»Vi vil ikke vente på,
at nogen kommer og redder os.
Vi skal selv skabe den by,
som vi drømmer om«
»Vi vil ikke vente på, at nogen kommer og redder os. Vi skal selv skabe den by, som vi drømmer om«
Tekst af: Salim Tayssir Melhem & Rahaf Odeh
I Zarqa, en af Jordans mest voldsramte byer, arbejder unge, lærere og lokale organisationer sammen med myndighederne for at skabe tryggere lokalsamfund. Det sker gennem dialog, psykosocial støtte og en fælles tro på, at forandring må begynde indefra.
Forebyggelse. Rafat Badran, generaldirektør i organisationen NAYA.
»Hvis vi, der er født her, ikke gør noget, hvem skulle så?«
Spørgsmålet kommer fra Rafat Badran, der er generaldirektør i organisationen NAYA, der arbejder mod vold i byen Zarqa, som i årevis er blevet fremhævet i jordanske medier som en af landets mest socialt udsatte byer præget af fattigdom, radikalisering og arbejdsløshed. Zarqa huser ifølge Jordans nationale statistikmyndighed 1,675,700 indbyggere i 2024.
Det er også et af de steder, hvor vold i hverdagen er mest udbredt og har været det i årevis. Det gælder ikke kun volden på gaden, men også i hjem og i skoler.
En national undersøgelse har tidligere vist, at op mod 81 procent af alle børn har været udsat for fysisk eller psykisk vold anvendt som disciplineringsmetode. Ser man specifikt på fysisk vold, oplyser 47 procent af børn i alderen 8 til 17 år, at de har oplevet vold fra forældrene. Samtidig rapporterer henholdsvis 44 procent og 28 procent, at de har været udsat for fysisk vold fra lærere i skolen.
»Vi er dem, der bliver ramt af volden, det er min familie. Det er os selv, vi kæmper for. Mine naboer og venner i byen betyder noget for mig«, siger Rafat Badran fra NAYA, som er en af DIGNITYs lokale partnere, og som forebygger vold i Zarqa ved blandt andet at styrke lokalsamfundsdialog og fremme fredelig håndtering af konflikter.
Vi vil noget andet
Rafat Badran er født og opvokset i byen. Han kender derfor også byens omdømme i resten af landet, men også dens potentiale.
Han påpeger, at volden og utrygheden længe har hængt som en skygge over byen og gør, at særligt unge gerne vil væk derfra.
»I medierne bliver byen ofte reduceret til de mørkeste historier. Børn, der er blevet brændt af en cigaret af deres lærere, og en far, der dræbte sine to børn efter et skænderi med sin hustru. Det er heller ikke usædvanligt at møde unge mænd, der har ar i ansigtet efter at være blevet skadet med barberblade«, siger han og fremhæver, at han kender historierne, men at det ikke er hele fortællingen om byen. Mange vil gerne i en anden retning.
Det var derfor, at Rafat Badran, der tidligere arbejdede som skolelærer, var med til at starte organisationen NAYA.
»Jeg er selv vidne til, hvordan vold ødelægger et samfund. Da jeg startede NAYA, vidste jeg, at jeg ikke kan løse problemet alene. Vi må gøre det sammen«, siger Rafat Badran, der selv har været udsat for vold.
»Jeg var på vej hjem, da jeg pludselig blev omringet af 20 personer og tæsket midt på gaden. Jeg anede ikke hvorfor. Først senere fandt jeg ud af, at det skyldtes en konflikt, som de havde med et medlem af min familie.«
Klanbaseret vold beskrives også i DIGNITY og NAYAs undersøgelse af vold i Zarqa, hvor klanstrukturer kan bidrage til at optrappe konflikter. En mindre hændelse, for eksempel at et barn slår et andet, kan hurtigt udvikle sig til en voldelig konfrontation mellem familier.
