Kyiv, Ukraine
Hver gang Tamila tror, hun har set det værste, bliver hun konfronteret med en ny sag
De indsamler beviser
for krigsforbrydelser,
mens bomberne falder
Marie Torp Christensen
8. januar 2026
Kyiv, Ukraine
De indsamler beviser
for krigsforbrydelser,
mens bomberne falder
De indsamler beviser
for krigsforbrydelser,
mens bomberne falder
Marie Torp Christensen
8. januar 2026
Hver gang Tamila tror, hun har set det værste, bliver hun konfronteret med en ny sag.
Marie Torp Christensen
8. januar 2026
Hver gang Tamila tror, hun har set det værste, bliver hun konfronteret med en ny sag. Siden den russiske invasion af Ukraine har en gruppe jurister og psykologer indsamlet vidnesbyrd om tortur og andre mulige krigsforbrydelser. Det gør de for at skabe retfærdighed og for at give nogle af overleverne deres stemme tilbage. Her på siden kan du møde nogle af dem, der står ansigt til ansigt med krigens mørkeste sider.
Siden den russiske invasion af Ukraine har en gruppe jurister og psykologer indsamlet vidnesbyrd om tortur og andre mulige krigsforbrydelser.
Det gør de for at skabe retfærdighed og for at give nogle af overleverne deres stemme tilbage
Her på siden kan du møde nogle af dem, der står ansigt til ansigt med krigens mørkeste sider.
De blå og gule flag blafrer stille i vinden. Under skoven af flag gemmer sig flere hundrede levende lys, billeder af soldater og personlige hilsner.
Selvom det primært er bilernes summen, der bryder stilheden på Maidan-pladsen i hjertet af Kyiv, vidner stedet om et land i krig – med tusindvis af soldater ved fronten. Her udspiller krigen sig med brutal intensitet, og krigsforbrydelser som tortur mod ukrainere er en del af virkeligheden, selvom det er forbudt ifølge krigens love.
Én af dem, som arbejder for, at dem, der er ansvarlige for krigsforbrydelserne, kan blive stillet til ansvar, er Tamila Bespala.
Hun er retshjælpskoordinator i menneskerettighedsorganisationen Kharkiv Human Rights Protection Group (KHPG), som er én af DIGNITY’s samarbejdspartnere i Ukraine.
Sammen med sine kollegaer indsamler hun vidnesbyrd fra krigens ofre:
»Hver gang jeg arbejder på en sag om krigsforbrydelser, tænker jeg, at det ikke kan blive værre. Men så kommer der en ny person ind med et vidnesbyrd, som er endnu værre.«
Krigsforbrydelser skal dokumenteres
Kharkiv Human Rights Protection Group blev oprettet i 1992 og har siden krigens begyndelse i 2014 løbende indsamlet vidnesbyrd fra overlevere om anklager om grove krænkelser af menneskerettighederne og internationale forbrydelser heriblandt civile fanger og løsladte krigsfanger for at have bevismateriale til nationale og internationale domstolene.
»Det er et spørgsmål om retfærdighed. De forbrydelser, der bliver begået, må ikke forblive ustraffede. Ellers sender vi et signal om, at det er tilladt at torturere, mishandle og bombe civile,« siger Yevgeniy Zakharov, der er direktør for Kharkiv Human Rights Protection Group.
Helt konkret foregår arbejdet med at indsamle vidnesbyrd og andet bevismateriale for krigsforbrydelser både digitalt og fysisk, hvorefter alt registreres i organisationens database, som i oktober 2025 havde 16.705 registreringer.
Det, jeg har lært igennem mit arbejde og alle de mennesker, jeg har mødt, er, at der ikke nogen grænser for opfindsomheden. Det russiske militær opfinder hele tiden nye måder at torturere på
Den digitale indsamling foregår både gennem journalistiske medier og samtaler i private beskedgrupper på eksempelvis Telegram, Signal og Whatsapp, hvor der skrives om angreb med missiler, droner og kamphandlinger. Derudover indsamles der også information igennem Kharkiv Human Rights Protection Group hotline og ved monitoreringsbesøg til de befriede områder.
