortid:
»Du kender din fortid, men du ved ikke, hvilke gode ting der venter dig i fremtiden. Det er godt at søge hjælp og behandling og at tale ærligt om det, man har oplevet. Hjælpen kan ikke slette det, der er sket for dig, men du kan få hjælp til at leve videre og bære dine traumer, så du igen kan elske, leve og arbejde«, siger Dady.
