Search

DIGNITY går i Højesteret mod langvarig fastspænding

I 281 dage – fra januar til oktober 2015 – var en psykiatrisk patient fastspændt på Retspsykiatrisk Afdeling i Middelfart. Denne ekstremt lange tvangsfiksering er et brud på både Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN’s torturkonvention. Og det er baggrunden for, at DIGNITY mandag den 25. januar 2021 optræder som biintervenient i Højesteret, når den sag, som patienten har anlagt mod Region Syddanmark, skal behandles.

»Det er ikke hverdagskost, at DIGNITY procederer i Højesteret. Men vi har valgt at gå ind i denne vigtige sag som biintervenient, fordi sagen ligger inden for vores kerneområde: bekæmpelse af tortur og andre former for umenneskelig og nedværdigende behandling,« forklarer juridisk seniorrådgiver Elna Søndergaard, der repræsenterer DIGNITY i Højesteret.

En biintervenient er en tredje part, der går ind i en retssag til støtte for én af parterne.

Baggrunden for den meget langvarige fastspænding i 2015 var, at der ikke var plads til patienten på Sikringsafdelingen i Slagelse. Patienten var dømt til anbringelse på Sikringsafdelingen, som er en lukket og sikret institution for de allermest syge, behandlings- og plejekrævende mennesker med psykisk sygdom fra hele Danmark, Grønland og Færøerne.

Personalemangel

DIGNITY kritiserer, at Region Syddanmark først efter mange måneders fastspænding af patienten skaffede de nødvendige personaleressourcer til afdelingen i Middelfart, så fastspændingen ikke længere blev anset som nødvendig.

»Et vigtigt princip i vores psykiatri er, at man kun må bruge tvang, hvis alle andre midler er overvejet. Et psykiatrisk hospital skal tilbyde behandling og omsorg af god psykiatrisk standard. Det gælder også personalenormeringen. For få ansatte må ikke være årsag til at fravælge mindre indgribende foranstaltninger og lægge en patient i bælte, som det er sket i denne sag,« siger Elna Søndergaard.

I Højesteret vil hun lægge vægt på, at langvarig tvangsfiksering kan have alvorlige fysiske og psykiske følger. Den fastspændte risikerer tab af muskelmasse, tryk- og liggesår eller i alvorlige tilfælde blodpropper, der kan være fatale. Følelsen af ydmygelse, krænkelse, mistillid til behandlerne og hjælpeløshed hos den fastspændte kan have alvorlige psykiske følger, som kan munde ud i PTSD.

Musklerne svandt ind

I den konkrete sag fra Middelfart svandt patientens muskler ind, så han til sidst ikke havde kræfter til at stå og gå.

DIGNITY mener, at den langvarige fastspænding er en overtrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, der forbyder tortur og umenneskelig eller vanærende behandling eller straf. Desuden er FN’s torturkonventions artikel 16 efter DIGNITY’s opfattelse overtrådt. Den forpligter stater til at sikre, at myndigheder ikke begår handlinger, som indebærer grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Retten i Odense og Østre Landsret har tidligere afgjort, at psykiatrilovens bestemmelser var opfyldt i hele den periode, patienten var fastspændt i Middelfart. På grund af sagens principielle karakter er sagen nu indbragt for Højesteret med en såkaldt tredjeinstansbevilling. Normalt kan en sag kun prøves ved to retsinstanser.

På vegne af sin klient, patienten, har Aarhus-advokaten Claus Bonnez nedlagt påstand om en godtgørelse på 3,5 mio. kr. for fastspændingen. Region Syddanmarks advokat Finn Schwarz fra advokatfirmaet Horten har nedlagt påstand om stadfæstelse – altså at Østre Landsrets dom skal stå ved magt.

I september 2020 blev Danmark i en anden sag, Aggerholm mod Danmark, dømt for konventionsstridig fastspænding af en psykiatrisk patient ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

I 281 dage – fra januar til oktober 2015 – var en psykiatrisk patient fastspændt på Retspsykiatrisk Afdeling i Middelfart. Denne ekstremt lange tvangsfiksering er et brud på både Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN’s torturkonvention. Og det er baggrunden for, at DIGNITY mandag den 25. januar 2021 optræder som biintervenient i Højesteret, når den sag, som patienten har anlagt mod Region Syddanmark, skal behandles.

»Det er ikke hverdagskost, at DIGNITY procederer i Højesteret. Men vi har valgt at gå ind i denne vigtige sag som biintervenient, fordi sagen ligger inden for vores kerneområde: bekæmpelse af tortur og andre former for umenneskelig og nedværdigende behandling,« forklarer juridisk seniorrådgiver Elna Søndergaard, der repræsenterer DIGNITY i Højesteret.

En biintervenient er en tredje part, der går ind i en retssag til støtte for én af parterne.

Baggrunden for den meget langvarige fastspænding i 2015 var, at der ikke var plads til patienten på Sikringsafdelingen i Slagelse. Patienten var dømt til anbringelse på Sikringsafdelingen, som er en lukket og sikret institution for de allermest syge, behandlings- og plejekrævende mennesker med psykisk sygdom fra hele Danmark, Grønland og Færøerne.

Personalemangel

DIGNITY kritiserer, at Region Syddanmark først efter mange måneders fastspænding af patienten skaffede de nødvendige personaleressourcer til afdelingen i Middelfart, så fastspændingen ikke længere blev anset som nødvendig.

»Et vigtigt princip i vores psykiatri er, at man kun må bruge tvang, hvis alle andre midler er overvejet. Et psykiatrisk hospital skal tilbyde behandling og omsorg af god psykiatrisk standard. Det gælder også personalenormeringen. For få ansatte må ikke være årsag til at fravælge mindre indgribende foranstaltninger og lægge en patient i bælte, som det er sket i denne sag,« siger Elna Søndergaard.

I Højesteret vil hun lægge vægt på, at langvarig tvangsfiksering kan have alvorlige fysiske og psykiske følger. Den fastspændte risikerer tab af muskelmasse, tryk- og liggesår eller i alvorlige tilfælde blodpropper, der kan være fatale. Følelsen af ydmygelse, krænkelse, mistillid til behandlerne og hjælpeløshed hos den fastspændte kan have alvorlige psykiske følger, som kan munde ud i PTSD.

Musklerne svandt ind

I den konkrete sag fra Middelfart svandt patientens muskler ind, så han til sidst ikke havde kræfter til at stå og gå.

DIGNITY mener, at den langvarige fastspænding er en overtrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, der forbyder tortur og umenneskelig eller vanærende behandling eller straf. Desuden er FN’s torturkonventions artikel 16 efter DIGNITY’s opfattelse overtrådt. Den forpligter stater til at sikre, at myndigheder ikke begår handlinger, som indebærer grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Retten i Odense og Østre Landsret har tidligere afgjort, at psykiatrilovens bestemmelser var opfyldt i hele den periode, patienten var fastspændt i Middelfart. På grund af sagens principielle karakter er sagen nu indbragt for Højesteret med en såkaldt tredjeinstansbevilling. Normalt kan en sag kun prøves ved to retsinstanser.

På vegne af sin klient, patienten, har Aarhus-advokaten Claus Bonnez nedlagt påstand om en godtgørelse på 3,5 mio. kr. for fastspændingen. Region Syddanmarks advokat Finn Schwarz fra advokatfirmaet Horten har nedlagt påstand om stadfæstelse – altså at Østre Landsrets dom skal stå ved magt.

I september 2020 blev Danmark i en anden sag, Aggerholm mod Danmark, dømt for konventionsstridig fastspænding af en psykiatrisk patient ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.