»Jeg fortæller dem blandt andet, at det, de har oplevet, kan være internationale forbrydelser, og dokumentationen af dem, kan være med til at forebygge, at det sker igen,« siger Denys Polishchuk, der er jurist hos Kharkiv Human Rights Protection Group og én af dem, som arbejder med at indsamle beviser.
DIGNITY har samarbejdet med Kharkiv Human Rights Protection Group siden 2019 og har blandt andet trænet de ansatte i, hvordan de sikrer, at deres dokumentation af beviser for krigsforbrydelser lever op til internationale strafferetlige standarder, så vidnesbyrderne og det øvrige bevismateriale kan bruges ved nationale og internationale domstole.
Sådan støtter DIGNITY Kharkiv Human Rights Proctection Group
DIGNITY har siden 2019 samarbejdet med Kharkiv Human Rights Protection Group om at dokumentere krigsforbrydelser, herunder tortur og seksuel tortur i Ukraine.
Vi styrker deres kapacitet til at dokumentere krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i overensstemmelse med internationale strafferetlige standarder og metoder, der sikrer, at bevismaterialet kan godtages af domstolene – samtidig med at torturoverlevernes behov og mentale sundhed altid er i centrum.
Arbejdet er støttet af Udenrigsministeriet.
Torturen udvikler sig hele tiden
Tamila Bespala spreder armene for at vise længden på en fiktiv metalstang.
»Det, jeg har lært igennem mit arbejde og alle de mennesker, jeg har mødt, er, at der ikke nogen grænser for opfindsomheden. Det russiske militær opfinder hele tiden nye måder at torturere på.«
Og det er lige netop det, hun vil illustrere med den fiktive metalstang. I én af de sager, hun har dokumenteret, borede torturbødlen en metalstang igennem den øverste del af ryggen på sit offer, som efterfølgende blev hængt op i metalstangen.
»Vi havde besøg af en italiensk jurist, som ville læse nogle af vores sager. Da jeg præsenterede dem for ham, troede han, at det var sager, jeg havde opdigtet, fordi de var så voldsomme« fortæller retshjælpskoordinatoren, som har arbejdet for Kharkiv Human Rights Protection Group i seks år.
Der er i dag et absolut forbud mod tortur. På trods af forbuddet, er tortur stadig udbredt og bruges i to tredjedele af verdens lande. Formålet med tortur er ofte at nedbryde mennesker både fysisk og mentalt ved at ydmyge, straffe og intimidere. I andre sammenhænge er formålet at afhøre og tvinge informationer frem. Det er der dog ingen beviser for, at tortur er effektivt til. Tværtimod.
De har brug for hjælp til, hvordan de kan leve videre med det, de har oplevet, og acceptere det, samtidig med, at de løbende skal arbejde med skam, skyld og sorg, som følger med(...)
I krigen mellem Rusland og Ukraine er tortur særligt udbredt i de besatte områder i den østlige og sydlige del af Ukraine.
En rapport fra FN’s monitoreringsmission fra februar 2025 konkluderede, at næsten 95% af de tidligere ukrainske krigsfanger, som de havde interviewet, har været udsat for tortur eller mishandling, mens omkring halvdelen havde været udsat for seksuel tortur, og mindst 21 ukrainske krigsfanger er døde, mens de har været i russisk fangenskab.
I samme rapport konkluderes det også, at godt 75 procent af de løsladte civile fanger har givet troværdige beviser på, at de også har været udsat for tortur eller mishandling. Mens mindst 29 civile er døde i detentioner i de besatte områder, og mindst 170 er blevet henrettet.
Hvordan defineres tortur?
Tortur defineres som enhver handling, ved hvilken stærk smerte eller lidelse – enten fysisk eller psykisk, bevidst påføres en person for f.eks. at fremtvinge oplysninger, en tilståelse, for at straffe eller for at sprede angst og frygt. Tortur adskiller sig fra grov vold ved, at den udføres på opfordring af eller med samtykke fra en offentlig ansat. Gerningsmanden kan således være eksempelvis en soldat eller en kommandør højere oppe i hierarkiet.
