Search

Direktør i NGO: Libanon har svært ved at hjælpe 1,5 mio. flygtninge

I øjeblikket bor halvanden million syriske flygtninge i Libanon, hvis areal er under en fjerdedel af Danmarks.

DIGNITY har netop haft besøg af Suzanne Jabbour, der er klinisk psykolog og direktør hos vores libanesiske samarbejdspartner Restart Center, som hvert år hjælper omkring 4000 traumatiserede syriske flygtninge.

Libanon befinder sig i en svær socio-økonomisk krise og har svært ved at opfylde den libanesiske befolknings behov. Derfor har Libanon svært ved at yde den nødvendige hjælp til de syriske flygtninge, påpeger Suzanne Jabbour, som vi har interviewet.