Vi har op til Kvindernes internationale Kampdag 8. marts bragt portrætter af en række markante kvinder, som igennem tiden har stået i front i kampen mod tortur. Du kan læse alle portrætterne her.
Egyptens kompromisløse torturbekæmper
Aida Seif El Dawla (f. 1954), egyptisk psykiater
»Ifølge forfatningen er tortur en forbrydelse – men den praktiseres hver eneste dag«.
Sådan sagde den uforfærdede menneskerettighedsforkæmper Aida Seif El Dawla for et par år siden til en udenlandsk journalist om situationen i sit hjemland Egypten.
Psykiateren Aida Seif El Dawla var i 1993 medgrundlægger af El Nadeem-centret, der i Cairo har behandlet tusindvis af torturofre. Allerede før dette var hun en af Egyptens førende forkæmpere for kvinders rettigheder og bekæmpede kønslemlæstelse og vold mod kvinder. Under den autoritære præsident Hosni Mubarak var hun en konstant udfordring for regimet, og under de seneste års alvorlige forværring af menneskeretssituationen i Egypten har behandlingscentret i en lang periode været lukket af myndighederne. I februar 2021 har det omsider fået tilladelse til at genåbne. Aida Seif El Dawla og andre medarbejdere har i årevis været udsat for chikane og grundløse anklager fra myndighedernes side.
»Tortur rammer ikke alene medlemmer af den politiske opposition. Faktisk er de fleste torturofre almindelige borgere. Det, de har til fælles, er fattigdom, marginalisering og mangel på kontakter, der kan hjælpe, hvis de kommer i klemme i sammenstød med politiet«, sagde Aida Seif El Dawla i et interview i 2018.
Aida Seif El Dawla modtog i 2018 sammen med de øvrige grundlæggere af El Nadeem-centret Amnestys menneskerettighedspris.
Ofrene elsker hende, bødlerne frygter hende
Inge Genefke (f.1938), uddannet læge
Kampen mod tortur er »nøglen til at opbygge stærke samfund«.
Ordene kommer fra Inge Genefke, som er en prisbelønnet og verdenskendt dansk foregangskvinde i kampen mod tortur.
Allerede i 1974 var hun med til at søsætte Amnesty Internationals første danske lægegruppe, som skulle behandle torturoverlevere og bidrage til at dokumentere tortur.
I 1982 oprettede hun Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT), som i dag hedder DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur. Det var i sin tid blandt de første centre af sin slags og blev startskuddet til en global bevægelse, som satte torturofres rettigheder på dagsordenen.
Hun rejste i sit arbejde verden rundt og hjalp andre, som ville etablere deres egne centre for torturofre. I 2004 blev hun inviteret til at tale ved et menneskerettighedsudvalg under USA’s kongres om vigtigheden af at stille torturbødler i Irak til ansvar. Inge Genefke er desuden flere gange blevet hædret for sit arbejde – både herhjemme og i udlandet. I 1988 modtog hun den Alternative Nobelpris – The Right Livelihood Award.
I dag hylder vi hendes viljestyrke, mod og indsats, som ikke kun har været med til at gøre Danmark til verdensførende i rehabiliteringen af torturofre, men også gjort en positiv forskel for tusinder af torturoverlevere i hele verden.
Kampen mod tortur og rehabiliteringen af ofrene var ikke kommet så langt uden Inge Genefke.
Advokat går forrest i kamp mod
tortur i Tunesien
Radhia Nasraoui (f. 1953), tunesisk advokat
»For at lukke munden på mig, bliver de nødt til at slå mig ihjel. Mit liv drejer sig om menneskerettigheder«.
Citatet stammer fra Radhia Nasraoui, der siden starten som ung jurist i 1970’erne har ført en konsekvent kamp for menneskerettigheder og imod tortur under Tunesiens autoritære præsidenter Bourguiba (før 1987) og Ben Ali (1987-2011).
I 2003 var hun med til at grundlægge anti-tortur-bevægelsen ALTT (l’Association de lutte contre la torture en Tunisie). I dag hedder den OCTT (Organisation contre la torture en Tunisie) og fører stadig retssager for at sikre oprejsning til torturofre.
Som advokat har Radhia Nasraoui forsvaret politiske fanger, der blev forfulgt af landets autoritære ledelse, uden at skele til, om hendes klienter var kommunister, islamister eller noget tredje.
I sin lange karriere har hun i årene op til 2011 selv levet under dødstrusler, været overvåget af sikkerhedsstyrker og udsat for grove overgreb og attentatforsøg. Hun var en fremtrædende kritisk røst under Det Arabiske Forår fra 2011. Hendes beskrivelser af Ben Ali-regimets tortur og mishandling har gjort indtryk, når hun har aflagt vidnesbyrd rundt om i verden.