I FN’s Menneskerettighedserklæring fra 1948 fastslår artikel 5 utvetydigt, at ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling eller straf.
På trods af forbuddet, er tortur stadig meget udbredt. I 2014 udgav Amnesty International en rapport, som konkluderede, at tortur blev brugt i 141 af verdens lande.
Hvordan defineres en krigsforbrydelse?
Ved »krigsforbrydelser« forstås bl.a. forsætligt drab, tortur eller umenneskelig behandling, retsstridig deportation, gidseltagning, og forsætligt at angribe civilbefolkningen som sådan eller civile enkeltpersoner, der ikke tager direkte del i fjendtlighederne. Den internationale straffedomstol har jurisdiktion med hensyn til krigsforbrydelser, der begås som led i en plan, politik eller som led i en omfattende begåelse af sådanne forbrydelser.
Hvordan defineres forbrydelser mod menneskeheden?
Ved »forbrydelser mod menneskeheden« forstås bl.a. følgende handlinger, når de begås som led i et omfattende eller systematisk angreb mod en civilbefolkning og med viden om angrebet: drab, slaveri, deportation eller tvungen overførelse af en befolkning, fængsling i strid med folkerettens grundlæggende regler, tortur, voldtægt, forfølgelse, tvangsforsvinding og apartheid.
Det handler om tillid
Mange torturoverlevere skammer sig over det, de har været udsat for, og derfor kan det være svært at åbne op både overfor deres nærmeste og professionelle som Denys Polishchuk.
»Det vigtigste for mig er, at jeg får skabt en god kontakt til de overlevere, som jeg møder. De har brug for at føle sig sikre, og det gør de kun, hvis de har tillid til, at jeg behandler dem og deres vidnesbyrd fortroligt.«
Derfor bruger Denys Polishchuk tid på at fortælle, hvordan Kharkiv Human Rights Protection Group bruger deres vidnesbyrd, og at de er sikkert opbevaret i organisationens database.
»Der er flere, som gerne vil fortælle om, hvad de har været igennem. Det handler blandt andet om, at det tager tid at blive klar til at fortælle om det, som de har været udsat for. Derudover bliver det med tiden svært at håndtere traumet alene,« vurderer Denys Polishchuk, som også mener, at der er flere og flere, som begynder at forstå vigtigheden af, at deres oplevelser bliver dokumenteret.
»Derfor er det også afgørende, at der er nogle professionelle, som de kan dele det med og føle, at der er nogen, som interesserer sig for, hvad der er sket med dem.«
Risiko for retraumatisering
Hvad, hvornår, hvor, hvordan og hvem, er noget af det, som Kharkiv Human Rights Protection Group skal have svar på, når de arbejder med dokumentation af eksempelvis torturoverleveres vidnesbyrd om de forbrydelser, de har været udsat for. Alligevel er der en risiko for retraumatisering forbundet med afgivelse af vidnesbyrd, fordi ofrene typisk genoplever torturen og andre forbrydelser, de har været udsat for, når de beretter om dem.
»Der er en risiko for, at overleveren kan blive retraumatiseret, fordi de undersøgende interviews er detaljerede,« fortæller Tamila Bespala, der sammen med sine kollegaer er blevet trænet af DIGNITY i særlige interviewmetoder, som tager hensyn til overleverne og netop har til formål at minimere risikoen for retraumatisering. En del af dokumentationen er også, at der nogle gange bliver lavet både medicinske og psykologiske undersøgelser af overleverne.
En af dem, som blandt andet laver psykologiske undersøgelser er Yuliia Onyshchenko, der er psykolog og har arbejdet for Kharkiv Human Rights Protection Group siden 2023. Hun arbejder tæt sammen med organisationens jurister og deltager i nogle af deres undersøgende interviews for, at hun kan støtte og lave en psykologisk vurdering af dét menneske, de sidder overfor.
»Jeg arbejder altid ud fra den største respekt overfor de overlevere, som deler deres opleveler med mig. De er nogle utroligt stærke mennesker, som har formået at overlevede under nogle helt forfærdelige forhold, og bagefter har de fundet styrken til at tale højt om det,« fortæller psykologen.
