Indlægget er bragt i Altinget den 14. november 2023.
Rasmus Grue Christensen, direktør, DIGNITY
Der var noget næsten symbolsk over, at Karim Khan, som er chefanklager i Den Internationale Straffedomstol (ICC), for få dage siden ikke var i stand til at komme ind i Gaza. Han måtte – ligesom de enorme mængder af nødhjælp, der stadig er strandet uden for Gaza – se sig nødsaget til at tale fra Rafah-grænseovergangen fra Egypten om situationen i Israel og Palæstina.
Der har ellers aldrig været mere brug for ICC’s vigtige arbejde end i disse dage.
Herhjemme har den danske regering nu understreget, at alle parter i krigen i Gaza skal respektere international lov.
Det er der desværre al mulig grund til at understrege.
Anklager om krigsforbrydelser
I de seneste uger har vi været vidner til rædselsfulde krigshandlinger, og der er fremsat alvorlige anklager om grove krigsforbrydelser.
Siden Israel igangsatte bombardementerne af Gaza, er der ifølge de palæstinensiske sundhedsmyndigheder indtil den 13. november 2023 dræbt mindst 11.078 mennesker i Gaza, herunder 4506 børn. Flere børn er ifølge Red Barnet blevet dræbt i Gaza i krigens første tre uger end i alle verdens konfliktzoner årligt siden 2019. Flere FN-eksperter vurderer, at der kan være tale om kollektiv afstraffelse af palæstinenserne i Gaza. Israel fortsætter og udbygger også de systematiske menneskerettighedsovergreb og ulovlige bosættelser på Vestbredden.
Denne seneste eskalering sker i kølvandet på Hamas’ målrettede mord på ca. 1400 mennesker i Israel, hvoraf over 1000 ifølge de israelske myndigheder var civile, gidseltagningen af 240 personer, herunder flere børn, samt vilkårlige angreb mod israelske byer.
Alle disse krigshandlinger efterlader civilbefolkningerne med dybe traumer.
Alene i Gaza, som har været under israelsk blokade i 16 år, er krigstraumer enormt udbredte. Fire ud af fem børn i Gaza lever ifølge Red Barnet med depression, sorg og frygt. Mere end halvdelen af Gazas børn har overvejet selvmord, og tre ud af fem er selvskadende. Og det var altså før den 7. oktober – tallene kan kun forventes at vokse dramatisk i de kommende uger og måneder.
Hvis traumer ikke behandles, vil de ødelægge liv, trivsel og håb for hundredtusindvis af ofre og pårørende på begge sider.
Totalt kollaps
Lige nu og her er den altafgørende prioritet, at der kommer en våbenhvile, beskyttelse af civile, uhindret nødhjælp til Gaza og frigivelse af gidslerne. Det bør Danmark og EU advokere aktivt for. Men når kamphandlingerne forhåbentlig meget snart er standset, vil der være et stort behov for, at det internationale samfund, herunder Danmark, yder massiv støtte til psykologisk førstehjælp og traumebehandling – ikke mindst til de besatte palæstinensiske områder, hvor sundhedssektoren er meget tæt på et totalt kollaps.
Samtidig bør Danmark aktivt bidrage til at efterforske og dokumentere krigsforbrydelser under krigen, så de ansvarlige kan blive retsforfulgt og evt. straffet.
Men hvad er krigsforbrydelser egentlig?
Krigsforbrydelser er et juridisk begreb, som rummer grove overtrædelser af krigens love. Disse love gælder under væbnede konflikter – som den vi ser lige nu – for blandt andet at beskytte civilbefolkningen og deres hjem, skoler og hospitaler. Krigsforbrydelser omfatter en bred vifte af ulovlige handlinger, såsom tortur og anden umenneskelig behandling, gidselstagning, forsætlige angreb på civilbefolkningen, retsstridige deportationer, angreb mod humanitært personale og omfattende ødelæggelse af ejendom, der ikke kan retfærdiggøres af militær nødvendighed. Det kræver naturligvis grundige undersøgelser og indsamling af beviser efter internationale strafferetlige standarder for at en domstol kan fastlå, at der rent faktisk er tale om krigsforbrydelser.
At dokumentere krigsforbrydelser og retsforfølge de ansvarlige er afgørende for opretholdelsen af den internationale retsorden. Men det er også afgørende for ofrenes heling og rehabilitering – og de langtsigtede muligheder for en bæredygtig fred – at retfærdigheden kan ske fyldest.
Her er det ikke nok, at vi kun fordømmer mulige krigsforbrydelser.
Fra dansk side har vi stor erfaring og ekspertise i at dokumentere internationale forbrydelser i blandt andet Ukraine og Belarus. Den ekspertise bør vi også bringe i anvendelse i denne krig, hvor vi kan øge støtten til israelske og palæstinensiske menneskerettighedsorganisationer, der dokumenterer krigs- og menneskerettighedsforbrydelser og i mange år har efterspurgt øget international støtte til retsopgør og retfærdighed.
Støt ICC
Dette vil harmonere godt med den danske regerings bredere udenrigspolitiske fokus på at bekæmpe straffrihed for krigsforbrydelser og regeringens nylige beslutning om selvstændigt at kriminalisere krigsforbrydelser i dansk lov.
Det vil også flugte med prioriteterne i Udenrigsministeriets gældende Strategiske Ramme for samarbejdet med Palæstina, hvori det blandt andet hedder, at Danmark vil bidrage til at ”monitorere og dokumentere menneskerettighedskrænkelser […] og holde de palæstinensiske og israelske ansvarshavere ansvarlige for brud på menneskerettighederne.”
Fra dansk og europæisk side bør vi desuden styrke den økonomiske og faglige støtte til ICC’s bredere bestræbelser på at dokumentere og retsforfølge mulige krigsforbrydelser, som falder under domstolens jurisdiktion.
I 2021 besluttede ICC at åbne en formel efterforskning af mulige krigsforbrydelser begået i de palæstinensiske områder. Efterforskningen vil fokusere på internationale forbrydelser begået af begge parter i konflikten siden krigen i Gaza i 2014. Vi må aktivt anspore krigens parter til at samarbejde tæt med ICC’s efterforskere og – for Israels vedkommende – at ratificere Rom-statutten bag ICC.
Det er vigtigt, at Danmark og EU konsekvent fordømmer og bekæmper krigsforbrydelser. Uanset hvor de finder sted – og hvem der står bag.
For som chefanklager Karim Khan sagde fra Egypten: ”Vi har brug for loven nu mere end nogensinde. Ikke som en abstrakt størrelse, men som en noget helt konkret og håndgribeligt hos de allermest sårbare.”