Rafat Badran beskriver Zarqa som en mangfoldig by, hvor sociale og økonomiske spændinger også krydser hinanden: fattigdom, flere nationaliteter, flygtningebefolkninger fra Syrien og Palæstina, som bærer på traumer fra krig og fordrivelse, samt religiøst blandede kvarterer, hvor kristne og muslimer lever side om side.
»Alt dette skaber et miljø, hvor konflikter let kan eskalere, hvis der ikke er klare rammer for, hvordan vi håndterer dem«, siger han og fortsætter:
»Det vigtigste er, at vi har nogle fælles spilleregler, hvor vold, både i hjemmet og i gaderne, ikke har nogen plads i vores samfund. Selvom det er ulovligt jf. jordansk lov, eksisterer det stadig, og det må vi tage alvorligt.«
Hjælp til ofrene
DIGNITY og NAYA’s undersøgelse af vold i Zarqa viser blandt andet, at kvinder og børn ofte er de mest udsatte og hyppigste ofre for vold. Derfor retter NAYA’s indsatser sig derfor især mod voldsramte kvinder og børn i Zarqa. Ifølge Rafat Badran er både psykisk støtte, som hjælper med at håndtere stress, svære følelser og traumer, og psykisk førstehjælp afgørende.
Det er rådgiver inden for mental sundhed og psykosocial støtte i NAYA, Aya Najjar, enig i.
»Når kvinder og børn får redskaber til at berolige sig selv gennem psykologisk førstehjælp, forstå deres reaktioner og håndtere konflikter på mere trygge måder, mindskes risikoen for, at frustration udvikler sig til vold i hjemmet,« siger hun og understreger betydningen af psykosocial støtte efter vold.
Nayas medarbejdere er blevet trænet i PM+ (Problem Management Plus), som er et struktureret forløb udviklet af sundhedsorganisationen WHO og består af fem sessioner, der hjælper mennesker med at håndtere hverdagens stress, konflikter og traumer.
Aya Najjar peger på, at hjælpen til ofrene er vigtig, fordi de får det bedre psykisk, men også fordi det er med til at sænke det generelle konfliktniveau i udsatte hjem og dermed også volden i familierne.
Blandt 526 adspurgte borgere i Zarqa er fattigdom den primære årsag til vold i hjemmet såvel som i samfundet:
»De fleste problemer, vi møder, bunder i fattigdom. Når økonomien er presset, påvirker det kommunikationen i familien, og små konflikter kan eksplodere. Vi forsøger at skabe et rum, hvor kvinderne kan tale åbent om de udfordringer, de står med hver dag,« siger Aya Najjar.
Hun er selv fra Zarqa, har boet her hele sit liv, og hun mærker også en positiv forandring.
»Før talte ingen om hvad mental sundhed er. Det handlede kun om at få mad på bordet. Nu begynder kvinderne at forstå, at deres mentale helbred også er vigtigt. Hvis du er trist og uden håb, påvirker det også dine børn,« siger hun og fortsætter:
»Nogle af kvinderne kommer ind hos os helt stille og indelukkede. At se dem række hånden op, engagere sig og få tillid til de andre, det betyder alt. Det er et kæmpe skridt bare at møde op.«
De små fremskridt i kvindernes engagement og selvtillid viser, hvordan forandring kan starte i det nære. Samtidig peger hun på, at problemer i hjemmet kan få konsekvenser langt ud over familiens fire vægge:
»Hvis en familie har problemer, og en anden familie har problemer, så mødes deres frustrationer ude i samfundet. Hvis ingen får hjælp, bliver vreden kanaliseret ud i gaderne. Derfor starter alt med hjemmet.«
Det seneste halve år har 100 kvinder deltaget i NAYAs forløb, hvor de har fået redskaber til at håndtere konflikter i hjemmet og modtaget psykisk førstehjælp, hvis de selv har været udsat for vold.