Radhia Nasraoui blev i 2012 tildelt Olof Palme-prisen.
Hun flygtede fra nazisterne og blev banebrydende i behandlingen af torturoverlevere
Marie Langer (1910-1987) læge og psykoanalytiker
Marie ’Mimí’ Langer var født ind i en velstående lægefamilie i Wien. Hun blev uddannet som læge i 1930 og praktiserede som psykoanalytiker i Wiens Psykoanalytiske Selskab. Da den spanske borgerkrig brød ud, meldte hun sig som læge til den Internationale Brigade.
Efter republikkens nederlag og indlemmelsen af Østrig i det 3. Rige måtte Marie Langer, der var af jødisk baggrund, flygte med sin familie til Argentina. Her engagerede hun sig i kampen for kvinders rettigheder og senere bredt i menneskerettigheder. Hun var især banebrydende i udviklingen af psykologisk og psykosocial behandling af torturoverlevere.
Langers arbejde bragte hende på militærets dødslister, og i 1974 flygtede hun til Mexico By.
I en by præget af flygtninge fra kontinentets militærdiktaturer fortsatte hun sit arbejde med behandling af torturoverlevere. I de tidlige 1980’ere fungerede hun som rådgiver for udviklingen af det offentlige psykiatriske behandlingssystem i Nicaragua.
DIGNITY hylder resultaterne af Marie Langers mangeårige arbejde for psykisk sundhed og menneskerettigheder. Vi ser dem i de utallige uafhængige grupper, centre og organisationer i Latinamerika, der i hendes ånd arbejder videre med at udvikle og tilbyde psykologisk og psykosocial behandling til overlevere for borgerkrige, tortur og vold.
Til kamp mod apartheids traumer
Nomfundo Mogapi, sydafrikansk psykolog (f. 1974)
»Afrikas paradoks er, at uanset øgede investeringer i kontinentet ser vi stadig mislykkede udviklingsprojekter og en stigning I menneskerettighedskrænkelser og vold«.
Sådan siger Nomfundo Mogapi, direktør for Centre for the Study of Violence and Reconciliation (CSVR) – en sydafrikansk NGO, som siden 1989 har arbejdet med at bekæmpe vold og tortur og hjælpe ofrene.
Med Nomfundo Mogapis ord bidrager det til Afrikas problemer, at arbejdet med at bearbejde traumer og de blivende sår efter bl.a. apartheid er blevet forsømt og overset.
»Afrika kæmper stadig med uløste, ubehandlede traumer, som er historiske, kollektive og relaterer sig til forholdet mellem generationerne«, forklarer hun.
Nomfundo Mogapi har i mange år arbejdet med mental sundhed i det sydafrikanske samfunds opgør med arven efter apartheid og forebyggelse af tortur. Hun arbejder blandt andet inden for rammerne af Den Afrikanske Union (AU) og Den Afrikanske Kommission for Menneskerettigheder og Folkeslags Rettigheder (ACHPR).
Nomfundo Mogapi har taget sin psykologuddannelse ved Witwatersrand-universitetet i Johannesburg. Som den første sydafrikanske, sorte chef for CSVR har Nomfundo Mogapi drejet organisationens arbejde mod et forstærket fokus på den afrikanske kontekst. Hun har i mange år været en nær samarbejdspartner for DIGNITY og er i 2021 indtrådt i DIGNITY’s bestyrelse.
Hun gør altid sit yderste for at dokumentere overgreb mod torturofre
Therese Rytter (f.1968) chefjurist, DIGNITY
Tortur er alle menneskerettigheds¬krænkelsers moder. Så længe et samfund udøver tortur over for sine borgere, findes der ingen ytringsfrihed eller retssikkerhed.
Sådan har chefjurist Therese Rytter tidligere sagt. Citatet siger ikke kun noget om vigtigheden af kampen mod tortur. Det fortæller også historien om et hvileløst forsvar for grundlæggende menneskerettigheder, som har været en ledetråd i Therese Rytters arbejde i over 25 år.
Selvom hun har været i aktiv i indsatsen mod tortur i flere årtier, møder hun fortsat hvert eneste torturoffer med en stor seriøsitet, indlevelse og respekt.
Therese gør altid sit yderste for at dokumentere overgrebene mod ofrene, sikre deres ret til retfærdighed og forebygge staternes brug af tortur. Det er mennesker, som hun ofte står ansigt til ansigt med i nogle af verdens mest barske fængsler i sin egenskab af næstformand i Europarådets Torturkomité.
