Fraværet af officielle retningslinjer fra Kyiv har stillet fængselschefer og deres personale i besatte dele af Ukraine over for vanskelige dilemmaer
Den russiske besættelse af dele af Ukraine konfronterer fængselsledelser og fængselspersonale med ubehagelige dilemmaer, fortæller Vadym Chovgan, juridisk rådgiver hos DIGNITY. Han indsamler oplysninger om situationen i fængsler og andre institutioner, hvor mennesker sidder frihedsberøvet i Ukraine.
»Det er meget uklart, hvad man skal gøre som fængselschef, når et fængsel er under angreb, eller området er besat. Der findes ingen gode løsninger. Der er kun dårlige løsninger og meget dårlige løsninger«, forklarer Vadym Chovgan.
»Skal man løslade fangerne, når fængslet bliver bombet af russere, og deres liv er i fare i cellerne? Skal personalet fortsætte sit arbejde, selvom området kommer under russisk kontrol, og de ansatte risikerer at blive retsforfulgt for at samarbejde med besættelsesmagten? Eller skal man forlade fængslet og efterlade fangerne med risiko for, at de ikke får mad?«, spørger Vadym Chovgan.
Omkring 500 af Ukraines 4.500 institutioner for frihedsberøvede har været under russisk besættelse siden invasionen 24. februar. Der er tale om blandt andet fængsler, arresthuse, politistationer, psykiatriske hospitaler og lukkede institutioner for unge lovovertrædere. Kun omkring 10 fængsler blev evakueret efter invasionen, da det stod klart, at de lå i områder, som var i fare for at komme under russisk kontrol.
Ingen retningslinjer
»Problemet er mangel på retningslinjer fra det ukrainske justitsministerium«, forklarer Vadym Chovgan.
»Det er vigtigt at forstå, at et fængselssystem er hierarkisk opbygget. En fængselschef kan ikke bare på egen hånd beslutte at evakuere eller frigive fangerne. Der burde klart have været retningslinjer om evakuering af fængsler i tilfælde af, at fjenden nærmede sig. Sådanne retningslinjer blev ikke givet på trods af, at Ukraine har tidligere erfaringer med russisk invasion i Donbas-regionen og på Krim«.
Ikke alene mangler der retningslinjer for evakuering. De nationale myndigheder undlod også at give instruktioner om, hvordan fængselspersonalet skal håndtere situationen, når et fængsel bliver udsat for bombeangreb.
»Efter min mening burde portene åbnes i en situation, hvor fængslet bliver beskudt, og hvor de indsattes liv ville være i fare, hvis de blev i fængslet. Men også her mangler der instruktioner. Ingen vil tage ansvar«, siger Vadym Chovgan.
Han tilføjer, at myndighederne i Kyiv kunne gøre mere for at sikre en retfærdig behandling af fængselspersonalet ved at gøre det klart, at personalet har sikkerhed i ansættelsen og kan regne med myndighedernes støtte. Og ved at anerkende, at nogle af de ansatte i fængslerne måske ikke på nuværende tidspunkt kan flygte ud af de russisk kontrollerede områder.
Oprør blandt varetægtsfængslede i Kherson
Situationen i fængslerne i de besatte dele af Ukraine er ret kaotisk. I et arresthus i den russisk besatte by Kherson i den sydlige del af landet gjorde de indsatte oprør, da de fortsat blev holdt fængslet. Fristen for deres varetægtsfængsling var udløbet, og der var ikke længere juridisk grundlag for fængslingen, fordi de ukrainske domstole i området var holdt op med at fungere. Oprøret førte til, at russiske specialstyrker i begyndelsen af maj trængte ind i arresthuset og dræbte en fængslet ukrainer.
Ifølge de internationale konventioner er der ingen tvivl om, at besættelsesmagten Rusland har ansvaret for fængslerne i de besatte dele af Ukraine. Det indebærer blandt andet, at besættelsesmagten skal sikre, at de indsattes menneskerettigheder respekteres, og at de har adgang til grundlæggende fornødenheder, siger Vadym Chovgan.
