Strafcelle betegner en form for isolation, som en indsat kan blive placeret i, hvis han eller hun bryder fængslets regler. Isolationen kan vare i op til 23 timer i døgnet, hvor den indsatte er afskåret fra kontakt med andre med maks. en times gårdtur, som også foregår alene.

Læs mere om strafcelle her: https://www.dignity.dk/wp-content/uploads/solitary-confinement-factsheet-6-english.pdf

I Danmark har vi et af de strengeste systemer for disciplinære straffe i Europa og har blandt andet en helt anden praksis end vores nabolande, Norge og Sverige, hvor loven ikke indeholder isolation som straf.

Siden 2010 har vi set en eksplosiv stigning i brugen af strafcelle i danske fængsler. I 2010 var der 2.848 tilfælde af ubetinget strafcelle, mens det toppede i 2018 med 4.085. Siden er der sket et lille fald med 3.654 strafcelleanbringelser i 2022. Det viser Kriminalforsorgens egne tal (se årsstatistik www.kriminalforsorgen.dk).

Samtidigt er særligt brugen af langvarig strafcelle steget voldsomt i de senere år. I 2012 var der fem tilfælde af strafcelle i mere end 15 dage. I 2019 var det tal steget til 705. I 2022 var tallet 524.

Den danske lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Straffuldbyrdelsesloven) hjemler tre former for sanktioner, som danske fængsler og arresthuse kan bruge over for indsatte. Det drejer sig om advarsel, bøde og strafcelle, hvor strafcelle er den absolut hårdeste form.

Den 9. juni 2022 vedtog Folketinget et lovforslag, som indfører fire nye typer af disciplinærstraffe: 1) midlertidigt udgangsforbud, 2) midlertidig begrænsning af retten til besøg, 3) midlertidig begrænsning af retten til brevveksling og 4) midlertidig begrænsning af retten til telefoni. De tre sidstnævnte disciplinærstraffe omfatter ikke den indsattes nærtstående. De nye straffe indføres 1. juni 2023.

De forseelser, indsatte kan få strafcelle for, kan spænde fra rygning eller groft sprogbrug over brug af mobiltelefon til trusler, vold og overfald.

I Danmark kan en voksen indsat i dag få strafcelle i op til 4 uger. Lovændringen af 9. juni 2022, som træder i kraft den 1. juni 2023, medfører, at den øvre grænse for strafcelle for voksne som udgangspunkt reduceres til 14 dage, medmindre sagen angår vold mod personalet. I denne typer af sager kan der undtagelsesvist ikendes strafcelle på optil 4 uger.

Unge under 18 år kan i dag ikendes strafcelle i op til 7 dage, medmindre sagen angår vold mod personalet. I praksis fastsættes varigheden af en strafcelleanbringelse over for unge under 18 maksimalt til 3 dage, medmindre der er tale om vold mod personalet eller andre medindsatte.

Problemet ved strafcelle er, at isolation kan være utrolig skadeligt for den enkeltes sundhed.

Det kan blandt andet medføre koncentrationsbesvær, angst, depression og psykoser, men også en øget risiko for selvskade, selvmordsforsøg og selvmord. Hvor slemt den enkelte bliver påvirket afhænger af en række andre faktorer – herunder den enkeltes sårbarhed, men også varigheden af isolationen, de fysiske rammer og hvilke regler, der er for isolerede fx om der er adgang til læsestof og andet tidsfordriv.

I to nye studier baseret på danske data har man desuden vist, at anbringelse i strafcelle kan påvirke tiden efter løsladelse. I det ene studie fandt man højere dødelighed 5 år efter løsladelse for dem, der havde siddet i strafcelle sammenlignet med dem, der ikke havde (læs med her), og i det andet fandt man højere arbejdsløshed og højere risiko for at være blevet dømt for en ny forbrydelse 3 år efter løsladelse (Læs med her).

Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 3, at ingen må underkastes tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Danmark er i kraft af EMRK forpligtet til at sikre, at indsatte ikke behandles i strid med forbuddet i EMRK artikel 3.

Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD) praksis, at anbringelse i strafcelle i konkrete tilfælde kan føre til umenneskelig behandling – og i værste tilfælde til tortur.

Brugen af isolation er endvidere reguleret af FN’s Standard Minimum Rules for the Treatment of Prisoners – bedre kendt som Nelson Mandela Reglerne – fra 2015. De indeholder blandt andet bestemmelser om brug og varighed af isolation og om sundhedstilsyn med personer, der er isolerede. Mandela Reglerne fastslår i Regel 43, at langvarig isolation under ingen omstændigheder må benyttes som disciplinær sanktion. I regel 44 defineres langvarig isolation som isolation, der overstiger 15 efterfølgende dage.

Det fremgår i forlængelse heraf af Regel 45, stk. 2, at pålæggelse af isolation bør være forbudt over for indsatte med mental eller fysisk handicap, når deres helbred ville forværres af sådanne foranstaltninger. Forbuddet mod anvendelse af isolation og lignende foranstaltninger finder tilsvarende anvendelse i sager der involverer kvinder og børn.

De europæiske fængselsregler regulerer også brugen af isolation som straf, bl.a. regel 60.5, hvor af det følger, at isolation kun må ikendes som disciplinærstraf i ganske særlige tilfælde og kun for et bestemt tidsrum, som skal være så kort som muligt.

Folketingets Ombudsmands Temarapport 2019

Praktikerudvalgets rapport om disciiplinærsystemet