Hyppige tilsyn i fængslerne forebygger tortur

DIGNITY udfører sammen med Ombudsmanden og Institut for Menneskerettigheder besøg i danske fængsler og på psykiatriske hospitaler. Formålet er at forebygge tortur og andre former for umenneskelig behandling

Det sker mange gange hvert år, at en gruppe eksperter banker på hos danske fængsler, arresthuse, psykiatriske afdelinger og andre institutioner, hvor mennesker frihedsberøves.

Forinden har eksperterne typisk varslet institutionen om deres kommende besøg og pløjet sig igennem hundredvis af sider om institutionens praksis. Nu står de her, klokken er ni om morgenen, og institutionens ledelse tager imod. I løbet af dagen vil de nå at interviewe ledelsen, begive sig på rundvisning og interviewe både frihedsberøvede og ansatte. Sidst på eftermiddagen samles eksperterne igen. Her vil de udpege observationer, der giver anledning til bekymring for de frihedsberøvede menneskers rettigheder og ve og vel. Inden de går hjem, vil de holde møde med institutionens ledelse og mundtligt orientere om, hvad de har bemærket. Ved samme lejlighed fremsætter de anbefalinger til forbedringer. Nogen tid senere vil institutionen modtage et brev fra eksperterne. Brevet, som måske indeholder flere anbefalinger, afrunder besøget.

Det er i store træk sådan, den Nationale Forebyggende Mekanismes tilsynsbesøg foregår i Danmark. Blandt fagfolk forkortes navnet oftest NPM efter den engelske betegnelse National Preventive Mechanism. (Læs mere om NPM i vores faktaboks.)

Jens Modvig er overlæge og chef for DIGNITY’s sundhedsfaglige afdeling. Han har tidligere været formand for FN’s Torturkomité (CAT) og har desuden som repræsentant for DIGNITY deltaget i NPM-besøg i danske institutioner. Han fortæller om tankerne bag en National Forebyggende Mekanisme:

»Da man lavede Tillægsprotokollen til FN’s Torturkonvention, reflekterede staterne over de FN-mekanismer, man indtil da havde til at bekæmpe tortur, nemlig FN’s Torturkonvention og den tilhørende Komité mod Tortur (CAT) og FN’s Specialrapporteur for tortur. Man måtte erkende, at ingen af delene havde været tilstrækkelige til at afskaffe tortur, så spørgsmålet var: Kan vi ikke gøre noget mere?«.

»Med Tillægsprotokollen sagde man så: Hvis vi skal bekæmpe tortur, så skal vi nå derud, hvor der er risiko for, at der vil blive udøvet tortur, for eksempel fængsler. I dag har man så i medfør af Tillægsprotokollen både et internationalt organ, FN’s  Underkomité til Forebyggelse af Tortur (SPT), og et nationalt organ, NPM, der har som sin opgave at udføre forebyggende besøg i institutioner, der ellers har været lukket land. Den nationale mekanisme skal selvfølgelig reagere, hvis de opdager tortur, men de skal også udpege procedurer og forhold, der kan udvikle sig til tortur eller anden umenneskelig behandling, sådan som det er beskrevet i Torturkonventionen«, forklarer Jens Modvig.

I Tillægsprotokollen står, at NPM’en skal sammensættes så den nødvendige ekspertise er til stede. Det var baggrunden for, at DIGNITY’s lægefaglige ekspertise og Institut for Menneskerettigheders menneskerettighedsekspertise blev inddraget, da lovgiverne på Christiansborg skulle fastlægge rammerne for den danske NPM.

Vigtigt med sundhedsfaglig ekspertise

Det er med god grund, at der er sundhedsfaglige eksperter med på tilsynsbesøg, fastslår Marie Brasholt, der er overlæge i DIGNITY, og som derudover er medlem af SPT. Hun deltager hvert år i mange tilsynsbesøg:

»I Danmark har der været og er stadig store udfordringer med sundhedssystemet i fængslerne, som tit halter bagefter det almindelige sundhedssystem. Først for nylig er man begyndt at indføre elektroniske patientjournaler – noget, man har haft i årevis i resten af sundhedsvæsenet. I DIGNITY har vi presset på i lang tid for at få lavet om på det, fordi vi på vores tilsynsbesøg nogle gange har oplevet, at papirjournaler lå frit tilgængelige uden ordentlig databeskyttelse. Det er helt afgørende for en ordentlig sundhedsfaglig behandling, at de relevante fagpersoner har overblik over tidligere behandling, samt at behandlingen bliver dokumenteret, også for det tilfælde, at der skulle opstå klagesager«, siger Marie Brasholt.

Men udfordringerne med sundhedssystemet i fængslerne rækker videre end til journalføringen, supplerer Jens Modvig:

»Det største problem med fængslernes sundhedssystem er, at det har været usammenhængende. Der har simpelthen ikke været en overordnet systematik i, hvordan sundhedstjenesterne i fængslerne er bemandet, opbygget og fungerer. Og systematik i sundhedssystemet er helt afgørende for at forebygge tortur og andre former for umenneskelig behandling«.

Jens Modvig giver et eksempel:

»En indsat bad kort efter sin ankomst til afsoning om at tale med en læge på grund af et misbrugsproblem. Personalet henviste til, at fængselslægen ville være til stede et par dage senere. I stedet blev det så en fængselsbetjent, der tilså den indsatte. Dagen efter blev manden indlagt akut med en livstruende tilstand af voldsomme abstinenser. Han kunne være død af, at ingen reagerede omgående på hans ønske om at tale med en læge«.

