Danmark har i årevis haft en af Europas højeste rater for varetægtsfængsling. Hvorfor er det et problem?
Varetægtsfængsling betyder, at en mistænkt i sager om alvorlig kriminalitet (fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover) bliver frihedsberøvet, mens politiet efterforsker sagen. Det er et indgribende skridt over for en person, som endnu ikke er fundet skyldig. Udgangspunktet er, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Derfor må varetægtsfængsling kun bruges, når der foreligger tungtvejende fængslingsgrunde i forhold til efterforskningen, og det samtidigt sker proportionalt.
I DIGNITY har vi i årevis arbejdet for, at varetægtsfængsling skal bruges mindre og kun, når det er strengt nødvendigt. Selv om antallet af varetægtsfængslinger er faldet de seneste år, varer de langvarige varetægtsforløb i gennemsnit længere.
Derfor mener jeg, at det er glædeligt, at der nu er politisk appetit på at se nærmere på både alternativer og på de lange varetægtsforløb.
Hvilke konsekvenser kan det have at være frihedsberøvet i måneder eller år, mens ens sag behandles?
Varetægtsfængsling indebærer, at arrestanten placeres i et fængsel og dermed bliver revet væk fra sin hverdag, herunder arbejde, uddannelse sociale netværk. Vedkommende kan miste kontakten til familie og venner. I fængselscellen opholder den varetægtsfængslede sig ofte 23 timer i døgnet i det, vi kalder facto-isolation uden adgang til meningsfuld menneskelig kontakt.
Varetægtsfængsling har mange negative konsekvenser for familie- og arbejdsliv, og det kan også have alvorlige psykologiske konsekvenser.
I visse tilfælde kan de isolationslignende forhold under varetægtsfængsling indebære en risiko for krænkelse af forbuddet mod umenneskelig eller nedværdigende behandling. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis en person gennem meget lang tid er afskåret fra meningsfuld menneskelig kontakt, eller hvis et langvarigt varetægtsforløb fører til alvorlige psykiske belastninger. Det er et problem, at brugen af varetægtsfængsling i Danmark kan være i strid med forbuddet mod umenneskelig eller nedværdigende behandling.
Vi har gennem mange år modtaget kritik fra både Europarådets torturforebyggelseskomité, CPT, og FN’s Torturkomité. Begge komitéer har opfordret Danmark til at forbedre forholdene for varetægtsarrestanter, således at de kan fastholde kontakten til omverdenen, og således at de ikke sidder i de facto-isolation i meget lang tid.
Regeringen vil undersøge alternativer som fodlænke i eget hjem. Kan sådanne løsninger være et reelt alternativ til fængsling?
Ja, helt sikkert, og det er en meget positiv udvikling og kan afbøde flere af de negative konsekvenser ved varetægtsfængsling.
Et af forslagene er, at domstolene skal stille strengere krav og give bedre begrundelser, når en varetægtsfængsling varer mere end 90 dage. Hvad kan det få af betydning?
Længden af varetægtsfængslinger, som er steget markant de seneste år, er et af de store problemer. I forhold til de negative konsekvenser er der stor forskel på at sidde varetægtsfængslet i for eksempel tre måneder og i tre år.
Derfor er det vigtigt at få nedbragt varigheden af varetægtsfængsling og sikre, at der ikke går automatik i vurderingen af forlængelser. Ifølge de internationale standarder skal der ved hver forlængelse ske en grundig genvurdering af fængslingsgrundlaget, og dommeren skal nøje vurdere, om det fortsat er nødvendigt at opretholde varetægtsfængslingen af hensyn til efterforskningen.
Regeringen vil undersøge, om anklagemyndighedens praksis bidrager til den omfattende brug af varetægtsfængsling. Er der behov for et kultur- eller praksisskifte på området?
Ja. Flere aktører har dokumenteret, at der er behov for en praksisændring hos anklagemyndigheden, især når det gælder forlængelse af varetægtsfængslinger.
Hvis du skulle pege på én reform eller ændring, der for alvor kunne mindske brugen af varetægtsfængsling i Danmark, hvad skulle det så være?
Jeg mener, at dommerne skal være mere kritiske, når de tager stilling til, om en person fortsat skal sidde varetægtsfængslet. Det gælder særligt ved forlængelser, hvor der er risiko for, at fængslingen bliver en automatisk løsning.
Læs også:
Elna Søndergaard
Arbejder med menneskerettigheder, folkeret, forbuddet mod tortur og umenneskelig behandling, disciplinærregler i fængsler, tvang i psykiatrien, dokumentation af tortur, forebyggelse af tortur i Mellemøsten.
