Indlægget er bragt i Berlingske den 28.04.2025
Ungarn trækker sig fra Den Internationale Straffedomstol (ICC).
Sådan lød det i flere danske og internationale medier, da den israelske premierminister Benjamin Netanyahus besøgte Ungarn for kort tid siden.
Netanyahu har en arrestordre fra ICC hængende over hovedet for anklager om krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i Gaza.
For os, der arbejder med at dokumentere internationale forbrydelser, kommer det ikke som en overraskelse, at Viktor Orbán angriber ICC, som har til formål at stille krigsforbrydere til ansvar for drab, tortur, voldtægt og andre internationale forbrydelser.
Men når Ungarn ikke alene ignorerer en arrestordre fra ICC, som er hjørnestenen i den internationale strafferetsorden, men melder sig helt ud, så skriver landet sig ind i en tendens, hvor flere vestlige lande bidrager til at svække domstolen.
I begyndelsen af året valgte italienske myndigheder at løslade den libyske general Osama Njeem, selvom ICC har udsendt en arrestordre for anklager om krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.
Tyskland har også meddelt, at de ikke vil efterfølge ICCs anmodning om at anholde og udlevere Netanyahu til retsforfølgning ved ICC, hvis han besøger Tyskland.
Frankrigs regering har udtalt, at Netanyahu har immunitet mod arrestordrer, da Israel ikke er medlem af domstolen, og at Frankrig ikke kan pålægges at handle i strid med sine folkeretlige forpligtelser om immunitet.
I en liga for sig har USAs præsident Trump udstedt en »executive order«, som tillader økonomiske og politiske sanktioner mod højtstående embedsmænd fra ICC.
Trumps ordre er møntet på at intimidere ICC personale og afskrække civilsamfundsorganisationer, som støtter ofrene for disse alvorlige internationale forbrydelser.
Det er blot få eksempler på, hvordan en række lande ikke alene underminerer den internationale retsorden, men også sender et signal til autoritære ledere om, at de frit kan begå krigsforbrydelser uden at frygte for konsekvenserne.
Vi kan ikke gradbøje staters folkeretlige forpligtelser efter dem, vi kan lide, og dem, vi ikke bryder os om.
Hvis vi gør det, svigter vi ofrene i en tid, hvor der er akut behov for ICC og retsforfølgning af gerningsmændene for internationale forbrydelser. Senest er det lykkedes at anholde og udlevere Filippinernes tidligere præsident, Rodrigo Duterte, til ICC.
Her er han blandt andet anklaget for forbrydelser mod menneskeheden, herunder drab, tortur og voldtægt i sin brutale »krig mod narko«.
EU-landene har i de snart 23 år, hvor ICC har eksisteret, været blandt de mest markante støtter af domstolen.
Derfor mener vi – og en række andre menneskerettighedsorganisationer – at EU må opfordre og anspore alle medlemslande til at samarbejde med ICC og overholde deres forpligtelser til at beskytte, opretholde og håndhæve domstolens afgørelser.
Danmark og resten af EU må fastholde og udvide engagementet for at bekæmpe straffrihed. En regelbaseret verdensorden er i vores egen interesse. Budskabet bør være klart: Ingen er hævet over loven.
