Europarådet har vedtaget en ny erklæring om migration og menneskerettigheder. Den rummer vigtige principper, men også en alvorlig risiko.
Chișinău-erklæringen kommer efter pres fra blandt andre Danmark, Storbritannien og Italien for større handlerum i udvisnings–og udleveringssager.
Målet er at gøre det lettere at udvise afviste asylansøgere og udlændinge dømt for kriminalitet samt at udlevere personer til retsforfølgning eller strafafsoning.
Det er en legitim politisk diskussion, men den skal føres inden for de retlige rammer, som europæiske stater selv har forpligtet sig til.
Derfor er det positivt, at erklæringen fastholder centrale principper. Det gælder Domstolens uafhængighed, konventionssystemets integritet, staters ansvar for at beskytte menneskerettighederne og artikel 3’s absolutte forbud mod tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
Men erklæringen rummer også en reel bekymring.
Den fastslår eksempelvis, at tærsklen for, hvornår et forhold udgør umenneskelig eller nedværdigende behandling, skal være høj og konstant. Samtidig står der, at man skal undgå “unødvendige begrænsninger” på beslutninger om udvisning og udlevering.
Det er problematisk. For når vi er inden for forbuddet mod umenneskelig eller nedværdigende behandling er der tale om en grundlæggende retlig beskyttelse.
Det var eksempelvis ikke en unødig begrænsning, da Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i storkammersagen Muršić mod Kroatien fastslog, at afsoning under ekstremt trange forhold var en krænkelse af artikel 3.
Og det er ikke en unødig begrænsning, når mennesker ikke må sendes til forhold, der indebærer reel risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling.
Ønsket om mere effektive migrationspolitiske redskaber må ikke udvikle sig til et politisk pres for gradvist at indsnævre beskyttelsen af helt fundamentale og absolutte rettigheder i praksis.
Historisk har artikel 3 netop været den afgørende garanti mod, at mennesker sendes tilbage til tortur, mishandling eller åbenbart uacceptable forhold.
DIGNITY vil derfor følge udviklingen og Domstolens fremtidige praksis tæt. Forbuddet mod tortur og umenneskelig behandling er en af de mest fundamentale søjler i det europæiske menneskerettighedssystem. Det skal fastholdes i både ord og praksis.
Therese Rytter
Chefjurist, DIGNITY