For Aya Najjar handler det ikke kun om at hjælpe udsatte kvinder og børn. Det drejer sig også om at styrke hele samfundet og skabe bedre og tryggere vilkår for de kommende generationer.
Støtte. Aya Najjar, rådgiver inden for mental sundhed og psykosocial støtte i NAYA.
Hala Khalfa (til venstre) og Ayat Shawish (til højre).
Ayat Shawish (øverst) and Hala Khalfa (nederst).
Den tanke deler hendes kolleger fra NAYA, Ayat Shawish og Hala Khalfa.
»Jeg har selv fire børn, og det her er mit område. Jeg vil gøre det til et bedre sted for mine børn og for de næste generationer,« siger Ayat Shawish, der er projektleder i NAYA.
Projektlederen Hala Khalfa tilføjer:
»Jeg er selv fra Zarqa, og jeg føler et ansvar for, at vores by bliver et bedre sted. Vi arbejder for at bryde voldsspiralen, så børnene kan vokse op uden vold, så vores samfund kan føle sig trygt.«
»Børn skal vokse op uden vold«
En af de unge, der har fået hjælp af NAYA, er 21-årige Laith. Han voksede op i et udsat hjem præget af skænderier og konflikter og har siden oplevet, hvordan aggression blev en del af hverdagen.
»Jeg troede, det var normalt,« fortæller han stille.
Gennem NAYA har Laith lært at håndtere den psykiske belastning, som mødet med volden giver:
»Jeg plejede at gå hjem og bære alt alene. NAYA har givet mig et sprog til at tale om det. Hvis jeg havde prøvet at tale med mine venner, ville de bare sige, at det er normalt«, siger han og fortsætter:
»Enten bliver jeg som mange fra mine forældres generation, eller også gør jeg noget ved det. Mit råd til andre er: Hvis du ikke vil være et offer for vold, så må du heller ikke udøve vold. Det er her, vi skal begynde.«
Laith har modtaget psykisk førstehjælp gennem NAYA, som har styrket hans selvtillid og givet ham redskaber til at håndtere sin angst.
»Som barn var jeg meget sky. Jeg rystede, når jeg skulle tale med fremmede. Den vold, jeg oplevede hjemme, fik mig til at trække mig. Nu føler jeg mig mere selvsikker.«
Zarqa betyder alt for ham:
»Det er min familie, mine venner, mit hjem. Alle siger, man skal flytte. Men hvorfor skulle jeg? Jeg vil ændre byen til det bedre.«
Hjælp. Laith, 21 år, en af de unge, der har fået hjælp af NAYA.
Træning. Mahmoud Yaseen, en af lærerne, der har modtaget træning af NAYA.
Skolen som slagmark - og som mulighed
I Zarqa viser undersøgelser, at størstedelen af den vold, som børn oplever, finder sted i hjemmet, men de peger også på alvorlige udfordringer på byens skoler.
En af de lærere, der har modtaget træning fra NAYA, er Mahmoud Yaseen, biologilærer på en lokal skole i Zarqa med mange års erfaring fra undervisningssektoren. Gennem sit arbejde har han set konsekvenserne på tæt hold.
»Jeg har set med egne øjne, hvordan vold påvirker børnene. Det irriterer mig, at det område, jeg bor i, er præget af så meget utryghed,« siger han.
Derfor tog han initiativ til projektet »Vi er med dig« sammen med NAYA, som kombinerer psykosocial støtte med undervisning i kønsbaseret vold for elever mellem 12 og 15 år – en alder, hvor konflikter og vold ofte tager form, men hvor der stadig er mulighed for at påvirke holdninger ifølge Mahmoud Yaseen.
Mens Mahmoud Yaseen arbejder for at fremme ikke-vold og positiv adfærd lokalt, håndteres vold i skolen også gennem nationale programmer under Undervisningsministeriet i samarbejde med blandt andet UNICEF. Programmerne har til formål at overvåge vold, skabe tryggere skolemiljøer og styrke skolernes evne til at håndtere udfordringer blandt elever mellem 13 og 16 år.
