I stuen står et bord, der er dækket med syv genstande, som alle begynder med bogstavet “S” på persisk. De enkelte elementer bærer hver deres symbolske betydning om liv, sundhed, kærlighed og velstand. Det er traditionen ’Haft Sin’, der fejres som en del af det persiske nytår ’Nowruz’,
»Vi fejrer, at lyset kommer og afløser mørket,« fortæller Kurosh Torjani, der er født i Iran men flygtede til Danmark i slutningen af 1980’erne.
Han var som teenager aktiv på den politiske venstrefløj og blev anholdt for at hænge politiske plakater op med sine venner. I fængslet blev han tortureret og hørte skudene, når andre indsatte blev henrettet.
Og med en dødsdom hængende over hovedet i Iran, har han ikke været i landet siden, men han har både familie og venner, som stadig bor der.
»Jeg taler med dem engang i mellem, men det er meget svært at få kontakt, fordi der ofte bliver lukket ned for internettet. «
28. december 2025 begyndte de første protester mod præstestyret i Iran, og siden har protesterne ifølge den iranske organisation Human Rights Activits News Agency kostet mere end 6.000 mennesker livet og mere end 53.000 er blevet anholdt. Og siden 28 februar 2026 har Israel og USA angrebet Iran.
»Jeg ser demonstraterne som et tydeligt tegn på, at iranerne ikke kunne holde det ud mere. En presset økonomi, ingen frihed og intet demokrati har præget samfundet i flere årtier, men det kan mennesker ikke leve under.«
Fjernsynet er kun til fodbold
På bordet ligger der flere aviser, og selvom stuen også indeholder et stort fjernsyn, så er det ikke der, Kurosh Torjani får sine oplysninger om situationen i Iran fra.
»Jeg ser kun fodbold i fjernsynet,« fortæller han og fortsætter:
»Tilgengæld læser jeg avis hver dag og forsøger også at holde mig opdateret igennem internationale aviser. Jeg har brug for at kunne fordøje nyhederne roligt og selv komme frem til konklusionerne i mit eget tempo.«
Mange, der lever med traumer efter krig, flugt og tortur, oplever at billeder, videoer og nyheder kan genaktivere traumerne, fordi det sætter minderne i gang.
Derfor har det været vigtigt for Kurosh Torjani at holde fast i hverdagen, selvom situationen i Iran har ulmet i baggrunden. Hans tid i fængslet satte sig som traumer, der har præget hans liv.
Igennem sin behandling hos DIGNITY har han fået et sprog for det, han oplevede som ung, og fået hjælp til, hvordan han blandt andet ved at holde fast i rutiner som motion og meditation kan passe på sig selv.
»Det er menneskers liv, vi taler om, og det gør ondt i hjertet. Man skal huske at spørge sig selv hvem denne krig gavner og denne situation, fordi almindelige mennesker betaler prisen med deres eget liv.«