Sammen med overleverne beslutter hun, hvilken form for støtte, de har brug for, om det er krisehjælp, langvarig terapi eller først senere, når de er klar til at arbejde med deres oplevelser.
»De har brug for hjælp til, hvordan de kan leve videre med det, de har oplevet, og acceptere det, samtidig med, at de løbende skal arbejde med skam, skyld og sorg, som følger med. Tortur og vold efterlader mennesket med nogle dybe og langvarige traumer, som sidder fast meget længe, men med den rigtige hjælp, kan de genfinde deres styrke og lære at leve videre.«
Mange torturoverlevere lever både med fysiske skader og psykiske traumer efter torturen. Mange lider af eksempelvis post-traumatisk-stress, mareridt, kroniske smerter, angst og depression. Traumer, som kan gøre det svært for dem at vende tilbage til hverdagen og til en tro på, at de er i sikkerhed. Forbliver de voksnes traumer ubehandlede, kan de ende med at blive videreført til deres børn.
Det er et psykisk krævende job
Ligesom Denys Polishchuk oplever både Tamila Bespala og Yuliia Onyshchenko, at deres arbejde kan være krævende for deres egen psyke, fordi de gennem overleverne hører barske detaljer om tortur og mishandling. De risikerer at blive udbrændte eller ofre for såkaldt sekundær traumatisering.
Det gør en forskel for torturoverlevere, når de ved, at deres bødler på sigt kan blive stillet for en dommer. Det har også betydning for samfundets retsfølelse, at de ansvarlige for krigsforbrydelser ikke kan gå ustraffet rundt
En af de sager, som Tamila Bespala og Yuliia Onyshchenko har arbejdet på sammen, handler om en dreng, de skulle interviewe.
De havde valgt at mødes med drengen og hans tante i en zoologisk have, fordi drengen er glad for dyr og føler sig tryg der. Hans mor blev sammen med andre kvinder og børn tortureret, voldtaget og dræbt i deres hjem, fordi deres mænd og fædre var en del af de ukrainske styrker. Drengen blev også udsat for både tortur og voldtægt, men overlevede som den eneste.
»Det tog mig tre måneder på at forberede mig på, at jeg skulle mødes med familien. Jeg tror, det tog ekstra lang tid, fordi jeg selv har en søn. Derfor er det ekstra sårbart for mig, når vi arbejder med sager om børn,« fortæller Tamila Bespala.
»Jeg får tit at vide, at jeg er god til at skabe kontakt til mennesker. Det er på den ene side en fordel i mit arbejde, fordi det er vigtigt at involvere sig, mens det på anden side også har en pris,« vurderer hun.
Derfor er det vigtigt for hende, at både hun selv og hendes medarbejdere løbende får støtte til at håndtere det psykisk belastende arbejdsmiljø. Det får de hjælp til igennem samarbejdet med DIGNITY. Her er der fokus på, at medarbejderne løbende får redskaberne, der skal til for at kunne arbejde med blandt andet dokumentation af krigsforbrydelser.
For Yuliia Onyshchenko kræver arbejdet, at hun passer på sig selv og løbende får psykologisk supervision. Derudover har hun nogle konkrete ritualer, når hun kommer hjem til sin mand.
»Jeg har brug for at mærke jorden under mine fødder, mærke min krop og sidde en stund og betragte mennesker, som går forbi og forsætter deres liv, selvom de lever under besættelse.«
Håb om en fremtid
Den 1. januar 2025 tilsluttede Ukraine sig Rom-statutten og blev dermed den 125. stat, der blev medlem af Den Internationale Straffedomstol (ICC).
Det betyder, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, kan retsforfølges for krigsforbrydelser begået på ukrainsk territorium – selvom Rusland ikke har tilsluttet sig domstolen. Det åbner samtidig for, at ukrainske soldater kan dømmes for overgreb mod russiske krigsfanger.
Men den internationale straffedomstol kan kun udøve straffemyndighed (jurisdiktion), hvis Rusland ikke er villig eller i stand til selv at retsforfølge de påståede krigsforbrydelser ved landets egne domstole.