Therese har som juridisk chef i DIGNITY rådgivet regeringer og internationale organisationer om forebyggelse af tortur via lovreformer og praksisændringer i politi, anklagemyndigheder, domstole og fængsler i Mellemøsten, Nordafrika og Latinamerika.
Hun kæmper hvileløst for menneskerettigheder i Jordan
Eva Abu Halaweh (f. 1974), advokat og aktivist
Som prisbelønnet advokat og aktivist har Eva Abu Halaweh hjulpet ofre for vold og tortur og kæmpet indædt for menneskerettigheder i Jordan.
Selvom livet som advokat og menneskerettighedsaktivist ofte har været udfordrende, har Eva Abu Halaweh utrætteligt stillet op, når kvinder er blevet mishandlet eller truet af deres familier, og hun har reddet mange unges liv igennem tiden. Hun gik forrest i kampen for at standse tortur og anden umenneskelig behandling, da ingen andre turde tale om torturen.
I 1998 var hun medstifter af menneskerettighedsorganisationen Mizan for Law, som i dag hjælper med at øge offentlighedens kendskab til menneskerettigheder og yder juridisk bistand til ofre for umenneskelig behandling. I årenes løb har Mizan fokuseret på forældreløse børn, børn født uden for ægteskab, sårbare flygtninge, udlændinge, torturofre og kvinder udsat for diskrimination og vold. Også palæstinensernes sag ligger Eva Abu Halawehs hjertenær.
Eva Abu gør alt for at kæmpe for de udsatte og er optaget af at bekæmpe tortur og umenneskelig behandling i detentionscentre og fængsler. Hun hjælper de kvinder, der efter jordansk praksis risikerer at blive sat i ’beskyttelsesarrest’, hvis de er forfulgt af deres mænd eller familie. Hun fortjener bred anerkendelse for sin kamp for menneskerettigheder i Jordan.
Hun sætter fokus på asylbørns traumer
Edith Montgomery (født 1951), dansk psykolog
»Det er forældrenes smerte og lidelse, der rammer børnene, og det er forældrenes måde at forholde sig på, der er afgørende for børnenes modstandskraft.«
Citatet stammer fra Edith Montgomery, der gennem 28 år arbejdede som chefpsykolog og senere forskningschef for Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT), der undervejs skiftede navn til DIGNITY.
Som psykolog interesserede hun sig særligt for asylbørns psykiske helbred, som hun i 1990’erne skrev ph.d.-afhandling om. Hendes arbejde handlede blandt andet om omsorgspersoners, typisk forældrenes, betydning for børns psykiske velbefindende.
Med Edith Montgomery som chefpsykolog begyndte RCT i starten af 1990’erne at interessere sig for hele familien, herunder børnene, og ikke alene det enkelt torturoffer. Senere, som forskningschef, lagde hun grunden til en egentlig forskningsindsats i RCT, der fra starten i 1982 primært havde fokuseret på behandling.
Edith Montgomery lagde grunden til DIGNITY’s tværfaglige netværksarbejde, hvor alle de myndighedspersoner, der har berøring med en traumeramt flygtningefamilie, samles om et fælles bord for at håndtere udfordringerne.
Edith Montgomery forlod DIGNITY i 2018 og har siden været tilknyttet Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed (MESU) ved Københavns Universitet.
Hun er torturoverlevernes talerør
Suzanne Jabbour (f. 1960), klinisk psykolog
’Jeg vil have folk til at forstå, at tortur aldrig kan forsvares under nogen omstændigheder’
Sådan siger Suzanne Jabbour, der er en af de vigtigste stemmer for menneskerettigheder og kampen mod tortur i Libanon. Her har hun kæmpet hårdt for at få landets politikere til at kriminalisere tortur. Det lykkedes i 2017, da Libanon endelig vedtog en anti-torturlov, der gør tortur til en strafbar handling.
Suzanne Jabbour har stået i spidsen for organisationen ’Restart Center’, der har hjulpet tusindvis af torturoverlevere og andre traumaramte i 25 år – senest efter eksplosionen i Beirut.
Hun arbejdede først som klinisk psykolog, der behandlede torturoverlevere. Senere arbejdede hun også med indsatser med fokus på at forebygge tortur i Libanons fængsler og i de omkringliggende lande.
Suzanne Jabbours vigtige indsats har givet hende en stærk og respekteret stemme internationalt. Hun er netop valgt til formand for FN’s Underudvalg om Forebyggelse af Tortur (SPT).
Hun har også modtaget ærespriser, herunder Nord-Syd-prisen fra Europarådet for sit ekstraordinære engagement i menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincipper.