Systematik og klar ansvarsfordeling

Det er sager som den, der har fået DIGNITY til at arbejde for mere systematik og en tydeligere ansvarsfordeling i fængslernes sundhedsvæsen. Det arbejde har været medvirkende til, at der er indført en forsøgsordning flere steder i Kriminalforsorgen:

»Under forsøgsordningen har man ansat en overlæge med det overordnede ansvar for behandlingen. På den måde kommer der klarere linjer, og ansvarsfordelingen bliver tydeligere for alle«, siger Marie Brasholt.

Arbejdet for mere systematik i Kriminalforsorgens sundhedssystem fortsætter. Marie Brasholt forklarer:

»I den gruppe, der udfører tilsynsbesøgene, udvælger vi hvert år et fokusområde for vores besøg. I 2022 gælder det modtagelsen i arresthusene. Fra DIGNITY’s side har vi særligt fokus på, at der skal laves en indledende lægeundersøgelse, fordi den kan forebygge alvorlige sager, hvor indsatte må indlægges akut«.

Netop den indledende lægeundersøgelse er et vigtigt redskab inden for torturbekæmpelse, siger Jens Modvig:

»Kravet om en indledende lægeundersøgelse er nedfældet i Mandela-reglerne, altså FN’s minimumsregler om frihedsberøvede menneskers rettigheder. En indledende lægeundersøgelse kan dokumentere eventuel forudgående tortur, påvise akutte behov for behandling, og medvirke til at  forebygge selvmord. Vi ved, at risikoen for selvmord er størst i løbet af de første 14 dage af en frihedsberøvelse. Og så kan en indledende lægeundersøgelse identificere smitsomme sygdomme, der skal inddæmmes, eller akutte tilstande hos den nyankomne, sådan som vi så hos manden med de voldsomme abstinenser«, påpeger Jens Modvig.

Guide til lægeundersøgelser

Af samme grund har DIGNITY som supplement til arbejdet i den danske NPM udarbejdet en guide til, hvordan den indledende lægeundersøgelse i fængsler og arresthuse kan iværksættes. Samtidig arbejder DIGNITY for, at den Nationale Forebyggende Mekanisme er særligt opmærksom på at udpege de områder, hvor der er risiko for, at tortur eller anden umenneskelig behandling kan udvikle sig.

»I DIGNITY bekymrer det os, at det de fleste steder er fængselsbetjentene, der står for uddelingen af medicin til de indsatte. Både fordi de ikke har sundhedsfaglig kompetence og kan lave store fejl, men også fordi man blander to funktioner sammen, som det er vigtigt at holde adskilt: Fængselsbetjenten, der blandt mange andre ansvarsområder har kompetence til at udøve magt over for den indsatte, er dermed pludselig også involveret  i den medicinske behandling og får let kendskab til dybt fortrolige forhold om den indsatte. Det skaber en risiko for magtmisbrug, og for os at se er det netop den slags risici, den Nationale Forebyggende Mekanisme har til formål at bekæmpe«, siger Jens Modvig.

Hvad Danmarks NPM skal fokusere på i sine tilsyn, er dog løbende til diskussion, forklarer Marie Brasholt:

»Tilsyn fokuserer typisk på, om lovgivningen på et givet område overholdes eller ej, men en NPM er netop forebyggende. I ekspertgruppen, der udfører tilsynene, må vi løbende diskutere, hvad det betyder for vores arbejde. Skal vi fokusere snævert på overholdelsen af lovgivningen, når vi er på tilsyn, eller på at afdække ting, der ikke er lovovertrædelser, men som potentielt kan udvikle sig til tortur eller anden umenneskelig behandling? For os i DIGNITY er det den forebyggende funktion, der er det særlige ved denne instans, og det, som virkelig kan gøre en forskel på den lange bane«, siger hun.

Loven giver ikke den Nationale Forebyggende Mekanisme nogen sanktionsbeføjelser, så den kan ikke straffe en instution, en ledelse eller en ansat, der ikke overholder reglerne. Alligevel er det Marie Brasholts oplevelse, at NPM i høj grad tages alvorligt af institutionerne:

»Med et stort antal tilsyn om året når vi ud i hver enkelt institution i Kriminalforsorgen med få års mellemrum, og det betyder, at vi også kan følge op på, om tingene reelt ændrer sig. Man kan se, at der er sket markante forbedringer, når vi kommer tilbage til institutionerne, og på den måde kan vi se effekten af vores arbejde«, siger Marie Brasholt.

I forbindelse med den politiske flerårsaftale om Kriminalforsorgens økonomi blev det i december 2021 besluttet at leje fængselspladser i Kosova til strafafsonere, der ved danske domstole er dømt til udvisning til. Hvis det bliver virkelighed, vil det stille nye krav til den danske NPM:

»Fængselspladser i udlandet vil øge behovet for et forebyggende tilsyn og kræve flere midler til at gøre tilsynet grundigt og kvalitetsbaseret. Den Nationale Forebyggende Mekanisme har vist sig at være et vigtigt redskab til at forebygge tortur. Og der bliver bestemt ikke mindre brug for det redskab i fremtiden«, siger Marie Brasholt.