De vidnesbyrd og andet bevismateriale, som Kharkiv Human Rights Protection Group har indsamlet fremtil 1. oktober 2025, har resulteret i 7115 sager, som er indleveret til de ukrainske domstole og til Den Internationale Straffedomstol i samarbejde med de ukrainske myndigheder.
»Dokumentationen af krigsforbrydelser er vigtigt, fordi vi står i en situation, hvor menneskerettighederne undermineres. Det er vi nødt til at tage ansvar for og gøre noget for at ændre på,« vurderer Denys Polishchuk og fortsætter:
»Det gør en forskel for torturoverlevere, når de ved, at deres bødler på sigt kan blive stillet for en dommer. Det har også betydning for samfundets retsfølelse, at de ansvarlige for krigsforbrydelser ikke kan gå ustraffet rundt.«
Tilbage på Maidan-pladser vokser havet af flag, billeder og hilsner, mens krigen ved fronten fortsætter, og beviserne i Kharkiv Human Rights Protection Groups database bliver flere og flere.
Det giver håb, siger Yulia Onyshchenko:
»Jeg er dybt rørt og inspireret over at se, hvordan tilliden gradvist bliver genopbygget i de områder, vi arbejder med. Folk begynder igen at række ud til hinanden for at få hjælp, tilbyder støtte og genopbygger de forbindelser og strukturer, som besættelsen og torturen forsøger at ødelægge. Det giver et håb om, at områderne og samfundet er i stand til at forny sig – trin for trin, gennem medmenneskelighed og gensidig støtte.«
DIGNITY’s arbejde er støttet af Udenrigsministeriet.
Krigen i Ukraine
Krigen mellem Rusland og Ukraine har stået på i mere end et årti, og startede i marts 2014 da Rusland annekterede Krim-halvøen. Den 24. februar 2022 begyndte en ny fase af krigen, da Rusland gennemførte sin fuldskala invasion af Ukraine.
De to undersøgende instanser som undersøger krigen i Ukraine
Den Internationale Straffedomstol – ICC
17. marts 2023 udstedte Den Internationale Straffedomstol ICC en arrestordre på Ruslands præsident Vladimir Putin. Han menes at være ansvarlig for ulovlig deportation af ukrainske børn til Rusland og ulovlig overførelse af ukrainske børn fra de besatte områder i Ukraine til Rusland, jf. Romstatuttens artikel 8.
Arrestordren betyder, at de 125 lande, som har tiltrådt Rom-Statutten, skal anholde præsidenten og udlevere ham til ICC i Haag, hvis han sætter sine fødder i et af de lande.
Den Uafhængige Internationale Undersøgelseskommission for Ukraine
FN’s menneskerettighedsråd oprettede 4. marts 2022 Den Uafhængige Internationale Undersøgelseskommission for Ukraine, som har til formål at undersøge alle formodede menneskerettighedskrænkelser, brud på humanitær folkeret og beslægtede forbrydelser i forbindelse med Ruslands aggression mod Ukraine.
Tortur i Ukrainske fængsler
I forbindelse med et monitoreringsbesøg fra Den Uafhængige Internationale Undersøgelseskommission for Ukraine har russiske krigsfanger anklaget de ukrainske myndigheder og militær for, at de også udsættes for tortur og umenneskelig behandling.
Tortur i russisk fangeskab
Ifølge tal fra Ukraines ombudsmand for menneskerettigheder, Dmytro Lubinets, er mere end 16.000 ukrainske civile blevet taget til fange og ført til Rusland, siden invasionens begyndelse. Og ifølge FN’s menneskerettighedsmission i Ukraine har 95 % af ukrainske krigsfanger og 75 % af civile fanger oplyst, at de har været udsat for tortur eller mishandling i russisk fangenskab.
Nyhedsbrev
Tilmeld dig DIGNITY’s nyhedsbrev og bliv opdateret på vores arbejde i Danmark og resten af verden
DIGNITY
Bryggervangen 55
2100 København Ø
Tlf: +45 33 76 06 00
[email protected]
CVR: 69735118
EAN: 5790000278114
Konto: 4183 4310821209