Han arbejder også tæt med andre lærere for at give dem konkrete redskaber til at håndtere konflikter og elever, der udviser voldelig adfærd.
Han fortæller om en dreng, der reagerede aggressivt efter sine forældres skilsmisse. Gennem omsorg, struktur og målrettede opgaver i skolen forsøgte Mahmoud Yaseen at støtte drengen.
»Det vigtigste er, at lærere bliver opmærksomme på, hvordan de kan engagere eleverne og reducere volden i klassen. Autoritet kommer ikke gennem vold, men gennem viden og forståelse,« siger han.
Selvom udfordringerne er store, oplever Mahmoud Yaseen, at flere elever viser større respekt for hinanden, og lærerne er blevet bedre til at håndtere problemer.
»Min drøm er, at vi får mere materiale om forebyggelse af vold, og at lærerne bruger det. Det vil gøre skolen mere sikker – både i klasselokalet og på vej til og fra skole – og samtidig hæve kvaliteten af undervisningen,« siger han.
For Mahmoud Yaseen handler arbejdet ikke kun om skolen. Det handler om at skabe en fremtid, hvor børn kan vokse op uden vold.
»Hvis vi fortsætter ad den her vej, kan vi virkelig gøre en forskel for de næste generationer,« siger han.
Samtidig understreger flere lokale aktører i Zarqa, at initiativer som dette kun er én brik i et større puslespil.
En bæredygtig forebyggelse af vold kræver langsigtede sociale investeringer, der skaber beskæftigelse, inddrager civilsamfundet og forbedrer de strukturelle levevilkår i området.
En bæredygtig forebyggelse af vold kræver langsigtede sociale investeringer, der skaber beskæftigelse, inddrager civilsamfundet og forbedrer de strukturelle levevilkår i området.
Det er generaldirektør Rafat Badran enig i. For ham er ambitionen med NAYAs arbejde helt klar:
»Jeg håber, at der aldrig kommer en kø i NAYA. Jeg drømmer om en dag, hvor min organisation ikke længere eksisterer. For så ved jeg, at vi er lykkedes med vores mål. At volden i Zarqa er bremset.«
Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram og samarbejdet med NAYA
DIGNITY har siden 2023 samarbejdet med den jordanske organisation NAYA Foundation i Zarqa om at forebygge vold og styrke den psykosociale støtte til mennesker, der er udsat for vold og alvorlige krænkelser.
Samarbejdet har fokus på at udvikle og styrke lokale indsatser til at forebygge vold og tilbyde psykosocial støtte til personer, der lever med konsekvenserne af vold i deres familier og lokalsamfund. Gennem fælles aktiviteter udvikler og afprøver partnerne metoder til at støtte mennesker, der lever med alvorlig stress, traumer og andre følgevirkninger af vold.
Projektet er en del af Det Dansk-Arabiske Partnerskabsprogram (DAPP), Danmarks samarbejdsprogram med civilsamfundsorganisationer i Mellemøsten og Nordafrika. Programmet har til formål at fremme menneskerettigheder, inklusion og civilsamfundets muligheder for at bidrage til positive samfundsforandringer.
Jordan er et af fokuslandene i programmet sammen med Marokko, Tunesien og Egypten.
DIGNITY's arbejde er støttet af det Danske Udenrigsministerium.
DIGNITY's arbejde er støttet af Udenrigsministeriet.
Kontakt
Bryggervangen 55
2100 København Ø
Tlf: +45 33 76 06 00
[email protected]
CVR: 69735118
EAN: 5790000278114
Konto: 4183 4310821209
Organisation
Øvrige links
Nyhedsbrev
Tilmeld dig DIGNITY’s nyhedsbrev
og bliv opdateret på vores arbejde
i Danmark og resten af verden.
